Bulimi behandling
- Mange års erfaring med behandling af bulimi
- Professionelt personale klar til at hjælpe
- Samarbejder med kommuner og sagsbehandlere
GRATIS UFORPLIGTENDE SAMTALE
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en behandler for en uforpligtende 10-minutters samtale. Vi ringer inden for 1-2 hverdage.
BEHANDLING AF BULIMI
Det er muligt at blive fri af bulimi og komme ud af overspisninger og opkastninger. I Kompetencecenter for Spiseforstyrrelser tilbyder vi både individuel behandling og gruppeforløb. Behandlingen er tværfaglig og varetages af psykolog og klinisk diætist. Sammen tilrettelægger vi et forløb, der passer til den enkelte – nogle har mest gavn af psykoterapi, andre af diætetisk behandling suppleret med psykologsamtaler.
Gruppeforløbet varer 20 uger og ledes af en psykolog med deltagelse af klinisk diætist. Der arbejdes med at stabilisere tanker og følelser, normalisere forholdet til mad og styrke relationer. Behandlingen kombinerer psykoterapi med konkrete redskaber som kostdagbog og principper om mekanisk spisning.
Vi tilbyder også MANTRA – en evidensbaseret kognitiv terapiform udviklet på Maudsley Hospital i London. Metoden bruges i behandlingen af spiseforstyrrelser og kan være et alternativ til mere kostfokuserede tilgange.
Efter behov kan behandlingen suppleres med kropsterapi hos vores fysioterapeut.
Vi tilbyder individuelle forløb tilpasset den enkelte. Det kan være samtaleforløb hos en psykolog, psykiater eller kostvejledning hos en klinisk diætist, men de fleste får et kombineret forløb sammensat efter behov. Vi tilbyder også individuel kropsterapi ved fysioterapeut (BBAT). Et forløb starter altid med en grundig udredning. Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.
Gruppeterapi for bulimi tilbyder værdifuld støtte ved at møde ligesindede. Mange er skeptiske over at dele følelser i en gruppe, men et stærkt fællesskab kan opstå. Dette kan give forståelse og følelsen af ikke at være alene. Deltagerne kan opleve, at deres problemer bliver hurtigt forstået, og de kan finde inspiration i andres erfaringer. Disse møder kan skabe nye indsigter og styrke til at håndtere hverdagen.
OM BULIMI
Bulimi involverer overspisningsepisoder, hvor kontrol tabes, og store mængder mad indtages hurtigt. Efterfølgende sker kompenserende adfærd for at undgå vægtøgning, typisk gennem opkastninger, men også via faste, restriktiv spisning, tvangsmotion, eller brug af slankepiller og afføringsmidler.
Læs mere
Disse mønstre påvirker dybt selvværdet, ofte knyttet til skamfølelse og tanker om egen utilstrækkelighed. Mange med bulimi har tidligere spist restriktivt eller har haft anoreksi.
HVORDAN STILLES DIAGNOSEN?
Bulimi kan komme til udtryk forskelligt afhængigt af alder.
Hos børn kan symptomerne være mere skjulte. Overspisningerne er ofte mindre, og barnet kan have bekymringer om mad, mavesmerter eller humørsvingninger.
Læs mere
Hos unge bliver overspisninger og opkastninger ofte tydeligere. Der kan også være overdreven motion, stort fokus på krop og udseende samt flere konflikter med forældrene.
Hos voksne kan mønstrene være mere fastlåste og indgå som en del af hverdagen, ofte med fysiske følgevirkninger som mave- eller tandproblemer.
Uanset alder er tidlig opdagelse og den rette behandling vigtig.
SYMPTOMER PÅ BULIMI
Bulimi er en spiseforstyrrelse kendetegnet ved overspisninger, hvor man mister kontrollen og spiser store mængder mad på kort tid. For at undgå vægtøgning efter overspisningerne følger der ofte kompenserende adfærd, f.eks. selvfremkaldte opkastninger, overdreven motion eller brug af afføringsmidler eller slankepiller.
Læs mere
Mange spiser meget restriktivt mellem overspisningerne eller faster, men det kan øge risikoen for nye episoder. Efter overspisningerne oplever mange stærke følelser som skyld, skam og væmmelse.
