BED behandling

BED (Binge Eating Disorder) er en spiseforstyrrelse, der er kendetegnet ved tilbagevendende episoder af overspisning, hvor personen mister kontrollen over sit madindtag, ofte i hemmelighed. Denne spiseforstyrrelse adskiller sig fra f.eks. bulimi ved, at der ikke forekommer kompenserende adfærd som opkastning, faste eller overdreven motion.

Mange børn kan være kræsne i perioder, men det går som regel over i takt med, at de bliver ældre. Går kræsenhed ikke over, og kan den have betydning for ernæringstilstand, vægt og trivsel, og kan der være tale om spiseforstyrrelsen ARFID.
ARFID er en ny diagnose, som er kommet med i det amerikanske diagnosesystem i 2013, men den er ikke med i det diagnosesystem, vi bruger i Danmark. Den er derfor ikke så kendt i Danmark, og tidligere er henvisninger vedr. ARFID blevet afvist i det danske sundhedsvæsen.
Der er primært forsket i børn med ARFID, men voksne kan også have denne spiseforstyrrelse og være mindst lige så begrænset af den.

Tvangsoverspisning er den danske betegnelse for spiseforstyrrelsen, men i Danmark anvendes ofte forkortelsen BED. Læs mere om hvad BED er under “Hvad er BED (Binge Eating Disorder)?”.
Ved andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er restriktiv spisning koblet til et ønske om vægttab. Ved ARFID handler restriktiv spisning om smag og konsistens. Restriktivt madindtag ved ARFID kan desuden udspringe af ubehag ved at være mæt eller er bange for at få kvalme og kaste op.
At have et meget restriktivt spisemønster kan være et tegn på spiseforstyrrelsen ARFID, men det kan også være et symptom på andre spiseforstyrrelser. Ring gerne til Kompetencecenter for spiseforstyrrelser for at få en faglig vurdering af restriktiv spisning og andre spiseforstyrrelsessymptomer.

Symptomerne på BED er gentagne episoder af overspisning, hvor der indtages en stor mængde mad på kort tid. Personer med BED oplever et kontroltab i forbindelse med deres overspisninger. Overspisningerne efterfølges ofte af følelser som skyld, skam og afsky.

Selektiv spisning er et centralt symptom ved spiseforstyrrelsen ARFID. Her er repertoiret af fødevarer ofte begrænset til meget få typer af mad, som personen er tryg ved og kan lide at spise. Det kan resultere i bivirkninger som manglende energi, påvirket koncentration og dårlig nattesøvn. Selektiv spisning og begrænset fødeindtag kan i sidste ende have store sundhedsmæssige konsekvenser og er derfor vigtigt at få behandlet.

Forskning peger på, at nogle børn med ARFID er såkaldte “supersmagere”, hvilket betyder, at de smager nogle fødevarer (f.eks. mørkegrønne grønsager) meget tydeligere end andre mennesker, og at dette er årsagen til deres selektive spisning.

For personer med BED kan det være svært at stoppe med at spise under en overspisning, da de oplever tab af kontrol, hvilket gør det svært at styre eller stoppe madindtaget.

Behandlingen af BED går ud på at tage sult-elementet ud af overspisningerne med hjælp af mekanisk spisning, så man bedre kan se og arbejde videre med, hvad der er følelsesmæssigt betinget, og hvad der handler om vaner.
International forskning viser, at ARFID forekommer både hos børn, unge og voksne, men den debuterer som regel i barndommen. Da diagnosen er ukendt i Danmark, er der kun få, som søger behandling for ARFID, og der findes ikke behandling i psykiatrien til voksne med denne spiseforstyrrelse.
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder behandling for ARFID hos unge og voksne. Mange er nervøse for at det skal gå for stærkt, men vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og lægger en plan inden forløbet startes. Ring på tlf. 93908383 for mere information om udredning og behandling for ARFID.

Effekten af BED-behandling er typisk færre overspisninger, bedre følelsesmæssig regulering samt øget generel funktionsevne og livskvalitet. Vores tidligere BED-projekter viser særdeles gode resultater af BED-behandlingen.
Der er et øget sammenfald mellem ARFID og autisme. Studier har vist, at mellem 8 og 50% af børn med ARFID også har autismespektrumforstyrrelser (autisme, Aspergers syndrom og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse). Det kan derfor være relevant at udrede for autisme hos børn med selektiv spisning.
ARFID kan ramme alle uanset køn, men den præcise kønsfordeling er endnu ikke kendt. Nogle studier viser, at flere piger end drenge udvikler ARFID, mens andre studier peger på, at primært unge mænd rammes af denne spiseforstyrrelse. De varierende resultater understreger behovet for yderligere forskning i ARFID.
Der er desuden sammenfald og mange ligheder mellem ARFID og angst, og behandlingen for ARFID bygger på de samme principper som angstbehandling.

Alle kan få BED. BED kan ramme alle uanset alder, køn og baggrund. Spiseforstyrrelsen BED ses dog især hos kvinder, personer med tidligere restriktive tendenser, personer med emotionelle eller psykologiske udfordringer samt personer med andre psykiatriske lidelser.

Du kan få behandling for BED hos Kompetencecenter for spiseforstyrrelser. Vi tilbyder både gruppe- og individuelle forløb mod egenbetaling. Læs mere om behandlingen af BED her på hjemmesiden.