HER KAN DU LÆSE MERE OM
ARFID behandling
- Mange års erfaring med behandling af ARFID af voksne og unge over 14 år
- Professionelt personale klar til at hjælpe
- Samarbejder med kommuner og sagsbehandlere
Gratis uforpligtende samtale
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en behandler for en uforpligtende 10-minutters samtale. Vi ringer inden for 1-2 hverdage.
Om ARFID
Spiseforstyrrelsen ARFID (Avoidant Restrictive Food Intake Disorder) beskrives som ekstrem kræsenhed. Den kendetegnes ved spisevægring på grund af smag, konsistens eller manglende interesse for mad, og kan også skyldes frygt for ondt i maven, kvalme eller opkast. Selvom mange børn/unge er kræsne, bør man søge professionel hjælp, hvis det påvirker højde, vægt og trivsel. Læs mere om ARFID og behandling her, eller kontakt os for information om behandlingsmuligheder.
Individuel terapi
Vi tilbyder individuelle forløb tilpasset den enkelte. Det kan være samtaleforløb hos en psykolog, psykiater eller kostvejledning hos en klinisk diætist, men de fleste får et kombineret forløb sammensat efter behov. Vi tilbyder også individuel kropsterapi ved fysioterapeut (BBAT).
Et forløb starter altid med en grundig udredning. Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.
Gruppeterapi
Gruppeterapi er ofte anvendt til behandling af spiseforstyrrelser, da det tilbyder forståelse og inspiration fra ligesindede. Nogle tøver dog, bekymrede for at dele problemer i gruppen eller tage andres udfordringer på sig. Trods dette, kan terapien give en unik mulighed for at udveksle erfaringer og følelser, skabe fællesskab og støtte, som kan føre til ny indsigt og positive forandringer uden for sessionerne.
Hvad er ARFID?
Avoidant Restrictive Food Intake Disorder (ARFID) er en ny spiseforstyrrelsesdiagnose, som er kendetegnet ved, at personen spiser meget selektivt pga. sensitivitet og ubehag ved madens smag eller konsistens. Mange med ARFID bekymrer sig også om kropslige fornemmelser i forbindelse med at spise, hvilket afholder dem fra at spise en lang række fødevarer.
I modsætning til andre spiseforstyrrelser som f.eks. anoreksi er ARFID altså ikke motiveret af vægttab, men undervægt og fejlernæring kan blive konsekvensen af den selektive spisning.
Spiseforstyrrelsen ARFID rækker ud over almindelig kræsenhed og er mere end bare “picky eating”, som er et almindeligt fænomen blandt børn og unge. Personer, der lider af denne spiseforstyrrelse, har svært ved at spise ude eller hjemme hos andre, og det kan have store konsekvenser for trivsel og sociale relationer.
Det er almindeligt, at personer med ARFID også lider af andre psykisk lidelser, såsom autisme, angst og OCD.
Symptomer og bivirkninger
Symptomer på ARFID kan variere, men de meste gængse symptomer er manglende interesse for mad og spisning samt undgåelse af bestemte typer af mad pga. smag, farve, tekstur eller lugt. Børn/unge med ARFID-symptomer spiser ofte “beige mad” som f.eks. pasta og toast. Yderligere symptomer kan være bekymringer om kropslige fornemmelser som f.eks. frygt for at blive kvalt eller kaste op. I værste fald kan diagnosen ARFID føre til, at personens ernærings- og energimæssige behov ikke dækkes tilstrækkeligt.
I sidste ende kan bivirkninger ved ARFID derfor være undervægt, fejlernæring – og hos børn: manglende vækst (både i højde og vægt). Nogle mennesker med ARFID er derfor nødt til at få ernæringstilskud eller ernæringsdrikke. ARFID kan også have store konsekvenser for livskvalitet og lysten til at være sammen med andre. Mange har kan have svært ved at spise på restaurant eller spise hjemme hos andre, og et barn/ung med ARFID have svært ved at sove ude.
