HER KAN DU LÆSE MERE OM
Diabulimi
- Mange års erfaring med behandling af diabulimi
- Professionelt og uddannet personale
- Eksperter i spiseforstyrrelser
- Særligt kendskab til type-1 diabetes
Hvad er diabulimi?
Diabulimi er en alvorlig spiseforstyrrelse, der rammer nogle mennesker med type 1-diabetes. Tilstanden opstår, når en person bevidst undlader at tage nok insulin for at tabe sig. For mange kan frygten for vægtøgning overskygge nødvendigheden af at tage insulin, som er afgørende for at holde kroppen i balance.
Selvom insulins primære funktion er at regulere blodsukkeret, kan det også føre til vægtøgning, hvilket for nogle skaber en konflikt mellem deres diabetesbehandling og ønsket om at kontrollere vægten. Denne kamp kan udvikle sig til en farlig cyklus, hvor sundhed og velvære bliver tilsidesat.
Hvad er diabulimi?
Diabulimi er en term, der beskriver en farlig adfærd, hvor personer med type 1-diabetes bevidst manipulerer deres insulindoser for at opnå vægttab. Dette kan ske ved at undlade at tage den nødvendige mængde insulin, som kræves for at kontrollere blodsukkeret, eller ved at tage mindre insulin end foreskrevet. Resultatet kan være alvorlige komplikationer, både på kort og lang sigt, da mangel på insulin kan føre til højt blodsukker (hyperglykæmi) og i værste fald diabetisk ketoacidose, en livstruende tilstand.
Diabulimi er en form for spiseforstyrrelse, og den kan opstå hos personer, der kæmper med både kroppens vægt og diabetes-styring. Det er en kompleks tilstand, der kræver behandling af både den psykologiske og fysiske sundhed. Håndtering af diabulimi involverer ofte samarbejde mellem endokrinologer, psykologer og diætister.Har man lav vægt og problemer med at spise, er det vigtigt at søge behandling. Det samme gælder, hvis man motionerer meget og ikke får spist nok. I anoreksibehandling arbejdes både med spiseforstyrrelsessymptomer og psykologiske temaer.
Symptomer og tegn på diabulimi
Symptomer og tegn på diabulimi kan være både fysiske og psykiske, og de kan variere afhængigt af, hvor alvorlig tilstanden er. Her er nogle af de mest almindelige tegn på diabulimi:
1. Uregelmæssig eller manglende insulinindsprøjtning
Et af de mest karakteristiske tegn på diabulimi er, at personen undlader at tage insulin eller tager mindre insulin end nødvendigt for at kontrollere blodsukkeret. Dette kan føre til ustabile blodsukkerniveauer, som kan være svære at opretholde.
2. Vægttab
Vægttab er ofte et centralt mål for dem, der lider af diabulimi. Personer kan forsøge at tabe sig ved at manipulere insulinbehandlingen, da insulin er med til at opbevare fedt i kroppen. Uden tilstrækkelig insulin kan kroppen begynde at nedbryde fedt- og muskelmasse for at få energi, hvilket kan føre til vægttab.Et forløb starter altid med en grundig udredning.n Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.
3. Høje blodsukkerniveauer (hyperglykæmi)
Når insulinmængden er utilstrækkelig, vil blodsukkeret stige, hvilket kan føre til symptomer som tørst, hyppig vandladning, træthed, og sløret syn. Ubehandlet kan høje blodsukkerniveauer føre til alvorlige komplikationer som diabetisk ketoacidose.
4. Tegn på diabetisk ketoacidose
Diabetisk ketoacidose (DKA) er en livstruende tilstand, som kan opstå ved diabulimi. Symptomerne på DKA inkluderer kvalme, opkastning, mavesmerter, åndedrætsbesvær, søvnighed og en karakteristisk “frugtagtig” ånde. DKA kræver akut lægehjælp.
5. Ustabile blodsukkerniveauer
Personer med diabulimi kan have store udsving i deres blodsukkerniveauer, som kan være svært at kontrollere. Dette kan føre til både hypoglykæmi (lavt blodsukker) og hyperglykæmi (højt blodsukker).Et forløb starter altid med en grundig udredning.n Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.
6. Skader på kroppen
Langvarig manipulation af insulin kan skade organer og væv i kroppen, herunder nyrer, nerver og øjne. Hvis tilstanden ikke behandles, kan det føre til alvorlige sundhedsproblemer som neuropati, nyresvigt og synsproblemer.
