BED behandling
- Mange års erfaring med behandling af BED
- Professionelt personale klar til at hjælpe
- Samarbejder med kommuner og sagsbehandlere
GRATIS UFORPLIGTENDE SAMTALE
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en behandler for en uforpligtende 10-minutters samtale. Vi ringer inden for 1-2 hverdage.
BEHANDLING AF BED
Overspisninger hænger typisk sammen med tre faktorer: sult, vaner og følelser. Behandlingen starter derfor med at reducere sult, så det bliver tydeligere, hvad der skyldes følelser, og hvad der er indlærte mønstre.
Sulten stabiliseres med mekanisk spisning: tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt, begyndende med morgenmad inden for den første time. Måltidsrytmen fastholdes uanset overspisninger. Først er fokus på at blive mæt; derefter justeres kostens sammensætning, så kroppen får de nødvendige næringsstoffer.
Når sulten er stabiliseret, arbejdes der med at bryde uhensigtsmæssige vaner og finde nye måder at håndtere svære følelser på. Behandlingen kræver stabil vægt og er derfor ikke en slankebehandling.
Det er ofte svært at komme ud af en spiseforstyrrelse alene. At inddrage pårørende kan være en vigtig støtte – både praktisk og følelsesmæssigt.
TEGN OG SYMPTOMER
Binge Eating Disorder (BED) eller tvangsoverspisning er en spiseforstyrrelse, hvor man har overspisninger mindst én gang om ugen i mindst tre måneder. Under en overspisning mister man kontrollen og spiser en stor mængde mad på kort tid, ofte i skjul. Det efterfølges typisk af følelser som skam, skyld og væmmelse.
I modsætning til bulimi er der ikke kompenserende adfærd som opkast eller overdreven motion. Derfor kan BED føre til overvægt, men omkring en tredjedel har normal vægt.
Hos børn og unge kan overspisninger se anderledes ud, fordi de ikke har samme adgang til mad eller penge. Her kan episoderne være mindre eller sjældnere. Forældre spiller derfor en vigtig rolle i både udredning og behandling.
GRUPPEBEHANDLING AF BED
Vi tilbyder individuelle forløb tilpasset den enkelte. Det kan være samtaleforløb hos en psykolog, psykiater eller kostvejledning hos en klinisk diætist - de fleste får et kombineret forløb. Vi tilbyder også individuel kropsterapi ved fysioterapeut (BBAT).
KONTAKT OS OG HØR MEREEFFEKT AF BED-BEHANDLING
I forbindelse med BED-projektet opgør Kompetencecentret effekten af behandlingen og afrapporterer til Sundheds- & Ældreministeriet - og der er særdeles gode resultater af BED-behandlingen. Det kan du læse mere om her.
KONTAKT OS OG HØR MERESÅDAN KAN ET FORLØB FOR BEHANDLING AF BED SE UD:
INDSLAG OM BED
Vi er stolte af, at Kompetencecenteret som de første kan tilbyde behandling til børn og unge med BED.
Se indslaget fra TV 2 Kosmopol for at høre mere om den behandling, vi tilbyder hos Kompetencecenter for spiseforstyrrelser.
FILM OM BED
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser blev oprindelig stiftet på baggrund af puljemidler fra Sundheds- & Ældreministeriet til behandling af Binge Eating Disorder (BED). Denne lille film giver indblik i en hverdag med BED.
GODE RÅD TIL PÅRØRENDE
- Vær tålmodig og støttende. Undgå at dømme og vær en forstående støtte i en svær tid.
- Fokusér ikke på vægten. Kommentér ikke på udseende eller madvalg, da det kan forstærke skam og skyld.
- Opfordre til professionel hjælp, hvis personen ikke allerede søger behandling, opfordre dem til at få professionel hjælp.
- Skab et positivt madmiljø. Sørg for en afslappet atmosfære omkring måltiderne uden konflikter eller pres.
