HER KAN DU LÆSE MERE OM
Bulimi behandling
- Mange års erfaring med behandling af bulimi
- Professionelt personale klar til at hjælpe
- Samarbejder med kommuner og sagsbehandlere
Behandling af
Bulimi
Hos Kompetencecenteret for spiseforstyrrelser tilbyder vi behandling af bulimi. Behandlingen kan både være individuel eller i gruppe, eller en kombination af begge. Hvis du kæmper med bulimi eller oplever mulige bulimisymptomer, så tøv ikke med at kontakte os.
Kontakt os for at høre mere på: info@kompetencecenter.nu eller 93908383
Om bulimi
Kernesymptomerne ved bulimi er overspisningsepisoder, hvor man mister kontrol med spisningen og spiser store mængder mad i en afgrænset tidsperiode. Til overspisningerne følger kompenserende adfærd for at undgå vægtøgning, typisk i form af opkastninger, men det kan også være faste, restriktiv spisning, tvangsmotion eller misbrug af afføringsmidler, vanddrivende midler, slankepiller og lignende. Desuden er selvværdsfølelsen i udpræget grad påvirket af tanker og følelser om mad, vægt og figur. Overspisningsepisoderne er typisk forbundet med stor skam og giver anledning til følelsen af at være utilstrækkelig, ulækker eller svag
De fleste, der får bulimi, har umiddelbart inden spist restriktivt eller på anden vis forsøgt at tabe sig, og for nogle kommer overspisninger og opkastninger efter en periode med anoreksi.
Individuel terapi
Vi tilbyder individuelle forløb tilpasset den enkelte. Det kan være samtaleforløb hos en psykolog, psykiater eller kostvejledning hos en klinisk diætist, men de fleste får et kombineret forløb sammensat efter behov. Vi tilbyder også individuel kropsterapi ved fysioterapeut (BBAT). Et forløb starter altid med en grundig udredning.
Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.
Gruppeterapi
Gruppeterapi er meget anvendt til behandling af bulimi, fordi mødet med ligesindede kan hjælpe til at føle sig forstået, og man kan blive inspireret af de andre i gruppen. De fleste mennesker har et naturligt forbehold til gruppeterapi, fordi de instinktivt føler sig mere trygge i en én-til-én-relation med en behandler. Nogle er skamfulde over at skulle fortælle om sig selv og sine problemer, når der sidder en gruppe og lytter, andre kan være bekymrede for, at de kommer til at tage de andres problemer for meget på sig. Nogle er også bange for at blive påvirket af de andre, så de skulle få nye “spiseforstyrrelsesideer” eller symptomer, som de ikke havde i forvejen.
Gruppeterapi giver imidlertid nogle unikke muligheder, fordi det her bliver muligt at dele sider af spiseforstyrrelsen, som udenforstående ikke kan sætte sig ind i. Deltagerne kan få oplevelsen af, at de ikke behøver at bruge særlig mange ord, før de andre forstår dybden af det, de beskriver – eller de kan opleve, at en anden beskriver nøjagtig den følelse, de selv har.
Når det fungerer godt i en gruppe, opstår der et sammenhold og en opbakning, som gør det muligt – måske for første gang – at dele sårbare erfaringer og følelser med andre. Derfra bliver det nemmere at bringe nye indsigter og forandringer med ud i livet uden for terapien og dele det med udenforstående.
Om bulimi
Bulimi involverer overspisningsepisoder, hvor kontrol tabes, og store mængder mad indtages hurtigt. Efterfølgende sker kompenserende adfærd for at undgå vægtøgning, typisk gennem opkastninger, men også via faste, restriktiv spisning, tvangsmotion, eller brug af slankepiller og afføringsmidler. Disse mønstre påvirker dybt selvværdet, ofte knyttet til skamfølelse og tanker om egen utilstrækkelighed. Mange med bulimi har tidligere spist restriktivt eller har haft anoreksi.