7. Skjult adfærd
Personer med diabulimi kan forsøge at skjule deres insulinbrug, undgå at diskutere deres diabetesbehandling eller dække over deres vægttab. De kan blive genert over at tale om deres sundhedstilstand og helt forsøge at undgå at tale om deres diabetes.
8. Psykiske symptomer
Personer kan opleve lavt selvværd, angst, depression eller tvangstanker om vægt og kropsbillede. Der kan også være et stærkt ønske om at opnå kontrol over vægten gennem manipulation af insulin.
9. Overdreven bekymring for vægt og kropsbillede
Personer med diabulimi kan have et stort fokus på deres vægt og kropsbillede. De kan have en overdreven frygt for at tage på i vægt og derfor engagere sig i usunde adfærdsmønstre som at reducere insulinmængden for at opnå vægttab.
Hvordan påvirker diabulimi kroppen og helbredet?
Diabulimi kan have alvorlige konsekvenser for både den fysiske og psykiske sundhed, da den indebærer manipulations af insulinbehandlingen for at opnå vægttab. Uden tilstrækkelig insulin kan kroppen ikke bruge glukose korrekt, hvilket kan føre til en række sundhedsmæssige problemer. Her er nogle af de måder, diabulimi kan påvirke kroppen og helbredet:
Hyperglykæmi (højt blodsukker) er et af de mest umiddelbare problemer ved diabulimi. Når insulin bruges forkert eller undlades, kan blodsukkeret stige til farlige niveauer, hvilket kan føre til symptomer som tørst, hyppig vandladning, træthed og synsproblemer.
Diabetisk ketoacidose (DKA) kan opstå som en akut komplikation. DKA er en livstruende tilstand, der opstår, når kroppen ikke kan få nok insulin og derfor begynder at nedbryde fedt for energi, hvilket producerer ketoner, som kan føre til en farlig syreophobning i blodet. Symptomer på DKA inkluderer kvalme, opkastning, mavesmerter, åndedrætsbesvær og en karakteristisk “frugtagtig” ånde.
Langvarig ubalanceret blodsukker kan skade flere vitale organer i kroppen:
- Nyreskader: Kronisk højt blodsukker kan føre til nyreskader og i værste fald nyresvigt.
- Øjensygdomme: Diabulimi øger risikoen for diabetisk retinopati, som kan forårsage synsproblemer og endda blindhed.
- Nerveskader (neuropati): Langvarige høje blodsukkerniveauer kan skade nerverne, især i hænder og fødder, hvilket kan føre til følelsesløshed, smerte eller tab af følelse.
Hjerte-kar-sygdomme: Højt blodsukker kan også øge risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde, da det kan føre til skader på blodkarrene og øge risikoen for åreforkalkning.
Når insulin bruges for lidt eller ikke tages, vil kroppen begynde at nedbryde fedt og muskler for energi, hvilket kan føre til muskelmasse-tab og yderligere vægt- og kropsfedtforandringer. Dette kan skabe en farlig cirkel, hvor personen forsøger at kontrollere sin vægt ved at manipulere med insulindoserne, hvilket igen skader kroppens stofskifte og fører til vægtfluktuationer.
På lang sigt kan der også være en nedbrydning af væv og vægtunderskud, hvilket kan føre til underernæring og svækket immunsystem.
Menstruationsforstyrrelser: Diabulimi kan føre til hormonelle forstyrrelser, især hos kvinder. Manglende insulinbehandling kan resultere i uregelmæssig menstruation eller endda amenoré (manglende menstruation), da hormonbalancen påvirkes.
En dårlig insulinkontrol kan også forårsage problemer med kønsdrift, og forværre andre hormonelle ubalancer.
Diabulimi er ikke kun en fysisk tilstand, men også en psykisk lidelse. Personer, der lider af diabulimi, kan have både depression og angst. Der er en høj risiko for psykiske lidelser som depression, angst og tvangstanker, da personen kæmper med både kontrol over deres diabetes og deres kropsbillede.
Personer med diabulimi kan føle sig skamfulde eller skyldige over deres adfærd, hvilket kan føre til isolation og øget psykisk belastning.
Diabulimi kan føre til nedsat immunforsvar på grund af både højt blodsukker og dårlig ernæring, hvilket gør kroppen mere modtagelig for infektioner. Personer med højt blodsukker har også en øget risiko for at udvikle hudinfektioner, urinvejsinfektioner og andre komplikationer.
