fbpx

Kompetencecenter

Forskning og effektmål

Forskning

IMG_0392-768x512
BED-behandling
Kompetencecenteret indgår i et forskningsprojekt vedr. BED-behandling. Det er et multimetode studie af et tofaset behandlingstilbud til patienter med BED og BMI>27.
 

Psykolog Lene Bomholt Meyer har lavet Ph.d. om BED-behandlingen på Stolpegård baseret på erfaringer fra SATS-puljeprojektet fra 2013-16:
Baggrund: Binge Eating Disorder (BED), på dansk tvangs-overspisning, er en udbredt og alvorlig spiseforstyrrelse. Alle inkluderede deltagere var patienter på PCS. Alle opfyldte kriterierne for BED ifølge DSM-IV og havde et Body Mass Index (BMI) over 27.

Systematisk litteraturstudie vedr. børn og unge med BED

Kompetencecentret fik i januar 2022 midler fra Helsefonden til sammen med Tænketanken Mandag Morgen at sætte fokus på behandling af børn og unge med BED. 

I projektet indgik flere debat-aktiviteter med afsæt i et systematisk litteraturstudie udarbejdet af Kompetencecentret.

Hent litteraturstudiet om BED hos børn og unge her

Se digitalt morgenmøde, hvor litteraturstudiet bliver præsenteret her

Forskningssamarbejde med seniorforsker
Loa Clausen, Region Midt

PRODY-BED studiet har til formål at undersøge om, vi kan identificere forskellige specifikke profiler, der driver overspisninger hos personer som lider af BED (Binge Eating Disorder/ tvangsoverspisning).

Forskning tyder på af flere faktorer kan bidrage til overspisninger, og at forskellige mennesker måske har forskellige profiler ift. disse faktorer. Vi vil teste om sådanne forskellige faktorer kan grupperes i egentlige sårbarhedsprofiler hos personer med BED. Det handler særligt om faktorerne utilstrækkelig og uregelmæssig spisning, udfordringer ift. planlægning og impulskontrol (eksekutive vanskeligheder), samt negative følelser og udfordringer ift. at håndtere disse. Vi ønsker også at teste om disse faktorer og evt. specifikke profiler hos personer med BED, har betydning for behandlingseffekten og bedringsprocessen.

Deltagere udfylder spørgeskemaer før, under og efter behandling (ved afslutning, 1 og 1½ år efter behandlingsstart).

Patienter i Region Midtjylland, Region Nordjylland og på Kompetencecenter for Spiseforstyrrelser deltager i projektet.

Du kan læse mere om forskningsprojektet her:
Profiler af Dynamikker i BED (PRODY-BED) – Psykiatrien i Region Midtjylland – til fagpersoner

Projektleder: Psykolog og seniorforsker Loa Clausen

Forskningsprojektet Dialogue

Forskningsprojektet Dialogue undersøger effekten af en ny virtual reality-assisteret psykoterapi til anoreksi og bulimi (inkl. atypiske former). 

I Dialogue kan man møde sin spiseforstyrrelse ansigt til ansigt i virtual reality, støttet af en psykolog i trygge rammer. Målet med interventionen er at forandre relationen til spiseforstyrrelsen, så man I højere grad oplever at have styringen i sit liv. 

Ved tilfældig lodtrækning bliver halvdelen af deltagerne tilbudt 7 sessioner VR-assisteret terapi. Den anden halvdel er kontrolgruppe i studiet. Begge grupper fortsætter deres sædvanlige behandling, mens de deltager i Dialogue-studiet. Alle deltagere bliver set til forskningsinterviews før og efter behandlingen. På den måde kan det undersøges, om VR-behandlingen har en positiv effekt. 

Projektet er søsat af Psykiatrisk Center København og foregår på Gentofte Hospital. Hvis terapien viser sig at have effekt, vil der arbejdes på, at etablere den som behandlingstilbud i psykiatrien. 

Effektmål

I forbindelse med BED-projektet afrapporterer Kompetencecentret til Sundheds- & Ældreministeriet og gør rede for effekten af behandlingen. Alle patienter interviewes med Eating Disorder Examination, EDE, før og efter behandling.

Som det ses af diagrammet, er der særdeles gode resultater af BED-behandlingen. I gennemsnit havde deltagerne fra april 2019 til oktober 2020 haft 24 overspisninger om måneden den sidste måned før behandlingsstart. Ved afslutning havde de i gennemsnit haft 0,9 overspisninger den sidste måned. 

“At være i gruppen og høre de andre giver genlyd langt inde i én. Det er bare en god setting. Det der med at sidde sammen med én psykolog giver slet ikke det samme.”

Scroll to Top