Behandling af ARFID
Behandling af ARFID fokuserer på gradvist at introducere nye fødevarer og øge mængderne – samtidig at der arbejdes med det, der vedligeholder den utilstrækkelige spisning. Det kan være ængstelse, manglende fornemmelse for sult eller sensitivitet over for smag og konsistens.
Behandling for ARFID kan være forbundet med ubehag, og det tager lang tid at ændre på fastlåste mønstre. Derfor skal det gøres i små skridt og med god støtte fra omgivelserne.
Mange har glæde af sammen med behandleren at lave et overblik over hvad de altid kan spise, hvad de nogle gange kan spise, og hvad de aldrig kan spise. På den baggrund kan der udarbejdes en plan mhp. at øve én ting ad gangen og øve den mange gange, indtil det føles mere trygt. Dette kaldes også eksponering.
For unge er det en god ide at gøre dette arbejde sammen med forældrene, så de kan støtte arbejdet med spise-opgaver i dagligdagen og give opmuntring og belønninger.
Hos Kompetencecenteret tilbyder vi behandling for ARFID til unge fra 14 år samt voksne. Har du et barn under 14 år, som er ramt af ARFID og har du brug for sparring, tilbyder vi rådgivningssamtaler til forældre enten online eller ved fremmøde.
Artikel og viden om ARFID
Sjællandske Nyheder har interviewet faglig direktør, Birgitte Hartvig Schousboe, om hvordan spiseforstyrrelsen ARFID kan påvirke det sociale liv – for sociale situationer er ofte svære for mennesker med ARFID. Læs artiklen her.
Se videoen om Jakob Garly, der fortæller hvordan ARFID har præget hans liv her.
Ofte stillede spørgsmål (Q&A)
ARFID er en diagnose for ekstrem kræsenhed. Forkortelsen er engelsk og kommer fra: Avoidant Restrictive Food Intake Disorder. Avoidant kan oversættes til frygtsomhed, ængstelighed, eller undgåelse, og ARFID bliver derfor nogle gange kategoriseret som OCD – og behandlingen for ARFID ligner behandling for angst eller OCD.
Mange børn kan være kræsne i perioder, men det går som regel over i takt med, at de bliver ældre. Går kræsenhed ikke over, og kan den have betydning for ernæringstilstand, vægt og trivsel, og kan der være tale om spiseforstyrrelsen ARFID.
ARFID er en ny diagnose, som er kommet med i det amerikanske diagnosesystem i 2013, men den er ikke med i det diagnosesystem, vi bruger i Danmark. Den er derfor ikke så kendt i Danmark, og tidligere er henvisninger vedr. ARFID blevet afvist i det danske sundhedsvæsen.
Der er primært forsket i børn med ARFID, men voksne kan også have denne spiseforstyrrelse og være mindst lige så begrænset af den.
Restriktivt madindtag betyder, at man begrænser eller reducerer mængden af mad. Restriktiv spisning er et fagudtryk, som ofte bruges i forbindelse med spiseforstyrrelser, fordi mange mennesker med en spiseforstyrrelse har regler for hvad, de må spise, eller hvor meget, de må spise.
Ved andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er restriktiv spisning koblet til et ønske om vægttab. Ved ARFID handler restriktiv spisning om smag og konsistens. Restriktivt madindtag ved ARFID kan desuden udspringe af ubehag ved at være mæt eller er bange for at få kvalme og kaste op.
At have et meget restriktivt spisemønster kan være et tegn på spiseforstyrrelsen ARFID, men det kan også være et symptom på andre spiseforstyrrelser. Ring gerne til Kompetencecenter for spiseforstyrrelser for at få en faglig vurdering af restriktiv spisning og andre spiseforstyrrelsessymptomer.