Kombineret med de fysiske problemer kan diabulimi føre til en generelt forringet livskvalitet. Træthed, konstante sygdomsfølelser og følelsen af at miste kontrollen over sit liv kan påvirke både arbejde, sociale relationer og daglige aktiviteter.
Langsigtede konsekvenser
Hvis diabulimi ikke behandles, kan de langsigtede konsekvenser være livstruende og føre til irreversible skader på organer, for tidlig død eller andre alvorlige helbredsproblemer. Tidlig intervention og behandling er derfor afgørende for at forbedre helbredet og livskvaliteten for personer, der lider af diabulimi.
Behandling af diabulimi kræver en kombination af medicinsk behandling for diabetes og psykoterapeutisk støtte for at håndtere de underliggende psykiske problemer som spiseforstyrrelser, angst og depression.
Årsager og risikofaktorer for diabulimi
Diabulimi er en kompleks tilstand, der involverer både fysiske og psykiske faktorer. Der er flere årsager og risikofaktorer, der kan bidrage til udviklingen af diabulimi. Disse faktorer kan variere fra person til person, men generelt er der en kombination af biologiske, psykologiske og sociale elementer, der spiller en rolle. Her er nogle af de vigtigste årsager og risikofaktorer:
Samlet set er diabulimi en meget kompleks lidelse, der ikke kun skyldes én enkelt årsag. Det er resultatet af et samspil mellem genetiske, psykologiske, sociale og diabetesrelaterede faktorer. Behandling af diabulimi kræver en holistisk tilgang, der adresserer både de fysiske og psykiske aspekter af sygdommen.
Genetisk disposition: Der kan være en genetisk disponering for spiseforstyrrelser og diabetes, som gør nogle mennesker mere sårbare over for at udvikle diabulimi. Hvis der er en familiehistorie af diabetes eller spiseforstyrrelser, kan risikoen for at udvikle diabulimi være højere.
Hormonelle faktorer: Ændringer i hormonniveauerne, der er relateret til pubertet, menstruation eller andre hormonelle ubalancer, kan også spille en rolle. Hormonelle ændringer kan påvirke både appetit, vægt og insulinbehandling.
- Spiseforstyrrelser og kropsbillede: Mange personer, der udvikler diabulimi, lider allerede af en spiseforstyrrelse som anoreksi eller bulimi, eller de har en stærk frygt for at tage på i vægt. Et forvrænget kropsbillede og et ønske om at tabe sig kan føre til, at personen manipulerer sin insulinbehandling for at opnå vægttab.
- Lavt selvværd og kontrolbehov: Diabulimi kan opstå som et resultat af lavt selvværd, hvor personen forsøger at opnå kontrol over deres vægt og kropsbillede ved at manipulere insulin-indtaget. Der kan også være en følelse af at have kontrol over én aspekt af livet (diabetesbehandling), selvom andre områder af livet kan føles ude af kontrol.
- Traumatiske oplevelser: Tidligere traumer, såsom mobning, overgreb eller vold, kan øge risikoen for at udvikle diabulimi, da disse oplevelser ofte kan føre til et behov for at få kontrol over noget i livet. Dette kan komme til udtryk i forholdet til vægt og insulinbehandling.
Angst og depression: Personer med angst eller depression kan have en øget risiko for at udvikle diabulimi. Ødelagte forhold til mad og vægt kan blive en måde at håndtere følelser på.
Langvarig diabetesbehandling: Mennesker, der har haft type 1-diabetes i mange år, kan udvikle en følelse af træthed eller frustration over at skulle styre deres sygdom. Dette kan føre til, at de manipulerer med insulinbehandlingen som en måde at få kontrol over deres vægt eller opleve en form for “lettelse” fra den konstante opmærksomhed på blodsukker.
Udfordringer med diabetesbehandling: Diabetes kræver konstant opmærksomhed og overvågning af blodsukkerniveauerne, og nogle personer kan føle sig overvældet af den daglige håndtering af sygdommen. Hvis diabetes ikke kontrolleres godt, kan det føre til følelser af magtesløshed og frustration, som kan udløse diabulimi som en måde at kontrollere noget i livet.
Samfundets fokus på vægt og udseende: I samfundet er der ofte et stort pres for at opnå en bestemt kropsform eller størrelse. Sociale medier og den generelle kultur omkring skønhed og vægt kan føre til, at personer med diabetes føler sig utilstrækkelige eller stigmatiserede, hvilket kan forværre deres forhold til vægt og mad.