Ved bulimi fylder tanker om mad, vægt og krop ofte meget i hverdagen, og selvværdet kan være tæt knyttet til vægt og figur. Selvom vægten ofte ligger inden for normalområdet, kan der være en stærk følelse af at være for tyk. Spiseforstyrrelser kan desuden ændre karakter over tid, og vægten kan svinge.
BIVIRKNINGER VED BULIMI
Bulimi er ofte forbundet med stærke følelser som skyld, skam og væmmelse, hvilket kan føre til, at man trækker sig fra familie, venner eller kæreste. Mange undgår at spise sammen med andre, og nogle oplever humørsvingninger, nedtrykthed og træthed. For nogle påvirker spiseforstyrrelsen også skole, studie eller arbejde.
Læs mere
Hyppige opkastninger kan give fysiske følgevirkninger som syreskader på tænderne, smerter i spiserøret, hævede spytkirtler, dehydrering, vitaminmangel og fordøjelsesproblemer.
Opkastninger og misbrug af afføringsmidler kan desuden føre til mangel på kalium i blodet, hvilket kan give hjerterytmeforstyrrelser og i alvorlige tilfælde hjertestop.
SÅDAN KAN ET FORLØB FOR BEHANDLING AF BULIMI SE UD:
- Indledende vurdering: Forløbet starter med en grundig udredning for at afdække symptomer, behov og mål. Det er også her den første kontakt skabes.
- Planlægning af forløbet: Behandlingen planlægges i samarbejde med den, der søger hjælp: Der tages stilling til, om der er behov for et individuelt forløb eller et gruppeforløb, samt hvordan fordelingen mellem diætist- og psykologsamtaler skal sammensættes. Behovet kan variere. Nogle vil primært have behov for psykoterapi suppleret med diætistbehandling, mens andre vil profitere af et forløb primært hos diætist suppleret med psykologsamtaler efter behov. Behandlingsplanen justeres løbende gennem hele forløbet.
- Opstart af forløb: Behandlingen igangsættes med afklaring af målsætninger og forventninger til forløbet.
- Diætist- og psykologsamtaler: Antallet og hyppigheden af samtaler tilpasses individuelt efter behov.
- Afslutning af forløb: Forløbet afsluttets i diaglog med personen, der har søgt hjælp, når der ses bedring i symptomer, øget funktionsevne og forbedret livskvalitet
- Opfølgning: Ved behov og efter ønske, kan personen, der har søgt hjælp, tilbydes opfølgningssamtaler eller et nyt behandlingsforløb.
GODE RÅD TIL PÅRØRENDE
Det kan være hårdt, at være pårørende til en person ramt af bulimi, og det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper og støtter. Herunder kan du læse et par gode råd – og lidt om hvad, der kan være godt at undgå:
DET BØR DU UNDGÅ SOM PÅRØRENDE
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (Q&A)
Bulimi er en spiseforstyrrelse, karakteriseret ved gentagne episoder med overspisning med tab af kontrol, efterfulgt af kompenserende adfærd såsom selvfremkaldt opkastning, overdreven motion eller brug af afføringsmidler.
Forskellen bulimi og anoreksi er mest af alt et spørgsmål om vægt. Ved anoreksi kan der nemlig godt være både overspisninger og opkastninger, men et diagnosekriterium er, at vægten er 15% lavere end normal vægt – eller lavere. Bulimi er kendetegnet ved overspisninger og kompenserende adfærd – og normal vægt. Kompenserende adfærd kan være opkastninger, men det kan også være misbrug af afføringsmidler eller tvangsmotion.
Ja, bulimi kan til en vis grad være arvelig. Forskning viser, at genetiske faktorer i samspil med andre psykologiske og miljømæssige faktorer kan spille en rolle i udviklingen af bulimi.
Ordet “bulimi” er oprindeligt græsk og betyder “oksehunger”, selvom personer som har bulimi ikke nødvendigvis har større appetit end andre. Derudover er “bulimi” den danske betegnelse for spiseforstyrrelsen bulimia nervosa, som refererer til nervøs overspisning og er kendetegnet ved gentagne episoder af tvangsmæssig overspisning med tab af kontrol som efterfølges af kompenserende adfærd som selvfremkaldt opkastning, overdreven motion, faste eller brug af afføringsmidler.