Individuel terapi
Vi tilbyder individuelle forløb tilpasset den enkelte. Det kan være samtaleforløb hos en psykolog, psykiater eller kostvejledning hos en klinisk diætist, men de fleste får et kombineret forløb sammensat efter behov. Vi tilbyder også individuel kropsterapi ved fysioterapeut (BBAT). Et forløb starter altid med en grundig udredning. Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.
Gruppeterapi
Gruppeterapi for bulimi tilbyder værdifuld støtte ved at møde ligesindede. Mange er skeptiske over at dele følelser i en gruppe, men et stærkt fællesskab kan opstå. Dette kan give forståelse og følelsen af ikke at være alene. Deltagerne kan opleve, at deres problemer bliver hurtigt forstået, og de kan finde inspiration i andres erfaringer. Disse møder kan skabe nye indsigter og styrke til at håndtere hverdagen.
Hvad er bulimi?
Bulimi er en spiseforstyrrelse karakteriseret ved overspisninger, hvor man får spist en stor mængde mad (eller andet) på kort tid. Overspisningerne er forbundet med en følelse af at miste kontrollen, hvor det er svært at stoppe igen, og med negative følelser, selvbebrejdelser og skam. Ved bulimi er overspisningerne systematisk efterfulgt af kompenserende adfærd mhp. at komme af med de ekstra kalorier igen. Det kan være selvfremkaldte opkastninger, tvangspræget motion, restriktiv spisning eller misbrug af afføringsmidler eller slankepiller.
Et diagnosekriterie for bulimi er også, at man oplever “craving”, altså en uimodståelig trang i forbindelse med overspisningerne. Kan man genkende nogle af de beskrevne symptomer, er det vigtigt at søge professionel hjælp og komme i behandling for bulimi, hvor der både arbejdes med konkrete ændringer for at få reduceret spiseforstyrrelsessymptomerne og arbejdes med de bagvedliggende psykologiske temaer. Målet i behandlingen for bulimi er samlet set at få normaliseret forholdet til mad, vægt og krop og samtidig arbejde med forholdet til kroppen.
Tegn og symptomer på bulimi
Bulimi er kendetegnet ved overspisninger, hvor man indtager en stor mængde mad på kort tid uden at kunne stoppe igen. Det er følelsen af kontroltab, som er afgørende for, at det betragtes som en spiseforstyrrelse og ikke bare stor lyst til mad. For at undgå en vægtøgning, forbundet til overspisningerne er bulimi kendetegnet ved systematisk kompenserende adfærd efter overspisningerne. De fleste ved, at selvfremkaldte opkastninger kan være et tegn på bulimi, men kompenserende adfærd kan også være tvangsmotion, misbrug af afføringsmidler eller slankepiller. Mange spiser restriktivt mellem overspisningerne, og nogle har perioder med faste imellem de bulimiske episoder. Det kan føles som en god løsning at spise mindre eller undgå bestemte fødevarer, men restriktiv spisning og faste kan øge risikoen for nye overspisninger.
Mange med bulimi oplever følelser af skyld, skam og væmmelse efter overspisningerne. Mange føler sig svage eller utiltalende, og der kan opstå voldsomme følelser af utilstrækkelighed og nedtrykthed. Tanker og følelser om mad, vægt og figur bliver afgørende for om det er en god dag eller en dårlig dag, og mange kæmper med lavt selvværd. Ved bulimi er kropsopfattelsen forstyrret, forbundet med et ønske om vægttab og frygt for at tage på. På trods af at vægten er indenfor normalområdet, er der en overdreven følelse af at være tyk. Det er meget almindeligt, at en spiseforstyrrelse som bulimi kan skifte karakter, og at vægten kan svinge over tid.
Bivirkninger af bulimi
Da bulimi kan være forbundet med stærke følelser som skyld, skam og væmmelse, kommer mange til at trække sig fra de nærmeste, som f.eks. familie, venner eller kæreste. Det kan føre til yderligere ensomhed og isolation. Humørsvingninger, depressive symptomer og træthed kan også opleves i forskellig grad. Mange undgår at spise sammen med andre. For nogen kan spiseforstyrrelsen være hæmmende i sådan en grad, at det er svært at passe sin skole, sit studie eller job.
