Tilbagefald ved spiseforstyrrelse – hvad sker der, og hvad gør du?

Hvad er et tilbagefald ved en spiseforstyrrelse?

Et tilbagefald betyder ikke, at man begynder helt forfra eller vender tilbage til den tilstand, man var i før behandlingen. Alt det arbejde, man har lagt i at få det bedre, går ikke tabt. Det er der stadig og kan fortsat være nyttigt. Et tilbagefald handler mere om, at gamle tanker, følelser eller mønstre dukker op igen. 

Forskning viser, at mange, der har haft anoreksi, er i risiko for at få et eller flere tilbagefald i årene efter behandlingen. Dette kan også være tilfældet ved andre spiseforstyrrelser. Det skyldes biologiske og psykologiske mekanismer snarere end mangel på vilje eller styrke. Spiseforstyrrelsen har tidligere været en måde at håndtere svære følelser på, for eksempel som en form for kontrol eller trøst. I stressede perioder kan man være sårbar over for, at gamle vaner og mønstre fra spiseforstyrrelsen dukker op, da overskuddet er mindre til at holde fast i nye og ikke helt så fastgroede handlemønstre.

Tidlige tegn – hvad skal du være opmærksom på?

Tidlige tegn på tilbagefald kan vise sig i tanker, følelser og adfærd.

Tanker og følelser 

• Tilbagevendende tanker om mad, vægt/krop eller kalorier der fylder mere end normalt
• En mere kritisk indre stemme om egen krop og udseende 
• Bekymring eller uro ved måltider eller sociale situationer med mad 
• Tanker om at “have brug for” at tabe sig eller kontrollere sin kost
• Rastløshed eller ubehag ved ikke at kunne træne eller motionere
• Skam eller skyld efter at have spist 
• Sammenligning af egen krop med andres 

Adfærd

• Springer måltider over eller spiser mindre end normalt
• Begynder at undgå visse madvarer 
• Vejer sig oftere 
• Isolerer sig socialt, særligt fra situationer der involverer mad
• Begynder at træne meget, kaste op eller tage afføringsmidler. 
• Bliver hemmelighedsfuld omkring mad eller spisevaner
• Tjekker ofte krop i spejl eller vejer sig meget 
• Trækker sig fra tidligere interesser eller relationer

Genkender du flere af disse, eller fylder de mere end de plejer? Så kan det være et signal, der er værd at tage alvorligt. 

Hvorfor opstår tilbagefald?

Tilbagefald sker ofte i livsperioder præget af forandring eller øget stress. Det kan være ved nyt arbejde, travlhed på studie, konflikter med venner eller andre nære relationer, et brud, en graviditet, sygdom eller tabet af én, du holder af. Det kan også være følelsen af at være alene med noget eller overvældelse af mange opgaver eller for stort pres. I sådanne perioder kan krop og sind glide tilbage i gamle vaner. Det er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på, at hjernen og kroppen husker de mønstre, der engang hjalp dig med at håndtere svære tider. Spiseforstyrrelsen kan ses som en måde at håndtere svære følelser på, og den kan komme igen, når livet byder på nye og udfordrende situationer.

Tilbagefald sker sjældent pludseligt. Det begynder ofte med tanker, der langsomt vokser, som at du bliver mere opmærksom på, hvad du spiser, eller at du bekymrer dig mere end før.

Da det kan snige sig ind, er det vigtigt at tage dine tanker alvorligt, så snart du lægger mærke til dem, uden at blive bange. Jo tidligere du søger hjælp, desto lettere er det at komme videre. Du behøver ikke vente, til det bliver slemt, før du får hjælp.

Du behøver heller ikke at opfylde bestemte kriterier for at få hjælp igen. Det handler ikke om, hvor meget du vejer, hvor restriktiv du er eller hvor tit tankerne fylder. Hvis du oplever begyndende tegn på tilbagefald, eller du allerede er faldet tilbage i gamle vaner og mønstre, er du altid velkommen til at kontakte os via kontaktformularen eller ringe til os på 93 90 83 83.