Opkastninger kan have store konsekvenser for ens fysiske og mentale helbred. Gentagne selvfremkaldte opkastninger kan bl.a. føre til dehydrering, ubalance i kroppens indhold af elektrolytter, fordøjelsesproblemer samt skader på tænder og spiserør. Hvis man selv fremkalder opkastninger, kan det være et tegn på, at man lider af spiseforstyrrelsen bulimi, hvor selvfremkaldte opkastninger bruges som kompenserende adfærd for at undgå vægtøgning. Personer med bulimi skjuler ofte overspisninger og opkastninger for andre, hvilket kan bidrage til følelsen af skam og deraf tendens til at isolere sig. Ud over opkastninger kan personer med bulimi også kompensere ved at dyrke overdreven motion, bruge afførings- eller vanddrivende midler og pålægge sig selv ekstreme kostrestriktioner, som på sigt kan være skadelige. Det anbefales derfor at søge behandling, selvom der ikke er opkastninger.
I Danmark lider ca. 30.000 personer af bulimi. Bulimi er den anden mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. Det skønnes, at cirka 2 % af den yngre kvindelige befolkning lider af bulimi og mindst lige så mange er ramt af atypisk bulimi. Bulimi kan optræde hos alle køn, men forekommer mest hos kvinder. 90% af mennesker med bulimi er kvinder, og kun ca. 10% er mænd.
I Danmark ses en stigende tendens til spiseforstyrrelser blandt unge mennesker. Antallet af unge mennesker, som udvikler en spiseforstyrrelse, er i løbet af de seneste 15 år blevet fordoblet. Alligevel ses en nedgang i antallet af henvendelser for behandling af bulimi både i den offentlige og private sektor. Førhen var bulimi den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse i sundhedsvæsenet. Ingen ved hvorfor der har været dette skift i henvendelser, for der er god effekt af behandlingen for bulimi.
Livet med bulimi kan være udfordrende og belastende på adskillige områder. Selve spiseforstyrrelsen og dens symptomer kan være ekstremt pinefulde og ubehagelig at leve med, og bulimi kan lede til både negative fysiologiske, sociale og følelsesmæssige konsekvenser for den enkelte. Det er dog forskelligt fra person til person, hvordan det er at leve med bulimi. For nogle kan det at have bulimi være meget invaliderende, mens det for andre kan være mindre indgribende i deres liv.
Et liv med bulimi indebærer overspisninger efterfulgt af kompenserende adfærd i et forsøg på at komme af med den mad og de kalorier, som de har indtaget. Når man har bulimi bruger man således typisk meget tid, mentale ressourcer og energi på at tænke og bekymre sig om mad og vægt. Desuden oplever personer, der har bulimi, svære følelser som følge af spiseforstyrrelsen og den manglende kontrol, og det kan dræne for energi til at gøre andre ting i livet.
Du kan her læse en artikel om en 28-årige kvinde og hendes historie med spiseforstyrrelsen bulimi, som Psykiatrifonden har udgivet.
https://psykiatrifonden.dk/viden/personlige-fortaellinger/handler-ikke-om-mad
Der findes forskellige behandlingsmuligheder for bulimi, som bl.a. indebærer gruppe- og individuelle terapiforløb med forskellige terapeutiske tilgange. På tværs af de forskellige behandlingsmuligheder, er det centrale mål for behandlingen at mindske antallet af overspisninger og opkastninger. Derudover vil der også være et fokus på at normalisere tanker og følelser, som er forbundet med spiseforstyrrelsen. Andre behandlingstiltag i behandlingen af bulimi kan f.eks. omfatte kostvejledning, medicin, psykoedukation samt familieinterventioner. En god forudsætning for et effektivt behandlingsforløb er, at personen som søger hjælp, er motiveret og klar til at få hjælp. Der er evidens for, at både gruppeterapi og individuelle terapi for bulimi har god effekt.
I Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder vi både gruppeforløb og individuel terapi til både børn, unge og voksne. Behandlingen af bulimi er altid flersporet hos os, og derfor vil der i et forløb både være tilknyttet både psykolog og klinisk diætist. Under hele forløbet vil der være fokus de psykologiske såvel som de sociale og fysiologiske aspekter af spiseforstyrrelsen. Og vigtigst af alt vil der være fokus på den enkelte, så der tages højde for alle menneskelige aspekter og den aktuelle livssituation.
Behandling for bulimi virker, og det hjælper jo tidligere man kommer i behandling, men det er aldrig for sent.