Der kan opstå forskellige fysiologiske følgevirkninger på grund af opkastninger, herunder syreskader på tænderne og smerter i spiserøret, ætsninger af tændernes emalje og huller i tænderne. Der kan forekomme vitaminmangel, dehydrering, fordøjelsesproblemer samt hævede og ømme spytkirtler. De forskellige symptomer kan opleves i forskellige variationer alt efter sygdomsgraden.
Opkastninger og misbrug af afføringsmidler kan føre til et tab af kaliumsalte, så kroppen får svært ved at opretholde den optimale koncentration i blodet. Dette kan medføre hjerterytmeforstyrrelser og i værste fald hjertestop.
Behandling og hjælp til bulimi
Det er muligt at blive behandlet for bulimi og komme helt ud af overspisninger og opkastninger. I Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder vi både individuel terapi og gruppe til behandling af bulimi. Behandlingen er altid flersporet, hvor der både er fokus psykoterapi og helt konkrete ændringer. I behandlingen vil der derfor altid være tilknyttet både psykolog og klinisk diætist. I samarbejde med den, der går i behandling, vurderer vi hvordan behandlingen bedst stykkes sammen. Nogle har primært brug for psykoterapi suppleret med behandling ved diætist. Andre har primært gavn af behandlingen ved den kliniske diætist suppleret med psykologsamtaler ved behov.
Gruppebehandling
Gruppebehandling til bulimi forløber over 20 uger med et fast tilknyttet team bestående af psykolog og klinisk diætist. Psykologen er fast i gruppen, og diætisten er med ca. hver femte gang. Den diætetiske behandling bygger på fysiologi og ernæringslære, men der arbejdes også med de myter og ideer om mad og sundhed, som kan præge en spiseforstyrrelse.
Målet i behandling af bulimi er at stabilisere tanker, følelser og relationer samt normalisere forholdet til mad og krop. Behandlingen kan bygge på forskellige terapeutiske retninger. I Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder vi systemisk/narrativ terapi til bulimi, hvor vi har fokus på løsninger, ressourcer og samarbejde. Vi bruger ofte kostdagbog og arbejder ud fra principperne om mekanisk spisning.
MANTRA
I Kompetencecentret tilbyder vi desuden MANTRA, som er kognitiv terapi udviklet på The Maudsleys i London. MANTRA er en evidensbaseret terapiform, som er med i de engelske NICE guidelines for behandling af spiseforstyrrelser. MANTRA er anbefalet førstevalg til behandling til anoreksi, men den har vist sig at være et godt alternativ til f.eks. terapi baseret på kostdagbog.
I Kompetencecenter for spiseforstyrrelser er der mulighed for kropsterapi til bulimi hos vores fysioterapeut. Kropsterapi planlægges efter behov ud fra den samlede plan for behandling.
Ofte stillede spørgsmål (Q&A)
Ordet “bulimi” er oprindeligt græsk og betyder “oksehunger”, selvom personer som har bulimi ikke nødvendigvis har større appetit end andre. Derudover er “bulimi” den danske betegnelse for spiseforstyrrelsen bulimia nervosa, som refererer til nervøs overspisning og er kendetegnet ved gentagne episoder af tvangsmæssig overspisning med tab af kontrol som efterfølges af kompenserende adfærd som selvfremkaldt opkastning, overdreven motion, faste eller brug af afføringsmidler.
Opkastninger kan have store konsekvenser for ens fysiske og mentale helbred. Gentagne selvfremkaldte opkastninger kan bl.a. føre til dehydrering, ubalance i kroppens indhold af elektrolytter, fordøjelsesproblemer samt skader på tænder og spiserør. Hvis man selv fremkalder opkastninger, kan det være et tegn på, at man lider af spiseforstyrrelsen bulimi, hvor selvfremkaldte opkastninger bruges som kompenserende adfærd for at undgå vægtøgning. Personer med bulimi skjuler ofte overspisninger og opkastninger for andre, hvilket kan bidrage til følelsen af skam og deraf tendens til at isolere sig. Ud over opkastninger kan personer med bulimi også kompensere ved at dyrke overdreven motion, bruge afførings- eller vanddrivende midler og pålægge sig selv ekstreme kostrestriktioner, som på sigt kan være skadelige. Det anbefales derfor at søge behandling, selvom der ikke er opkastninger.