Selektiv spisning henviser til, at man kun spiser nogle bestemte typer af fødevarer og konsekvent vælger andre fra. Ved Ortoreksi spiser man selektivt af hensyn til f.eks. sundhed, diæter eller gode råvarer, ved anoreksi spiser man selektivt af hensyn til kalorier – og ved ARFID spiser man typisk selektivt pga. kræsenhed og/eller kropsligt ubehag.
Selektiv spisning er et centralt symptom ved spiseforstyrrelsen ARFID. Her er repertoiret af fødevarer ofte begrænset til meget få typer af mad, som personen er tryg ved og kan lide at spise. Det kan resultere i bivirkninger som manglende energi, påvirket koncentration og dårlig nattesøvn. Selektiv spisning og begrænset fødeindtag kan i sidste ende have store sundhedsmæssige konsekvenser og er derfor vigtigt at få behandlet.
Forskning peger på, at nogle børn med ARFID er såkaldte “supersmagere”, hvilket betyder, at de smager nogle fødevarer (f.eks. mørkegrønne grønsager) meget tydeligere end andre mennesker, og at dette er årsagen til deres selektive spisning.
Diagnosen ARFID stilles normalt af en kvalificeret fagperson efter en længere udredning. Ved diagnostistering lægges der både vægt på selektiv spisning, kræsenhed og påvirkning af sundhed og trivsel, da det er vigtigt at skelne almindelig kræsenhed fra en spiseforstyrrelse. Det er derfor vigtigt, at diagnosen stilles af en fagperson, som er specialiseret i spiseforstyrrelser.
I sundhedsvæsenet bliver ARFID klassificeret under kategorien “andre spiseforstyrrelser”, men det forventes, at ARFID bliver en selvstændig diagnose i den kommende udgave af diagnosesystemet. Når diagnosen anerkendes, kan det forhåbentlig bidrage til mere forskning og bedre behandlingsmuligheder for personer, som lider af denne spiseforstyrrelse i Danmark.
Det er uvist, hvor mange i Danmark der har fået stillet diagnosen ARFID, da denne spiseforstyrrelse endnu ikke er indført i det danske sundhedssystem. Mere viden og forskning om ARFID er derfor nødvendig for at kunne sige hvor mange, der er ramt af denne atypiske spiseforstyrrelse i Danmark.
International forskning viser, at ARFID forekommer både hos børn, unge og voksne, men den debuterer som regel i barndommen. Da diagnosen er ukendt i Danmark, er der kun få, som søger behandling for ARFID, og der findes ikke behandling i psykiatrien til voksne med denne spiseforstyrrelse.
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder behandling for ARFID hos unge og voksne. Mange er nervøse for at det skal gå for stærkt, men vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og lægger en plan inden forløbet startes. Ring på tlf. 93908383 for mere information om udredning og behandling for ARFID.
Det kan være svært at sige, hvem der får ARFID, men der er et sammenfald mellem selektiv spisning, høj sensitivitet og ængstelighed. Nogle børn med ARFID oplever måske smagsnuancer meget stærkere end andre mennesker.
Der er et øget sammenfald mellem ARFID og autisme. Studier har vist, at mellem 8 og 50% af børn med ARFID også har autismespektrumforstyrrelser (autisme, Aspergers syndrom og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse). Det kan derfor være relevant at udrede for autisme hos børn med selektiv spisning.
ARFID kan ramme alle uanset køn, men den præcise kønsfordeling er endnu ikke kendt. Nogle studier viser, at flere piger end drenge udvikler ARFID, mens andre studier peger på, at primært unge mænd rammes af denne spiseforstyrrelse. De varierende resultater understreger behovet for yderligere forskning i ARFID.
Der er desuden sammenfald og mange ligheder mellem ARFID og angst, og behandlingen for ARFID bygger på de samme principper som angstbehandling.
“At være i gruppen og høre de andre giver genlyd langt inde i én. Det er bare en god setting. Det der med at sidde sammen med én psykolog giver slet ikke det samme.”