Stigma og skam: Personer, der lider af diabulimi, kan føle en stor skam over deres sygdom og deres insulinbrug. De kan forsøge at skjule deres diabetesbehandling og vægttab, hvilket kan forværre sygdommen og skabe yderligere psykisk stress.
Manglende psykologisk støtte: Uden tilstrækkelig psykoterapeutisk støtte kan personer med diabetes blive overvældet af de psykologiske udfordringer ved at håndtere både sygdommen og deres kropsbillede. Mangel på støtte fra familie, venner eller sundhedspersonale kan øge risikoen for, at en person udvikler diabulimi.
Fejlinformation eller manglende viden: I nogle tilfælde kan personer med diabetes have utilstrækkelig viden om sygdommens alvor og om, hvordan insulin og blodsukker påvirker kroppen. Dette kan føre til fejlinformation om, hvordan man opnår vægttab og føre til usunde metoder som diabulimi.
Kontrol over diabetes: For nogle personer kan diabulimi give en følelse af kontrol over deres krop og deres diabetesbehandling, især hvis de føler sig magtesløse i andre aspekter af deres liv. Ved at manipulere insulinmængden føler de, at de har kontrol over, hvad der sker med deres vægt og deres krop, hvilket kan blive en form for copingmekanisme.
Reaktion på uforudsigelige blodsukkerniveauer: For personer, der har svært ved at kontrollere deres blodsukker, kan manipulation af insulindoserne føles som en måde at få “det perfekte blodsukker” og “det ønskede vægttab” samtidig. Dette kan skabe en farlig cyklus af insulinafbrydelse og blodglukoseforstyrrelser.
Behandlingsmuligheder for diabulimi
Behandling af diabulimi kræver en tværfaglig tilgang, der både fokuserer på de fysiske og psykiske aspekter af lidelsen. De vigtigste behandlingsmuligheder inkluderer:
- Medikamentel behandling og medicinsk opfølgning: Overvågning af blodsukker, korrekt insulinbehandling og behandling af eventuelle fysiske komplikationer.
- Kognitiv adfærdsterapi (CBT): Terapi for at ændre de negative tanker om mad og insulinbrug, samt hjælpe med at håndtere følelser og stress uden at ty til insulinmanipulation.
- Ernæringsterapi: Arbejde med en diætist for at opretholde en sund kost og stabil insulinbrug, uden at insulin manipuleres for vægttab.
- Psykiatrisk behandling: Behandling af eventuelle underliggende psykiske lidelser som depression eller angst, der kan forstærke diabulimi.
- Støttegrupper og peer-støtte: Deltagelse i grupper for at få støtte og dele erfaringer med andre, der har lignende udfordringer.
- Indlæggelse og intensiv behandling: I svære tilfælde kan indlæggelse på en hospital eller klinik være nødvendig for intensiv behandling af både fysiske og psykiske symptomer.
Langsigtet opfølgning er vigtig for at opretholde behandlingen og forhindre tilbagefald.
Hvordan kan pårørende støtte en person med diabulimi?
At støtte en person, der lider af diabulimi, kan være udfordrende, men det er også afgørende for personens helbred og bedring. Diabulimi er en kompleks lidelse, der involverer både fysiske og psykiske aspekter, og det kræver en følsom og støttende tilgang fra de pårørende. Her er nogle måder, pårørende kan støtte en person med diabulimi:
Samlet set er det vigtigste, at de pårørende tilbyder en stabil og støttende rolle, der fremmer en sund tilgang til både diabetesbehandling og psykisk helbred. Det er en langvarig proces, som kræver både tålmodighed og vedholdenhed, men med den rette støtte kan personen med diabulimi få mulighed for at få kontrol over deres helbred og begynde at heles.
Ressourcer og støtte til personer med diabulimi
Der findes flere ressourcer og støttemuligheder for personer med diabulimi, som kan hjælpe med at håndtere både de fysiske og psykiske udfordringer. Professionel hjælp fra læger, psykologer og diætister er afgørende for at få styr på diabetesbehandlingen og skabe et sundt forhold til mad. Det er vigtigt at søge hjælp tidligt, da der er støtte til at komme sig og opnå balance i livet.
Undgå at dømme: Det er vigtigt at forstå, at diabulimi er en psykologisk lidelse, ikke kun et spørgsmål om vægt eller adfærd. Personen lider, og det er vigtigt at vise forståelse for den indre kamp, de gennemgår, selvom adfærden kan virke forvirrende eller bekymrende.
