BEHANDLING HOS KOMPETENCECENTERET
Vi møder dig som det hele menneske du er. Behandlingen tilpasses dine håb, ønsker og den sværhedsgrad, du står i.
Vi hjælper både børn, unge og voksne med alle typer af spiseforstyrrelser, hvad end det er BED, anoreksi, bulimi eller ortoreksi.
Vi arbejder tværfagligt og flersporet med både psykoterapi og ernæringsterapi. Det betyder, at vi har fokus på både tanker og følelser – og på konkrete vaner, mønstre og forholdet til mad og krop. Du kan få individuel behandling eller deltage i gruppeforløb, og vi tilpasser løbende indsatsen efter dine behov.
Vi ved, at tidlig handling styrker prognosen. Derfor arbejder vi ofte først med konkrete ændringer i hverdagen og bevæger os gradvist dybere ind i de bagvedliggende temaer. Er du i tvivl om, du er klar til forandring, tilbyder vi også et overvejelsesforløb, hvor der er tid og ro til at finde din retning.
Herunder kan du læse mere om vores behandling.
ELEMENTER I BEHANDLINGEN
Når vi arbejder med behandlingen af spiseforstyrrelser, benytter vi os af flere forskellige metoder. Det kan bl.a. være samtaler med diætister og kropsterapisessioner. Derudover arbejder vi med mekaniske spisning og brugen af kostdagbog.
INDIVIDUEL TERAPI ELLER GRUPPE?
Mange foretrækker individuelt terapi, men når det gælder behandling af spiseforstyrrelser, kan mødet med ligesindede være helt afgørende. Hos os har du mulighed for at vælge det, det passer dig bedst uanset hvilken spiseforstyrrelse, du er i behandling for.
SYMPTOMER OG TEGN PÅ SPISEFORSTYRRELSE
En spiseforstyrrelse er kendetegnet ved et forstyrret forhold til mad, krop og vægt. Det kan bl.a. vise sig ved kropskritiske tanker og ændret spiseadfærd. Nogle spiser for lidt, mens andre kan have udviklet overspisninger, og nogle oplever tvangsmotion eller opkastninger. Det kan både resultere i lav vægt, normalvægt eller overvægt, men fælles er, at det har indvirkning på koncentration, overskud og livskvalitet. Andre områder, hvor en spiseforstyrrelse kan vise sig, er ved perfektionisme, sort-hvid-tænkning eller tendens til angst eller depression.
HJÆLP TIL SPISEFORSTYRRELSER
Det kræver mod og hårdt arbejde at lave de adfærdsændringer, der skal til for at komme ud af en spiseforstyrrelse. Det varierer fra person til person, men det kan være en hjælp at være forberedt på, at processen med at blive rask kan tage tid.
Normalisering af spisning er første skridt i behandlingsprocessen. Hvis man har overspisninger og kompenserende adfærd, er det vigtigt at reducere disse. Hvis man er undervægtig, er det vigtigt at genopbygge kroppen til en sund vægt som led i behandlingen. Det sidste, der går væk, når man skal ud af en spiseforstyrrelse, er bekymringen for vægt og negative tanker om kroppen. Det tager tid, og det kan være svært for omgivelserne at forstå.
SPISEFORSTYRRELSER
I SÆRLIGE SITUATIONER
SPISEFORSTYRRELSER OG GRAVIDITET
Kvinder med spiseforstyrrelser oplever graviditet forskelligt. Mens nogle oplever graviditet som en periode, hvor deres spiseforstyrrelsesadfærd ikke fylder ret meget, oplever andre den som vedvarende graviditeten igennem. For mange er der en ambivalens mellem angst for kropslige forandringer på den ene side og fostrets behov for næring på den anden. Vi kan hjælpe med at komme trygt og godt igennem graviditeten.
SPISEFORSTYRRELSER OG ANGST
Angst er den mest almindelige psykiske lidelse i Danmark, og vi er specialiseret i at behandle sammenfaldet mellem spiseforstyrrelse og angst. Vi arbejder bl.a. med eksponering, hvor man parallelt med implementering af regelmæssige måltider gradvist (med hjælp fra en behandler) eksponerer sig selv for de ting, som udløser angstsymptomer og dermed overvinder angsten.
SPISEFORSTYRRELSER OG BARIATRISK KIRURGI
Ca. 10 % af dem, som søger behandling for BED hos os, har været igennem bariatrisk kirurgi (fedmeoperation). Efter operationen skal kostvaner og spisemønster ændres, og det stiller store krav til den enkelte. Har man problemer med overspisninger før operationen, har man det typisk også efter – men efter en operation kan man ikke spise helt så store mængder, og overspisningerne får derfor en anden karakter. Det er derfor vigtigt at arbejde med spiseforstyrrelsen sideløbende.
HVAD ER ET DIAGNOSTISK INTERVIEW - OG HVORDAN BRUGER VI DET HOS OS?