Du er ikke årsag til tilbagefaldet – men du kan handle

Et tilbagefald betyder ikke, at du ikke ønsker at få det bedre eller at du mangler vilje. Det er ikke et tegn på svaghed eller modløshed. Selvkritik og skam kan forværre spiseforstyrrelsen, ligesom en alt eller intet tankegang kan gøre at det svært at få øje på de ting, du faktisk lykkes med – også i en svær periode. Jo mere du kritiserer dig selv, desto mere kan spiseforstyrrelsen få plads til at vokse. 

Tilbagefald kan være en frustrerende, men naturlig del af bedringsprocessen. Det betyder ikke, at du mislykkes, eller at du er aldrig tilbage til start. Det, der virkelig betyder noget, er at opdage at gamle mønstre er dukket op og være bevidst om at gøre noget andet. Måske du selv kan lykkes med at stoppe op og komme tilbage på sporet. Og ellers er der altid mulighed for at række ud efter hjælp igen. Der er ingen grund til at vente på at symptomerne bliver “alvorlige nok” før du søger hjælp. Jo tidligere du opdager at tilbagefaldet er på vej, jo hurtigere kan du handle på det, så perioden med tilbagefald bliver så kort som mulig. 

Hvad ved vi i Kompetencecentret om tilbagefald?

Vi møder ofte personer, der siger: “Jeg har ventet, fordi jeg tænkte, at det ville gå over af sig selv,” eller “Jeg ville ikke fylde, når andre har det værre.” Det er almindeligt, at folk først henvender sig efter lang tid, ofte efter uger eller måneder, hvor de har forsøgt at håndtere det selv, men jo tidligere man søger hjælp, jo nemmere er det at komme tilbage på sporet.

Tidligt i et tilbagefald er det ofte hjælpsomt at genoptage en velkendt rutine, såsom faste måltider, at kontakte en tidligere behandler eller blot tale med nogen, der kender ens historie. Man behøver ikke at starte forfra og forklare alt igen.

En af de ting, vi ofte ser som en styrke hos dem, der har været i behandling før, er, at de kender deres egne mønstre. Denne erfaring er vigtig og kan den bruges aktivt til at genkende tilbagefald tidligere og reagere hurtigere – nu med større indsigt i sig selv og spiseforstyrrelsen.

Hvad gør du konkret nu?

1. Anerkend dine følelser og oplevelser. 

Læg mærke til tankerne eller adfærden uden at dømme dem eller blive bange for dem. Du behøver ikke at afgøre, om det er “slemt nok”. Det er nok, at du har bemærket dem. 

2. Del dine tanker med nogen. 

Sig det højt til én, du stoler på: en ven, en pårørende eller en fagperson. At sætte ord på det gør det lettere at handle på det. 

3. Genoptag kontakten med din tidligere behandler, en ny behandler eller en læge. 

Du behøver ikke at begynde helt forfra. Du kan genoptage der, hvor du slap, og anvende den viden, du allerede har om dig selv og dit forløb. 

4. Skab struktur i dine måltider. 

En fast struktur kan over tid hjælpe både din krop og dit sind med at slappe af igen.

5. Undgå at isolere dig. 

Spiseforstyrrelser trives i ensomhed og stilhed. Bliv i kontakten med andre, også selvom det måske er det sidste, du har lyst til. 

6. Søg behandling igen.

Jo tidligere du søger hjælp, desto større er chancerne for, at du får det godt igen. Det er ikke et dårligt tegn at bede om hjælp igen. Det viser blot, at du tager hånd om dig selv. 

Konklusion 

Et tilbagefald er hverken enden på din bedringsproces eller et bevis på, at du aldrig bliver rask. Det er et signal, og signaler kan man handle på. Jo hurtigere du reagerer, jo lettere kan vejen tilbage være.

Du behøver ikke selv at vide, om det er “alvorligt nok” til at tage kontakt. Det er ikke noget, du behøver afgøre alene; det finder vi ud af sammen. Du skal bare tage det første skridt.