Lyt aktivt: Skab et trygt rum, hvor personen kan dele sine tanker og følelser uden frygt for at blive kritiseret. Lyt uden at afbryde, og undgå at komme med løsninger eller domme, medmindre det bliver bedt om. Dette hjælper med at opbygge tillid og åbner for samtaler om deres følelser og udfordringer.
Giv tid til bedring: Diabulimi er en kompleks lidelse, der kan tage tid at behandle. Forvent ikke hurtige resultater, og vær tålmodig med personens rejse mod bedring. Det er en proces, der involverer både ændring af adfærd og bearbejdning af dybere psykologiske problemer.
Anerkend små fremskridt: Det er vigtigt at fejre de små sejre undervejs, som for eksempel en bedre håndtering af diabetesbehandlingen eller et skridt mod at tage den rette mængde insulin. Positiv forstærkning kan være motiverende.
Søg behandling sammen: Diabulimi kræver professionel hjælp, da den involverer både den fysiske håndtering af diabetes og den psykologiske behandling af spiseforstyrrelsen. Pårørende kan opfordre personen til at opsøge en læge, terapeut eller et behandlingscenter, der specialiserer sig i spiseforstyrrelser og diabetes.
Støt i behandlingsprocessen: Hvis personen vælger at søge behandling, kan du støtte dem ved at følge op på deres behandlingsforløb, tilbyde at tage med til aftaler (hvis de ønsker det), og hjælpe dem med at holde sig engagerede i behandlingen.
Vær opmærksom på faretegn: Diabulimi kan føre til alvorlige sundhedsproblemer som diabetisk ketoacidose, så det er vigtigt at være opmærksom på symptomer som ekstrem træthed, kvalme, åndedrætsbesvær eller ændringer i blodsukkeret. Hvis du ser tegn på akut fare, er det vigtigt at handle hurtigt og søge lægehjælp.
Sundhedsmonitorering: Det kan være nyttigt at hjælpe personen med at holde styr på deres diabetesbehandling, som f.eks. at minde dem om at tage insulin eller kontrollere deres blodsukker, men det skal gøres på en måde, der ikke føles som kontrol. Dette kan være en måde at sikre, at personen får den nødvendige medicinske støtte.
Tal ikke om vægt eller udseende: Fokuser ikke på personens vægt, udseende eller madvaner. At kommentere på vægttab eller vægtøgning kan intensivere personens angst og skabe en følelse af skam eller fiasko. I stedet kan du anerkende deres følelser og fremhæve deres styrker, uanset vægt eller udseende.
Opfordr til sund livsstil frem for vægttab: I stedet for at fremhæve vægttab, kan du opmuntre til sunde vaner som at spise godt, motionere og tage sig af sin generelle sundhed. Fokus på sundhed og velvære frem for udseende.
Fremhæv sunde vaner og rutiner: Skab et hjem eller et miljø, der fremmer sunde spisevaner og diabetesstyring. Dette kan inkludere at have sund mad tilgængelig, være opmærksom på at spise regelmæssigt og sikre, at de har de nødvendige ressourcer til at tage deres medicin korrekt.
Vær tålmodig med grænser: Det kan være svært for personen at acceptere hjælp i starten. De kan være modvillige eller følsomme over for interventioner. Respekter deres grænser og vær tålmodig, men vær også klar til at gribe ind, hvis du ser tegn på alvorlig sundhedsrisiko.
Søg støtte for dig selv: At støtte en person med diabulimi kan være følelsesmæssigt udmattende. Det er vigtigt, at du også tager vare på din egen mentale sundhed. At tale med en terapeut eller deltage i en støttegruppe for pårørende til personer med spiseforstyrrelser eller diabetes kan være nyttigt. Dette kan hjælpe dig med at håndtere dine egne følelser og finde måder at støtte bedst muligt.
Tal åbent om diabetes og diabulimi: Hvis personen er åben for det, kan det være nyttigt at tale om deres diabetes og diabulimi uden at gøre det til en konflikt. Forståelse og åbenhed omkring sygdommen kan hjælpe med at bryde tabuet og mindske den følelse af skam, der ofte følger med diabulimi.
Støt deres mål om helbredelse: Hjælp personen med at sætte realistiske mål for deres helbred og understøt dem i at arbejde hen imod disse mål. Dette kan inkludere at arbejde på at forbedre deres diabetesstyring, deres mentale sundhed og deres relation til mad og vægt.