Mød Julie, vores studentermedhjælper, som fortæller om, hvad et diagnostisk interview egentlig er, og hvordan vi arbejder med det i Kompetencecenter for spiseforstyrrelser.
Hos os handler det ikke om at putte mennesker i kasser – men om at få et nuanceret billede, så vi bedst muligt kan tilrettelægge den rette støtte og behandling. Se videoen for at høre mere.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Du har en spiseforstyrrelse, hvis du f.eks.
- Har regler for hvad, du må spise, eller hvor meget du må spise
- Undgår at spise sammen med andre
- Tænker over mad hele tiden
- Har overspisninger, hvor du kommer til at spise en stor mængde mad på kort tid
- Tæller kalorier
- Kaster op efter måltider eller efter overspisninger
- Spiser i smug og gemmer indpakningspapiret
- Ikke kan afvige fra hvor meget, du skal træne eller hvis træner, selvom du har en skade
- Ikke spiser svarende til hvor meget, du træner
- Opdeler i gode og dårlige dage afhængig af hvad du har spist eller vejer
- Tjekker din krop hele tiden ved at veje dig, se dig i spejlet eller måle dig
- Hvis din vægt eller udseende har afgørende betydning for din selvopfattelse og selvtillid
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en spiseforstyrrelse, kan det være en god ide at søge professionel hjælp og få en sundhedsfaglig vurdering. Du kan også læse mere om de forskellige spiseforstyrrelser under behandling af spiseforstyrrelser og undersøge, om du genkender nogle af de karakteristiske kendetegn ved de forskellige spiseforstyrrelser hos dig selv.
Hvis tanker om mad, vægt og spisning er blevet styrende for éns liv, er der stor risiko for, at man har udviklet en spiseforstyrrelse – især hvis disse tanker og fysiske symptomer påvirker koncentration, det sociale liv eller nattesøvn.
Man kan dog have forstyrret spisning, uden at have udviklet en egentlig spiseforstyrrelse, fordi problemet kun viser sig på få områder eller ikke viser sig særlig ofte. Omvendt kan der være symptomer, som man måske er tilfreds med, og derfor ikke selv betragter som problematiske og ikke ser som en del af en spiseforstyrrelse.
Mange forbinder spiseforstyrrelser med at være meget tynd og restriktiv spisning. Langt de fleste med spiseforstyrrelse har dog normalvægt eller overvægt.
Set fra et klinisk perspektiv har man en spiseforstyrrelse, hvis man opfylder de diagnostiske kriterier for en specifik spiseforstyrrelse. I Danmark anvendes diagnosesystemet ICD-10 til at stille diagnoser. Hvis man ikke opfylder de specifikke diagnosekriterier for én af de primære spiseforstyrrelser, men man har symptomer, kan det betegnes som en atypisk spiseforstyrrelse. Langt de fleste har faktisk en atypisk spiseforstyrrelse.
Der kan være forskellige årsager til, hvorfor man får en spiseforstyrrelse. Udviklingen af en spiseforstyrrelse skyldes ofte en blanding af biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. En spiseforstyrrelse kan blive udløst af nogle belastende faktorer og vedligeholdes af nogle andre faktorer. Der findes dermed ikke ét entydigt svar på, hvad der medvirker til udviklingen af en spiseforstyrrelse. Mange kan beskrive, at spiseforstyrrelsen bunder i f.eks. mistrivsel, mobning, alkoholproblemer i familien, overgreb eller negative kommentarer fra andre om krop eller vægt.
Lige når den opstår, kan en spiseforstyrrelse føles som en god løsning. Mange beskriver, at de har oplevet at få ros for et vægttab eller anerkendelse af omgivelserne for at være principfast. I starten kan det føles som kontrol, men mange beskriver, at de på sigt føler sig låst af den kontrol og ikke længere kan være spontane. Så er løsningen blevet til et problem.
En psykolog kan hjælpe dig ud af spiseforstyrrelsen ved at støtte dig i at arbejde med de følelser, tanker, vaner og adfærdsmønstre, der kan være årsag til din spiseforstyrrelse og hjælpe dig med at blive rask. Det er ikke altid nødvendigt at forstå årsagen til en spiseforstyrrelse for at komme den til livs.
Da der er mange forværrende og vedligeholdende faktorer ved utilstrækkelig spisning, kontrol af vægt og underernæring, er det vigtigt at arbejde med de konkrete mønstre allerede i første del af behandlingen.
Fysiske konsekvenser af spiseforstyrrelsen kan i sig selv føre til følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Mange af disse følger vil derfor reduceres væsentligt, alene ved at kroppen genernæres og symptomerne mindskes. På Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder vi derfor altid tværfaglige forløb med både psykolog og diætist.
Som behandlingen skrider frem, kan de bagvedliggende problemstillinger og vedligeholdende faktorer fylde meget mere i de terapeutiske samtaler.