DET KAN DU SELV GØRE
- Tal med nogen, du har tillid til. Det første skridt er ofte at sætte ord på det, du oplever – over for en ven, et familiemedlem eller en fagperson. Du behøver ikke klare det alene.
- Undgå strikse madregler og slankekurer. Begrænsninger i kosten kan forstærke trangen til overspisning. Prøv i stedet at spise regelmæssigt og give plads til alle slags fødevarer.
- Vær opmærksom på følelserne bag spisningen. Mange oplever, at overspisninger kan være følelsesbetingede. Du kan prøve at lægge mærke til, om der er specifikke følelser, der udløser trangen hos dig.
- Skab struktur i dine måltider. At spise tre hovedmåltider og mellemmåltider dagligt kan være en rigtig god start. Det hjælper med at stabilisere blodsukkeret og mindske trangen til at overspise.
- Søg professionel hjælpe. BED er en spiseforstyrrelse, der kan behandles. Kontakt din egen læge, en psykolog eller et behandlingssted med erfaring i spiseforstyrrelser.
Hvor mange har BED i Danmark? Der findes ikke præcise danske tal for, hvor mange der har BED i Danmark, men man regner med, at BED er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. På baggrund af internationale undersøgelser anslås det, at omkring 2-3 % af befolkningen i Danmark har BED. Det svarer til omkring 40.000.50.000 personer i alderen 15-45 år.
SÅDAN DIAGNOSTICERER MAN BED
Diagnosekriterier: ICD mv. Binge Eating Disorder (BED) diagnosticeres i Danmark ud fra diagnosekriterierne beskrevet i ICD-10/ICD-11. Kriterierne for diagnosen omfatter:
- 1. Hyppige episoder med overspisning, hvor der indtages store mængder mad på kort tid, mindst én gang om ugen i minimum tre måneder. Overspisning defineres som en periode, hvor personen oplever tab af kontrol over deres spiseadfærd og spiser betydeligt mere end normalt.
- 2. Følelse af kontroltab under episoderne. Dette kan beskrives som, at personen føler, de ikke kan stoppe eller begrænse mængden eller typen af mad, de spiser, eller at de giver op med at forsøge at kontrollere deres spiseadfærd, da de ved, de vil ende med at overspise.
- 3. Ingen kompenserende adfærd, såsom opkastning, faste eller overdreven motion, for at forhindre vægtøgning.
- 4. Følelser af skam, skyld eller depression efter episoderne.
- 5. Betydelig funktionel påvirkning, hvor episoderne har negativ indflydelse på personens daglige liv eller livskvalitet.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (Q&A)
BED (Binge Eating Disorder) er en spiseforstyrrelse, der er kendetegnet ved tilbagevendende episoder af overspisning, hvor personen mister kontrollen over sit madindtag, ofte i hemmelighed. Denne spiseforstyrrelse adskiller sig fra f.eks. bulimi ved, at der ikke forekommer kompenserende adfærd som opkastning, faste eller overdreven motion.
Mange børn kan være kræsne i perioder, men det går som regel over i takt med, at de bliver ældre. Går kræsenhed ikke over, og kan den have betydning for ernæringstilstand, vægt og trivsel, og kan der være tale om spiseforstyrrelsen ARFID.
ARFID er en ny diagnose, som er kommet med i det amerikanske diagnosesystem i 2013, men den er ikke med i det diagnosesystem, vi bruger i Danmark. Den er derfor ikke så kendt i Danmark, og tidligere er henvisninger vedr. ARFID blevet afvist i det danske sundhedsvæsen.
Der er primært forsket i børn med ARFID, men voksne kan også have denne spiseforstyrrelse og være mindst lige så begrænset af den.
Tvangsoverspisning er den danske betegnelse for spiseforstyrrelsen, men i Danmark anvendes ofte forkortelsen BED. Læs mere om hvad BED er under “Hvad er BED (Binge Eating Disorder)?”.