Ofte stillede spørgsmål (Q&A)
Diabulimi er en spiseforstyrrelse, hvor personer med type 1-diabetes bevidst undlader at tage nok insulin for at tabe sig. Det er en farlig strategi, som ofte udspringer af lavt selvværd, kropsutilfredshed eller et ønske om kontrol. Tilstanden påvirker både krop og sind, da ustabilt blodsukker kan føre til alvorlige helbredskomplikationer, mens den psykiske belastning ofte skaber en ond cirkel af skyld, skam og isolation.
Personer med type 1-diabetes kan være i særlig risiko for at udvikle spiseforstyrrelser som diabulimi, hvis de har et stort fokus på vægt og krop. Insulin, som er livsnødvendigt for at regulere blodsukkeret, kan føre til vægtøgning, hvilket for nogle kan skabe utilfredshed med kroppen.
Denne utilfredshed kan føre til et ønske om kontrol, hvor manipulation af insulindoser bruges som en strategi for vægttab. Desværre skaber dette en farlig cyklus, der både kan skade kroppen og forværre det psykiske helbred.
Det er vigtigt at være opmærksom på denne risiko og støtte personer med type 1-diabetes i at udvikle et sundt forhold til både deres krop og deres behandling.
Symptomer på diabulimi kan omfatte både fysiske og psykologiske tegn. Fysiske symptomer inkluderer ustabilt blodsukker, vægttab, dårlig sårheling og hyppige sundhedsproblemer, som følge af manglende insulinbrug. Psykologisk kan der være et konstant fokus på vægt og kropsbillede, ofte ledsaget af en frygt for vægtøgning. Personer med diabulimi kan også skjule deres insulinbrug, føle skyld og skam over at manipulere med behandlingen og opleve en falsk følelse af kontrol over deres krop. Social isolation og tilbagetrækning er også almindelige tegn. Hvis disse symptomer er til stede, er det vigtigt at søge hjælp hurtigt.
Diabulimi er farligt, fordi det kombinerer de alvorlige konsekvenser af en spiseforstyrrelse med de livstruende risici ved at undlade insulin. Når insulin manipuleres for vægttab, kan det føre til livstruende tilstande som ketoacidose og langsigtede skader på nyrer, nerver og øjne. Derudover kan det føre til fysisk udmattelse og muskelsvaghed, hvilket øger sårbarheden for sygdomme. Psykologisk forstærker diabulimi følelser af skyld, skam og isolation, hvilket kan forværre angst og depression. Det er vigtigt at søge hjælp tidligt for at beskytte både kroppens og sindets helbred.
Behandlingen af diabulimi kræver en kombination af medicinsk og psykoterapeutisk støtte. Først og fremmest er det vigtigt at få stabiliseret blodsukkeret og sikre korrekt insulinbrug. Psykoterapi hjælper med at ændre de tanker og adfærd, der driver manipuleret insulinbrug og usunde spisevaner. Ernæringsrådgivning kan støtte op om et sundt forhold til mad. Behandlingen tager tid og kræver både fysisk og psykisk opmærksomhed for at hjælpe den enkelte med at finde balance.
Ja, det er muligt at blive rask fra diabulimi, men det kræver tid, behandling og støtte. Med den rette hjælp, som inkluderer medicinsk behandling, psykoterapi og ernæringsrådgivning, kan en person lære at håndtere både deres diabetes og deres forhold til mad på en sundere måde. Behandlingen fokuserer på at genoprette stabilt blodsukker og opbygge et sundt kropsbillede. Det er en langvarig proces, og mange har brug for fortsat støtte fra professionelle og nærmeste for at opnå varig bedring. Tidlig intervention øger chancerne for at komme sig.
Pårørende kan hjælpe en person med diabulimi ved at tilbyde støtte, forståelse og opmuntring til at søge professionel hjælp. Det er vigtigt at være tålmodig, undgå at dømme og skabe et åbent, trygt rum for samtaler. Støt personen i at følge deres diabetesbehandling og opbygge et sundt forhold til mad. Samtidig kan pårørende opfordre til, at den enkelte får hjælp fra en læge, psykolog eller diætist, som kan guide dem gennem behandlingen. Det er også vigtigt at være opmærksom på tegn på tilbagefald og fortsat være til stede som støtte.
Hos Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder vi både hjælp og behandling for diabulimi. Du er meget velkommen til at kontakte os på telefon +45 9390 8383 eller sende en e-mail til info@kompetencecenter.nu.
“At være i gruppen og høre de andre giver genlyd langt inde i én. Det er bare en god setting. Det der med at sidde sammen med én psykolog giver slet ikke det samme.”