I Danmark lider ca. 30.000 personer af bulimi. Bulimi er den anden mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. Det skønnes, at cirka 2 % af den yngre kvindelige befolkning lider af bulimi og mindst lige så mange er ramt af atypisk bulimi. Bulimi kan optræde hos alle køn, men forekommer mest hos kvinder. 90% af mennesker med bulimi er kvinder, og kun ca. 10% er mænd.
I Danmark ses en stigende tendens til spiseforstyrrelser blandt unge mennesker. Antallet af unge mennesker, som udvikler en spiseforstyrrelse, er i løbet af de seneste 15 år blevet fordoblet. Alligevel ses en nedgang i antallet af henvendelser for behandling af bulimi både i den offentlige og private sektor. Førhen var bulimi den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse i sundhedsvæsenet. Ingen ved hvorfor der har været dette skift i henvendelser, for der er god effekt af behandlingen for bulimi.
Livet med bulimi kan være udfordrende og belastende på adskillige områder. Selve spiseforstyrrelsen og dens symptomer kan være ekstremt pinefulde og ubehagelig at leve med, og bulimi kan lede til både negative fysiologiske, sociale og følelsesmæssige konsekvenser for den enkelte. Det er dog forskelligt fra person til person, hvordan det er at leve med bulimi. For nogle kan det at have bulimi være meget invaliderende, mens det for andre kan være mindre indgribende i deres liv.
Et liv med bulimi indebærer overspisninger efterfulgt af kompenserende adfærd i et forsøg på at komme af med den mad og de kalorier, som de har indtaget. Når man har bulimi bruger man således typisk meget tid, mentale ressourcer og energi på at tænke og bekymre sig om mad og vægt. Desuden oplever personer, der har bulimi, svære følelser som følge af spiseforstyrrelsen og den manglende kontrol, og det kan dræne for energi til at gøre andre ting i livet.
Du kan her læse en artikel om en 28-årige kvinde og hendes historie med spiseforstyrrelsen bulimi, som Psykiatrifonden har udgivet.
https://psykiatrifonden.dk/viden/personlige-fortaellinger/handler-ikke-om-mad
Der findes forskellige behandlingsmuligheder for bulimi, som bl.a. indebærer gruppe- og individuelle terapiforløb med forskellige terapeutiske tilgange. På tværs af de forskellige behandlingsmuligheder, er det centrale mål for behandlingen at mindske antallet af overspisninger og opkastninger. Derudover vil der også være et fokus på at normalisere tanker og følelser, som er forbundet med spiseforstyrrelsen. Andre behandlingstiltag i behandlingen af bulimi kan f.eks. omfatte kostvejledning, medicin, psykoedukation samt familieinterventioner. En god forudsætning for et effektivt behandlingsforløb er, at personen som søger hjælp, er motiveret og klar til at få hjælp. Der er evidens for, at både gruppeterapi og individuelle terapi for bulimi har god effekt.
I Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder vi både gruppeforløb og individuel terapi til både børn, unge og voksne. Behandlingen af bulimi er altid flersporet hos os, og derfor vil der i et forløb både være tilknyttet både psykolog og klinisk diætist. Under hele forløbet vil der være fokus de psykologiske såvel som de sociale og fysiologiske aspekter af spiseforstyrrelsen. Og vigtigst af alt vil der være fokus på den enkelte, så der tages højde for alle menneskelige aspekter og den aktuelle livssituation.
Behandling for bulimi virker, og det hjælper jo tidligere man kommer i behandling, men det er aldrig for sent.
