Træningsafhængighed - er du afhængig af træning?
For mange er motion en kilde til glæde, energi og velvære. Men for nogle kan træningen udvikle sig til en tvang og en afhængighed, der påvirker både kroppen, psyken og hverdagen negativt. Her dykker vi ned i, hvad træningsafhængighed er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis træningen er ved at tage kontrollen.
Hvad er træningsafhængighed?
Træningsafhængighed er karakteriseret ved, at træning/motion bliver ekstrem og tvangspræget. Det er en
tilstand, hvor træningen overtager ens liv, hvor man konstant tænker og taler om træning. Den fysiske
aktivitet kan oprindeligt have været positiv men har udviklet sig til et ufrivilligt centrum og en
altdominerende tvang i livet.
Træningsafhængighed er ikke en officiel diagnose, men de typiske tegn på overtræning er defineret og
beskrevet i flere studier fra udlandet og Danmark, og man skal være opmærksom på følgende symptomer:
- Når træningen fylder så meget i ens liv, at det går ud over ens livskvalitet eller andre vigtige
aspekter af sit liv, f.eks. familie, venner, studie, fritidsinteresser og arbejde - Når man vælger at overhøre kroppens signaler om, hvad den har brug for
- Når man oplever uro eller symptomer på angst, hvis man ikke får trænet
- Når man hele tiden øger sin træning og aldrig er helt tilfreds
- Når man bruger træning som en måde at flygte fra problemer og få et kick
Har du en oplevelse eller mistanke om, at træning er blevet til en afhængighed for dig, kan du teste din
træningsafhængighed her.
Årsager og risikofaktorer ved træningsafhængighed:
Træningsafhængighed kan, ligesom spiseforstyrrelser og selvskade, være en måde at håndtere psykiske
problemer og svære følelser på. Overtræning har ofte store konsekvenser, både personligt og socialt samt
fysisk. Træningen fylder så meget, at der ikke er plads til andet, ligesom ens helbred kan blive truet, fordi
man ikke lytter til kroppens signaler og tillader sig selv hvile.
Hvordan søger man hjælp og støtte til at overvinde træningsafhængighed:
At overkomme træningsafhængighed er en proces, som kræver mod og den rette støtte. Adfærdsterapi og
samtaler med en behandler kan hjælpe til at opnå en dybere forståelse og vedvarende ændring.
Hvis du eller en person, du kender, oplever træningsafhængighed, er det vigtigt at søge hjælp så hurtigt
som muligt. At tage skridtet mod at få hjælp kan føles overvældende, men det er et vigtigt skridt mod at
genoprette et sundt forhold til mad, krop og dig selv. Er du i tvivl, om du har en træningsafhængighed eller overtræner, er du altid velkommen til at kontakte os
og få en snak.
Eksperter i spiseforstyrrelser
Vi kombinerer lang erfaring med den nyeste viden og tilbyder behandling, rådgivning og supervision.
Kontakt os og få hjælpMød teamet
Kompetencecentret er etableret af tidligere behandlere fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte og Rigshospitalets Anoreksiklinik.
Tag en snak med os