RÅDGIVNING AF PÅRØRENDE
- Mange års erfaring med rådgivning af pårørende
- Professionelt personale klar til at hjælpe
- Samarbejder med kommuner og sagsbehandlere
Kompetencecentret tilbyder rådgivning til pårørende individuelt og i gruppe. At være pårørende til en spiseforstyrrelse kan være utrolig hårdt. Samtidig er det sådan en vigtig rolle, som har stor betydning i behandlingen af den spiseforstyrrelsesramte
Relationen til de allernærmeste er vigtig, når man skal ud af en spiseforstyrrelse. Omvendt kan en spiseforstyrrelse sætte hele familien under pres og bringe frustration, spørgsmål og tvivl på banen. Mange er optaget af at hjælpe og støtte – men hvordan gør man det bedst?
Kompetencecentret tilbyder rådgivning til pårørende såvel individuelt som i gruppe mhp. bedre dialog og forståelse.
Samtaler med pårørende arrangeres både med og uden den person, der går i behandling.
INDIVIDUELLE SAMTALER
Vi tilbyder individuelle samtaleforløb til pårørende, som er tilpasset netop din situation. Her kan du trygt dele dine bekymringer, frustrationer og følelser med en erfaren psykolog eller psykiater og få støtte til at håndtere hverdagen og passe på dig selv, mens du støtter den, du holder af.
GRUPPE FOR PÅRØRENDE
Vi har en lille gruppe for pårørende. Gruppen mødes 3 gange i alt og er for alle, der er tæt på en person med spiseforstyrrelse. Det er ofte forældre, men det kan også være andre i familien eller venner, som er tæt på.
For mere information om forløb og datoer skriv til: info@kompetencecenter.nu eller ring: 93908383
Kompetencecentret tilbyder rådgivning til pårørende såvel individuelt som i gruppe mhp. bedre dialog og forståelse. Desuden afholder vi større pårørende-arrangementer, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og møde ligesindede. Vi oplever, at det giver en masse til de pårørende, at kunne spejle sig i andre familier.
Vi holder løbende temaeftermiddag for forældre. Du kan læse mere om vores arrangementer her.
SÅDAN TALER DU MED DIT BARN/UNGE (VOKSNE)
For pårørende kan det være svært at tage hul på en samtale om spiseforstyrrelse. Det er ofte bedst at vælge et roligt tidspunkt, og starte med at vise, at du holder af personen og er bekymret, i stedet for at fokusere på mad, vægt eller adfærd, som hurtigt kan skabe skam og modstand.
Du kan prøve at bruge et åbent og nysgerrigt sprog, for eksempel: “Jeg er bekymret for dig og jeg vil gerne prøve at forstå, hvordan du har det”. I samtalen kan det være hjælpsomt at lytte mere, end du taler, og undgå at komme med løsninger eller bedømme det, der bliver delt. Bekræft gerne, hvordan personen har det – også selvom du ikke helt forstår adfærden eller tankerne bag.
Du bør undgå kommentarer om udseende, vægt eller spisevaner. Prøv i stedet at være rolig, tålmodig og nærværende. Det vigtigste er ikke at løse problemet med det samme, men at vise, at du er der, og at I kan tale sammen om det, der er svært.
DIN ROLLE SOM PÅRØRENDE
PÅRØRENDE TIL EN SPISEFORSTYRRELSE
Relationen til de allernærmeste er vigtig, når man skal ud af en spiseforstyrrelse. Omvendt kan en spiseforstyrrelse sætte hele familien under pres og bringe frustration, spørgsmål og tvivl på banen. Mange er optaget af at hjælpe og støtte – men hvordan gør man det bedst?
Kompetencecentret tilbyder rådgivning til pårørende såvel individuelt som i gruppe mhp. bedre dialog og forståelse.
Som pårørende spiller du en vigtig rolle – din støtte kan skabe tryghed, stabilitet og struktur og være med til at fastholde håb i en svær tid.
Det kan være udfordrende at være pårørende, og følelser som bekymring, skyld og frustration er helt normale. At anerkende dem er vigtigt både for din egen trivsel og for din mulighed for at støtte på en god måde.
NÅR FØLELSERNE FYLDER
Som pårørende kan følelser som magtesløshed, skyld, sorg og bekymring fylde meget – og det er helt normalt. Det er vigtigt, at du passer på dig selv og søger støtte hos fx psykologer eller andre fagfolk. Små pauser og aktiviteter, der giver ro og overskud, hjælper dig samtidig med bedre at støtte den, du holder af.
En spiseforstyrrelse påvirker hele familien. Tal åbent med børn og søskende på en alderssvarende måde, involver dem i små beslutninger, og fasthold vante rutiner og familietid, så de oplever tryghed og stabilitet midt i en svær periode.