Der kan være forskellige årsager til, at man udvikler spiseforstyrrelsen bulimi. Bulimi er en multifaktoriel lidelse, hvilket betyder, at den skyldes en kombination af biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Bulimi udløses af en række belastende faktorer og vedligeholdes af andre faktorer. Der findes dermed ikke ét entydigt svar på, hvad der medvirker til udviklingen af bulimi. I mange tilfælde ses det dog, at restriktive spisemønstre, faste eller slankekure går forud for udviklingen af anoreksi og bulimi. Derudover ses det også, at spiseforstyrrelsen kan være betinget af kultur og forbundet med skønhedsidealer.
Børn og unge, som er blevet kritiseret for deres spisevaner, udseende eller vægt, er i højere grad er i risiko for at udvikle spiseforstyrrelse end andre. Derudover kan mange beskrive, at spiseforstyrrelsen bunder i f.eks. mistrivsel, mobning, seksuelle overgreb eller alkoholproblemer i familien.
Ja, man kan blive behandlet for bulimi. For at behandlingen kan få den bedste effekt, er det vigtigt at have fokus på en flersporet behandling af et tværfagligt team, hvor der både er fokus på psykoterapi og ernæringsterapi. Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder ambulant behandling for bulimi, både gruppebehandling og individuelle forløb. Det vurderes løbende individuelt, hvad der er det rette forløb for den enkelte. I behandlingen arbejdes der blandt andet med elementerne kostdagbog, mekanisk spisning, stabilisering af kroppen, tanker og følelser samt et normaliseret forhold til mad og krop.
For mange er det hjælpsomt at lave små øvelser eller hjemmeopgaver, som giver anledning til at arbejde med spiseforstyrrelsen på en anden måde. Det kan være beskrivelse af ens livshistorie og spiseforstyrrelsens historie. Det kan være at skrive brev til sig selv i fremtiden – både med og uden spiseforstyrrelsen. Det kan også være øvelser, hvor man er i dialog med sine pårørende og får talt om sine ressourcer og stærke sider.
I behandlingen ønsker vi altid at inddrage familien der, hvor det er muligt og giver mening. Det kan være supplerende familiesamtaler eller familieterapi. Nogle pårørende har også gavn af en rådgivende samtale, hvor de får talt om det, der kan være svært og får rådgivning i forhold til at støtte bedst muligt.
Man ved, at man har bulimi, hvis man:
- Oplever gentagne episoder af tvangsmæssig overspisning, hvor en stor mængde mad indtages inden for et begrænset tidsrum (mindst to gange om ugen i tre måneder)
- Oplever kontroltab ifm. spisning, hvor det kan være svært at kontrollere eller stoppe
- Gør brug af kompenserende adfærd såsom opkastning, faste, afføringsmidler, vanddrivende midler eller overdreven motion for at forhindre vægtøgning
- Har en frygt for at tage på og en forstyrret opfattelse af sin egen krop og vægt
- Har et ønske om at tabe sig
- Oplever skyld eller skam i forbindelse med overspisning.
Spiseforstyrrelsen bulimi kan se forskellig ud fra person til person, hvilket betyder, at symptombilledet kan variere. Hvis man kan genkende nogle af symptomerne, men ikke alle kan der være tale om atypisk bulimi. Derudover skal man være opmærksom på, at bulimi og spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED) har mange ligheder. Den primære forskel er, at personer der lider af BED, ikke har regelmæssig kompenserende adfærd.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en spiseforstyrrelse, kan det være en god ide at tage kontakt til din praktiserende læge eller søge professionel hjælp og få en sundhedsfaglig vurdering. Du behøver ikke en henvisning for at tage kontakt til os i Kompetencecenter for spiseforstyrrelser.
Hos personer som har spiseforstyrrelsen bulimi, er opkastningerne hyppigt tilbagevendende og har ofte til formål at forhindre vægtøgning eller genoprette den manglende kontrol. Det er væsentligt at bemærke, at selvforårsaget opkastninger kan være skadelige for ens helbred. Så hvis du oplever gentagne situationer, hvor du kaster op, som en form for kompensation for din spisning, er du velkommen til at kontakte os.
Alle kan blive ramt af bulimi, men det ses især hos piger og kvinder, hvor lidelsen typisk udvikler sig i ungdomsårene eller starten af voksenlivet.
Bulimi kan give elektrolyt-forstyrrelser og påvirke fordøjelsessystem, hjerterytme og hormoner. Over tid kan bulimi også forårsage skade på tænder og spiserør – og påvirke den almene sundhed.