I Danmark anslås det, at omkring 75.000 mennesker har en spiseforstyrrelse, hvoraf omkring 5.000 lider af anoreksi, 30.000 lider af bulimi og 40.000 lider af tvangsoverspisning (BED). Antallet af mennesker i Danmark, som har en spiseforstyrrelse, er steget markant de seneste år. Stigningen gælder både børn, unge og voksne. Under Corona-nedlukningen skete en hurtig udvikling i forekomsten af nydebuterede spiseforstyrrelser.
I almenbefolkningen og mange steder i sundhedsvæsenet kender man ikke til diagnosen BED, da den ikke er indført i det europæiske diagnosesystem endnu. Så selvom det er den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse, er det den diagnose, man ved mindst om.
Mange betragter ortoreksi og megareksi som spiseforstyrrelsesdiagnoser, men de ikke med i det officielle diagnosesystem, og derfor ved vi heller ikke så meget om forekomsten.
En spiseforstyrrelse kan medføre forskellige ændringer i hjernen og have negative konsekvenser for hjernens funktionsevne. Fejlernæring som følge af slankekure og diæter kan blandt andet være med til at gøre hjernen mindre fleksibel. En følgevirkning af dette, kan være, at man får mindre overskud til at reflektere, nuancere og forstå andres intentioner. En spiseforstyrrelse kan således bidrage til, at personen trækker og isolerer sig og går på kompromis med egne ønsker og behov. De negative indvirkninger, som en spiseforstyrrelse kan have på hjernen, afhænger i høj grad af hvilken spiseforstyrrelse, der er tale om og hvor omfattende den er.
Hvis man ikke spiser så meget, kan det føre til både fysiske og psykiske konsekvenser som f.eks. vægttab, svækket immunforsvar, øget træthed og dårligt humør.
Mad indeholder energi, næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som er nødvendig for os som mennesker for at kunne fungere i dagligdagen og give velvære. Hvis energitilførslen er mindre end energiforbruget, vil kroppen i første omgang nedbryde glukose- og fedtdepoter i kroppen. Ved længerevarende energiunderskud nedbrydes protein fra kroppens muskler og organer for at få energi. Kroppen kommer i en stresstilstand med forhøjet produktion af stresshormonet kortisol. Depression, angst, besvær med hukommelse og koncentration er delvist en følge af stresstilstanden og underernæringen. Derudover vil sult-stress-tilstanden medføre en nedregulering af andre hormoner, og kroppen nedbryder eget væv (muskelmasse, organer, hjerne og knogler). Der vil ske forskellige fysiske symptomer som at fryse, svimmelhed, hovedpine, langsom puls, lavt blodtryk, lavere legemstemperatur, dannelse af lanugobehåring og søvnbesvær.
Et ensidigt og begrænset kostindtag kan i yderste tilfælde være dødeligt. Vitamin- og mineralmangeltilstande ses ved spiseforstyrrelser, og det kan være nødvendigt at supplere det daglige kostindtag med et tilskud med multivitamin, D-vitamin og calcium, hvilket vurderes af en klinisk diætist.
Den mest udbredte spiseforstyrrelse er tvangsoverspisning, bedre kendt som Binge Eating Disorder eller BED. Det anslås, at omkring 40-50.000 mennesker i Danmark opfylder kriterierne for BED. Det er en ny spiseforstyrrelsesdiagnose, som endnu ikke er indført i det danske sundhedsvæsen. Selvom BED er den mest udbredte spiseforstyrrelse, er den derfor ikke så kendt som anoreksi og bulimi.
I Kompetencecentret har vi fået puljemidler fra Sundhedsstyrelsen til at behandle Binge Eating Disorder gratis fra 2022-2025. Vi har haft lignende BED-projekter to gange før, og resultaterne fra de første projekter viser, at ca. 90% bliver raske. Der er altså gode resultater af behandlingen.
Der findes forskellige former for spiseforstyrrelser, hvor de mest udbredte er anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED). Hertil forekommer atypiske spiseforstyrrelser samt nyere tendenser som ortoreksi og megareksi, som endnu ikke er officielt anerkendte diagnoser. Til gengæld er en ny diagnose ARFID (Avoidant Restrictive Food Intake Disorder) nu kommet med i diagnosesystemet. Denne forkortelse dækker over ekstrem kræsenhed (typisk hos børn), som i yderste konsekvens kan føre til, at de ikke vokser, som de skal.
Andre spiseforstyrrelser kan være Diabulimia og PICA. Ved diabulimia er spiseforstyrrelsen tæt koblet til sukkersyge og insulin. PICA er kendetegnet ved en tvangsmæssig lyst til at spise ting, som ikke har ernæringsmæssig værdi, f.eks. skumgummi, jord eller papir.
For os er det vigtigt at sige, at diagnoser kan bruges til at beskrive forskellige spiseforstyrrelser, men det er som regel mere hensigtsmæssigt at glemme de diagnostiske kriterier og koncentrere sig om det enkelte menneske og helheden. Mennesker skal ses i relation til deres livssituation og til andre mennesker. Det samme symptom kan indebære noget forskelligt afhængigt af personlighed, forhistorie, situation og omgivelser.