fbpx

Kompetencecenter

Autisme og spiseforstyrrelse

Personer med autisme har øget risiko for spiseforstyrrelser på grund af sensoriske udfordringer, behov for kontrol og rigide spisevaner. Dette blogindlæg undersøger sammenfaldet mellem autisme og spiseforstyrrelser samt vigtige faktorer i behandlingen.

Sammenfaldet mellem autisme og spiseforstyrrelser

Der er en øget opmærksomhed omkring sammenhængen mellem autisme og spiseforstyrrelser, og flere undersøgelser har vist, at personer med autismespektrumforstyrrelser (ASF) kan være i højere risiko for at udvikle spiseforstyrrelser. Dette skyldes både neurologiske og psykologiske faktorer, og hvordan disse er relateret til spisevaner og kropsbillede.

Forskning viser, at personer med autisme kan have atypiske spisevaner, såsom restriktive diæter, overspisning eller selektiv spisning, som kan føre til spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi eller binge eating disorder (BED). Desuden kan sensorisk følsomhed, som er typisk for autisme, påvirke spisningen.

Typiske træk ved ved autisme og spiseforstyrrelser
 

1. Autisme

Sensorisk følsomhed: Mange personer med autisme oplever følsomhed over for smag, konsistens, lugt og udseende af mad, hvilket kan føre til selektive spisevaner eller afvisning af bestemte fødevarer.
Rutine og kontrol: Personer med autisme har ofte et stærkt behov for forudsigelighed og rutiner. Dette kan afspejles i deres spisevaner, hvor de kan have en meget begrænset variation i kost og følge meget firkantede regler.

Sociale vanskeligheder: Autisme kan føre til vanskeligheder med at forstå sociale normer omkring måltider og spisning med andre, hvilket kan gøre det svært at have et afslappet forhold til mad.
Spiseforstyrrelser

2. Spiseforstyrrelser

Anoreksi: En person med autisme, der udvikler anoreksi, kan have en stærk trang til kontrol over krop og mad. Vedkommende kan have et forvrænget kropsbillede og en intens frygt for vægtøgning.
Bulimi: Bulimiske episoder, hvor man overspiser og derefter kaster op eller bruger afføringsmidler, kan være forbundet med følelsesmæssige vanskeligheder, der også kan være en udfordring for personer med autisme, der har svært ved at håndtere følelser.

Binge Eating Disorder: Personer med autisme kan også udvikle BED, som involverer at spise store mængder mad på kort tid, ofte ledsaget af følelser af skam og kontroltab.
Neurologiske og psykologiske faktorer

Neurologiske og psykologiske faktorer

Sensoriske udfordringer: Mange personer med autisme har en øget eller nedsat følsomhed over for sanseindtryk, som kan påvirke deres forhold til mad. Nogle kan være ekstremt følsomme over for smag, konsistens eller lugt af mad, hvilket kan føre til selektive spisevaner. For eksempel kan de nægte at spise visse fødevarer, fordi konsistensen er ubehagelig, eller de kan have en præference for meget specifikke fødevarer. Denne sensoriske følsomhed kan føre til en begrænsning af madvarer kan i nogle tilfælde udvikle sig til en spiseforstyrrelse, særligt hvis der også er angst eller stort behov for kontrol.

Rutine og kontrolbehov: Autisme er ofte forbundet med et behov for stabilitet og forudsigelighed. Dette kan manifestere sig som et behov for at følge strenge spisevaner eller undgå ændringer i kosten. I nogle tilfælde kan denne stræben efter kontrol over mad og måltider udvikle sig til anoreksi, hvor personen aktivt kontrollerer vægt gennem restriktion af mad. Denne trang til kontrol kan også føre til spiseforstyrrelser som bulimi eller binge eating disorder, hvor individer kan føle, at de mister kontrollen.

Emotionelle og sociale udfordringer: Personer med autisme kan have vanskeligheder med at regulere deres følelser og forstå komplekse sociale situationer. Dette kan føre til stress, angst og depression, som i nogle tilfælde kan udløse eller forværre spiseforstyrrelser. For eksempel kan den sociale angst forbundet med måltider eller interaktioner omkring mad føre til, at nogle personer enten overkompenserer ved at spise store mængder mad (overspisning) eller udvikler et ekstremt restriktivt forhold til mad og spisning (anoreksi).

Kropsbillede: Mange personer med autisme kan have et anderledes forhold til kroppen. De kan have en forvrænget opfattelse af, hvordan de ser ud, og dette kan føre til usunde vaner omkring mad og vægtkontrol. Derudover kan den rigide tankegang, som ofte ses ved autisme, forstærke disse usunde tanker og adfærd.
Sammenfald i kliniske billeder

Selektiv spisning: En af de hyppigste spiseforstyrrelser hos personer med autisme er selektiv spisning, som også kan være et tidligt tegn på spiseforstyrrelse. Dette kan komme til udtryk ved, at en person kun spiser en meget begrænset type fødevarer enten på grund af sensoriske præferencer eller på grund af et behov for kontrol og struktur. Hvis denne adfærd fortsætter og intensiveres, kan det udvikle sig til alvorlig spiseforstyrrelse (som fx. anoreksi eller bulimi).