PÅRØRENDE-SAMTALER
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (Q&A)
Tidlige tegn på en spiseforstyrrelse hos børn kan være ændringer i spisevaner, som at spise restriktivt, skjule spisning eller være overoptaget af kalorier. Fysiske tegn kan være vægtudsving, træthed og mavesmerter. Adfærdsmæssigt kan børn begynde at isolere sig, udvise perfektionisme, irritation eller angst, og socialt kan de trække sig fra aktiviteter, hvor mad er involveret.
Hvis dit barn nægter eller ikke er i stand til at tale om situationen, kan du i stedet vise, at du er til stede, og at du er klar til at lytte, når barnet er klar. Fortæl, at der findes hjælp og støtte. Når du vil starte en samtale, så begynd med omsorg og bekymring uden med det samme at fokusere på vægt eller spisevaner.
Det er vigtigt at reagere, hvis dit barn bliver meget kontrolleret i forhold til mad, måltider og vægt. Det er dog sjældent gavnligt at fokusere på det hele tiden. Selv med de bedste intentioner og ud af kærlighed kan det opleves som kontrol og overvågning for den, der er ramt af en spiseforstyrrelse, og det kan skabe modstand.
Professionel behandling er vigtig, så familien kan blive ved med at være familie med følelsesmæssig støtte og tryghed.
Du passer bedst på dig selv som pårørende ved også at tage vare på din egen trivsel. Det kan være hjælpsomt at søge professionel støtte til sig selv, tage små pauser og fortsætte med aktiviteter, der giver dig ro og energi, så du bedre kan være til stede for den, du holder af.
Tidlig hjælp og behandling kan have stor betydning for en god prognose og hurtig bedring. Derfor kan det være en fordel at søge professionel hjælp allerede ved de første tegn eller mistanke om en begyndende spiseforstyrrelse. Ellers er det vigtigt løbende at være opmærksom på barnets, familiens og din egen trivsel. Hvis du oplever mistrivsel, er det vigtigt at søge hjælp. Det er aldrig for tidligt at søge hjælp – du kan sagtens søge hjælp til dit barn, din familie eller dig selv, inden situationen er blevet meget alvorlig.
Tidlig hjælp og behandling kan have stor betydning for en god prognose og hurtig bedring. Derfor kan det være en fordel at søge professionel hjælp allerede ved de første tegn eller mistanke om en begyndende spiseforstyrrelse. Ellers er det vigtigt løbende at være opmærksom på barnets, familiens og din egen trivsel. Hvis du oplever mistrivsel, er det vigtigt at søge hjælp. Det er aldrig for tidligt at søge hjælp – du kan sagtens søge hjælp til dit barn, din familie eller dig selv, inden situationen er blevet meget alvorlig.
Hvis en person, du har nær, oplever, at spiseforstyrrelsen forværres, kan det være vigtigt at tale hvad han/hun oplever denne forværring – frem for at du beskriver, hvordan du selv oplever forværringen. Du kan for eksempel spørge til, hvad der er særligt svært lige nu, og hvordan du bedst kan støtte.
Samtidig kan du forsigtigt opmuntre til at søge behandling (eller fortsætte i en eksisterende behandling), hvis du mærker, at symptomerne tager til.
Mange pårørende, især forældre, har gavn af et rum, hvor de kan tale frit om deres observationer, bekymringer og måske frustrationer.
Som pårørende kan du søge støtte mange steder både telefonisk, via chat og i fysiske samtaler. Vær opmærksom på, at det er vigtigt at tale med nogen, der har specialviden om spiseforstyrrelser, da der er mange aspekter og dilemmaer, det er vigtigt at have forståelse for.
I Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder vi samtaler til pårørende. Den, der er ramt af en spiseforstyrrelse, kan deltage i disse samtaler, men pårørende kan også komme selv. Vi møder altid den enkelte og tager udgangspunkt i, hvad du/I ønsker hjælp til.
Ja, der er risiko for tilbagefald efter behandling af en spiseforstyrrelse. Det er desværre ikke ualmindeligt, men tilbagefald betyder ikke, at man har fejlet. At blive helt rask kan tage flere år, og en spiseforstyrrelse kan vende tilbage i svære perioder.
Ved tilbagefald kan støtte fra pårørende være særligt vigtig, da det ofte er en sårbar tid for den ramte. Som pårørende kan man hjælpe ved forsigtigt at opmuntre til at søge behandling så tidligt som muligt, også selvom personen har været i behandling før. Tidlig indsats kan nemlig ofte medvirke til, at der kun bliver behov for få samtaler for, at personen får det bedre igen.