Der kan være forskellige årsager til, at man udvikler spiseforstyrrelsen bulimi. Bulimi er en multifaktoriel lidelse, hvilket betyder, at den skyldes en kombination af biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Bulimi udløses af en række belastende faktorer og vedligeholdes af andre faktorer. Der findes dermed ikke ét entydigt svar på, hvad der medvirker til udviklingen af bulimi. I mange tilfælde ses det dog, at restriktive spisemønstre, faste eller slankekure går forud for udviklingen af anoreksi og bulimi. Derudover ses det også, at spiseforstyrrelsen kan være betinget af kultur og forbundet med skønhedsidealer.
Børn og unge, som er blevet kritiseret for deres spisevaner, udseende eller vægt, er i højere grad er i risiko for at udvikle spiseforstyrrelse end andre. Derudover kan mange beskrive, at spiseforstyrrelsen bunder i f.eks. mistrivsel, mobning, seksuelle overgreb eller alkoholproblemer i familien.
Ja, man kan blive behandlet for bulimi. For at behandlingen kan få den bedste effekt, er det vigtigt at have fokus på en flersporet behandling af et tværfagligt team, hvor der både er fokus på psykoterapi og ernæringsterapi. Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder ambulant behandling for bulimi, både gruppebehandling og individuelle forløb. Det vurderes løbende individuelt, hvad der er det rette forløb for den enkelte. I behandlingen arbejdes der blandt andet med elementerne kostdagbog, mekanisk spisning, stabilisering af kroppen, tanker og følelser samt et normaliseret forhold til mad og krop.
For mange er det hjælpsomt at lave små øvelser eller hjemmeopgaver, som giver anledning til at arbejde med spiseforstyrrelsen på en anden måde. Det kan være beskrivelse af ens livshistorie og spiseforstyrrelsens historie. Det kan være at skrive brev til sig selv i fremtiden – både med og uden spiseforstyrrelsen. Det kan også være øvelser, hvor man er i dialog med sine pårørende og får talt om sine ressourcer og stærke sider.
I behandlingen ønsker vi altid at inddrage familien der, hvor det er muligt og giver mening. Det kan være supplerende familiesamtaler eller familieterapi. Nogle pårørende har også gavn af en rådgivende samtale, hvor de får talt om det, der kan være svært og får rådgivning i forhold til at støtte bedst muligt.
Man ved, at man har bulimi, hvis man:
- Oplever gentagne episoder af tvangsmæssig overspisning, hvor en stor mængde mad indtages inden for et begrænset tidsrum (mindst to gange om ugen i tre måneder)
- Oplever kontroltab ifm. spisning, hvor det kan være svært at kontrollere eller stoppe
- Gør brug af kompenserende adfærd såsom opkastning, faste, afføringsmidler, vanddrivende midler eller overdreven motion for at forhindre vægtøgning
- Har en frygt for at tage på og en forstyrret opfattelse af sin egen krop og vægt
- Har et ønske om at tabe sig
- Oplever skyld eller skam i forbindelse med overspisning.
Spiseforstyrrelsen bulimi kan se forskellig ud fra person til person, hvilket betyder, at symptombilledet kan variere. Hvis man kan genkende nogle af symptomerne, men ikke alle kan der være tale om atypisk bulimi. Derudover skal man være opmærksom på, at bulimi og spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED) har mange ligheder. Den primære forskel er, at personer der lider af BED, ikke har regelmæssig kompenserende adfærd.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har en spiseforstyrrelse, kan det være en god ide at tage kontakt til din praktiserende læge eller søge professionel hjælp og få en sundhedsfaglig vurdering. Du behøver ikke en henvisning for at tage kontakt til os i Kompetencecenter for spiseforstyrrelser.
Hos personer som har spiseforstyrrelsen bulimi, er opkastningerne hyppigt tilbagevendende og har ofte til formål at forhindre vægtøgning eller genoprette den manglende kontrol. Det er væsentligt at bemærke, at selvforårsaget opkastninger kan være skadelige for ens helbred. Så hvis du oplever gentagne situationer, hvor du kaster op, som en form for kompensation for din spisning, er du velkommen til at kontakte os.
“At være i gruppen og høre de andre giver genlyd langt inde i én. Det er bare en god setting. Det der med at sidde sammen med én psykolog giver slet ikke det samme.”