Vægttab eller vægtøgning: På den ene side kan personer med autisme udvikle anoreksi, hvor de stræber efter ekstremt lav vægt på grund af et forvrænget kropsbillede og en stærk frygt for vægtøgning. På den anden side kan spiseforstyrrelser som Binge Eating Disorder (BED) også forekomme, især hos personer med autisme, der bruger mad til at håndtere følelser, stress og angst. Begge tilstande involverer en dysregulering af spiseadfærd og kontrol over mad, men årsagerne og mekanismerne bag disse adfærdsmønstre kan variere.

Følelsesmæssig dysregulering: Mange personer med autisme kan opleve følelsesmæssig dysregulering, hvilket betyder, at de har svært ved at håndtere intense følelser. Denne udfordring kan føre til, at de bruger mad som en måde at regulere eller “afslutte” deres følelser på. For eksempel kan personer med autisme overspise, når de er stressede eller urolige, eller de kan undgå mad, hvis de føler sig ængstelige eller ude af kontrol. Dette overlap mellem autisme og spiseforstyrrelser kan være svært at håndtere, da begge tilstande involverer vanskeligheder med at regulere adfærd og følelser.

Øget risiko for spiseforstyrrelse

Forskning peger på, at personer med autisme kan have en højere risiko for at udvikle spiseforstyrrelser sammenlignet med den generelle befolkning. For eksempel peger nogle studier på, at kvinder med autisme er mere tilbøjelige til at udvikle anoreksi og bulimi. Denne øgede risiko kan skyldes, at de adfærdsmæssige, kognitive og sensoriske træk ved autisme skaber grobund for, at spiseforstyrrelsen fungerer som en coping-mekanisme. Derudover kan sociale vanskeligheder, manglende forståelse af madrelaterede normer og stigende følsomhed over for kropsopfattelse bidrage til en stærkere tilbøjelighed til at udvikle spiseforstyrrelse.

Autisme og spiseforstyrrelse

Sammenfaldet mellem autisme og spiseforstyrrelser er komplekst og involverer en række faktorer, som spænder fra sensoriske udfordringer og behovet for kontrol til følelsesmæssig dysregulering og social angst. For personer med autisme, der udvikler spiseforstyrrelser, er det vigtigt at anerkende, hvordan disse forskellige faktorer kan spille sammen og kræve en særlig tilgang til behandling, der både tager højde for autismens specifikke udfordringer og de psykologiske aspekter af spiseforstyrrelsen.

Behandling af spiseforstyrrelser hos personer med autisme

Behandlingen af spiseforstyrrelser hos personer med autisme kræver en integreret tilgang, der både adresserer de specifikke aspekter af autismen og den underliggende spiseforstyrrelse. Det er vigtigt at tage højde for både de neurologiske og psykologiske aspekter af tilstanden.

Tværfagligt team: Behandling af kombinationen af spiseforstyrrelse og autisme bør gå langsomt og forudsigeligt frem, og der skal fokuseres på flere spor samtidig: Både terapi og adfærdsændringer. Derfor varetages behandlingen bedst af flere forskellige fagpersoner – eller måske endda i et tværfagligt team bestående af psykologer, kliniske diætister og psykiatere. Teamet skal have specialiseret viden om autisme, og behandlingsplanen skal skræddersys, så der tages højde for både de sensoriske, sociale og følelsesmæssige udfordringer.

Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest effektive behandlinger for spiseforstyrrelser, og det kan også tilpasses til personer med autisme. Denne terapiform er struktureret og forudsigelig og kan hjælpe med at ændre uhensigtsmæssige tanker om mad og krop samt hjælpe til nye coping-strategier.

Sensorisk integration og tilpasning af kosten: Da mange personer med autisme har sensoriske udfordringer, kan behandlingen inkludere hjælp til at tilpasse kosten til særlige præferencer og undgå fødevarer, der forårsager unødvendigt ubehag. Dette kan også inkludere hjælp til at finde alternative måder at øge næringsindtaget på.
Social færdighedstræning: Personer med autisme kan have svært ved at navigere i sociale sammenhænge, som f.eks. måltider sammen med andre. Social færdighedstræning kan hjælpe med at reducere angst omkring måltider og skabe et mere afslappet forhold til mad og måltidssituationer.

Familieinddragelse og støtte: At involvere familien i behandlingen kan være en stor støtte, især når det kommer til at skabe struktur og støtte omkring mad og måltider. Det er også vigtigt at give familien viden om både autisme og spiseforstyrrelser, så de kan forstå og hjælpe effektivt.
Sammenfattende kan man sige, at vellykket behandling kræver, at der tages højde for både de unikke træk ved autisme og selve spiseforstyrrelsen. En individualiseret tilgang er nøglen til at hjælpe personer med autisme med at finde en balance og opnå bedring.

Eksperter i spiseforstyrrelser

Vi kombinerer lang erfaring med den nyeste viden og tilbyder behandling, rådgivning og supervision.

Kontakt os og få hjælp

Mød teamet

Kompetencecentret er etableret af tidligere behandlere fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte og Rigshospitalets Anoreksiklinik.

Tag en snak med os
Scroll to Top