Ved andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er restriktiv spisning koblet til et ønske om vægttab. Ved ARFID handler restriktiv spisning om smag og konsistens. Restriktivt madindtag ved ARFID kan desuden udspringe af ubehag ved at være mæt eller er bange for at få kvalme og kaste op.
At have et meget restriktivt spisemønster kan være et tegn på spiseforstyrrelsen ARFID, men det kan også være et symptom på andre spiseforstyrrelser. Ring gerne til Kompetencecenter for spiseforstyrrelser for at få en faglig vurdering af restriktiv spisning og andre spiseforstyrrelsessymptomer.
Symptomerne på BED er gentagne episoder af overspisning, hvor der indtages en stor mængde mad på kort tid. Personer med BED oplever et kontroltab i forbindelse med deres overspisninger. Overspisningerne efterfølges ofte af følelser som skyld, skam og afsky.
Selektiv spisning er et centralt symptom ved spiseforstyrrelsen ARFID. Her er repertoiret af fødevarer ofte begrænset til meget få typer af mad, som personen er tryg ved og kan lide at spise. Det kan resultere i bivirkninger som manglende energi, påvirket koncentration og dårlig nattesøvn. Selektiv spisning og begrænset fødeindtag kan i sidste ende have store sundhedsmæssige konsekvenser og er derfor vigtigt at få behandlet.
Forskning peger på, at nogle børn med ARFID er såkaldte “supersmagere”, hvilket betyder, at de smager nogle fødevarer (f.eks. mørkegrønne grønsager) meget tydeligere end andre mennesker, og at dette er årsagen til deres selektive spisning.
For personer med BED kan det være svært at stoppe med at spise under en overspisning, da de oplever tab af kontrol, hvilket gør det svært at styre eller stoppe madindtaget.
Behandlingen af BED går ud på at tage sult-elementet ud af overspisningerne med hjælp af mekanisk spisning, så man bedre kan se og arbejde videre med, hvad der er følelsesmæssigt betinget, og hvad der handler om vaner.
International forskning viser, at ARFID forekommer både hos børn, unge og voksne, men den debuterer som regel i barndommen. Da diagnosen er ukendt i Danmark, er der kun få, som søger behandling for ARFID, og der findes ikke behandling i psykiatrien til voksne med denne spiseforstyrrelse.
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder behandling for ARFID hos unge og voksne. Mange er nervøse for at det skal gå for stærkt, men vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og lægger en plan inden forløbet startes. Ring på tlf. 93908383 for mere information om udredning og behandling for ARFID.
Effekten af BED-behandling er typisk færre overspisninger, bedre følelsesmæssig regulering samt øget generel funktionsevne og livskvalitet. Vores tidligere BED-projekter viser særdeles gode resultater af BED-behandlingen.
Der er et øget sammenfald mellem ARFID og autisme. Studier har vist, at mellem 8 og 50% af børn med ARFID også har autismespektrumforstyrrelser (autisme, Aspergers syndrom og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse). Det kan derfor være relevant at udrede for autisme hos børn med selektiv spisning.
ARFID kan ramme alle uanset køn, men den præcise kønsfordeling er endnu ikke kendt. Nogle studier viser, at flere piger end drenge udvikler ARFID, mens andre studier peger på, at primært unge mænd rammes af denne spiseforstyrrelse. De varierende resultater understreger behovet for yderligere forskning i ARFID.
Der er desuden sammenfald og mange ligheder mellem ARFID og angst, og behandlingen for ARFID bygger på de samme principper som angstbehandling.
Alle kan få BED. BED kan ramme alle uanset alder, køn og baggrund. Spiseforstyrrelsen BED ses dog især hos kvinder, personer med tidligere restriktive tendenser, personer med emotionelle eller psykologiske udfordringer samt personer med andre psykiatriske lidelser.
Du kan få behandling for BED hos Kompetencecenter for spiseforstyrrelser. Vi tilbyder både gruppe- og individuelle forløb mod egenbetaling. Læs mere om behandlingen af BED her på hjemmesiden.