Tegn på spiseforstyrrelse

De mest almindelig tegn på en spiseforstyrrelse kan være:

• Adfærdsmæssige tegn: ændrede spisevaner, at springe måltider over, ritualer omkring mad og spisning, eller kompenserende adfærd
• Følelsesmæssige tegn: kropsutilfredshed, uro, skyld- eller skamfølelse efter spisning, tendens til sort-hvid-tænkning, stærkt behov for kontrol og tendens til perfektionisme
• Fysiske tegn: vægtudsving, svimmelhed, træthed, følsomhed overfor kulde, maveproblemer, forstoppelse eller uregelmæssig / udeblivende menstruation
• Sociale og funktionelle tegn: mange afbud, ustabilitet, undgåelse af situationer med mad, tiltagende social isolation og/eller besvær med at koncentrere sig om samtalen

Bemærk: Disse tegn kan forekomme uden, at der nødvendigvis er tale om en spiseforstyrrelse. Det er helhedsbilledet, omfanget og varigheden af symptomerne, der er afgørende

Tidlige tegn (“røde flag”) på en spiseforstyrrelse

Følgende kan være tidlige tegn på en spiseforstyrrelse: 

• Øget fokus på vægt og krop: Hyppig snak om egen og måske andres vægt og udseende
• Sammenligning med andre: Høj grad af sammenligning med andre f.eks. via sociale medier
• Regler og restriktioner omkring mad: Udelukkelse af bestemte fødevarer, strenge kure eller eksperimenter med ekstreme kostregler
• Ændret måltidsstruktur: Piller i maden, skærer ekstremt små bidder, flytter mad rundt på tallerkenen eller hurtige toiletbesøg efter måltider
• Rigide træningsvaner: Ufleksibel træningsplan og uro eller frustration, hvis træning aflyses
• Ændringer i humør: Nedtrykthed, irritabilitet eller følelsesmæssig ustabilitet
• Søvnproblemer: Vanskeligheder med at falde i søvn eller hyppige opvågninger
• Lavt selvværd: Negativt selvbillede

Hvor ser man de første tegn på en spiseforstyrrelse? 

Spisning og måltider

• Springer måltider over, “glemmer” at spise, erstatter almindelig mad med kaloriefattige alternativer; spiser alene eller spiser i smug

Sammen med andre og i fritiden

• Undgår arrangementer med mad, trækker sig fra venner og aktiviteter, er utryg ved omklædning i f.eks. omklædningsrum, vælger sociale ting fra for at kunne holde styr på mad og bevare kontrollen
  

Skole / uddannelse / arbejde

• Dalende præstation, koncentrationsbesvær, øget fravær, oplever at “falde ud”, særlig optagethed af relaterede emner

Fysiske symptomer – hvad kan kroppen vise?

Generelt: træthed, svimmelhed, hovedpine, kuldskærhed, maveproblemer, forstoppelse / diarré, irritation, kort lunte
Hud/hår/tænder: tør hud, hårtab, negle der knækker, syreskader på tænder, sår i mundvig, revner på knoer, flere hår på kroppen, kuldskærhed
Hormonelt/kredsløb: udebleven/uregelmæssig menstruation, pletblødninger, lav puls/blodtryk, hjertebanken
Vægt: drastisk tab eller markante udsving (obs: normalvægt udelukker ikke spiseforstyrrelse)

Hvilke tegn kan de forskellige spiseforstyrrelser være koblet til?

• Anoreksi: restriktiv spisning, overdreven motion eller lange gåture, stærkt forvrænget kropsbillede, modstand mod normal vægt, fordøjelsesproblemer, ritualiseret adfærd (særligt omkring måltider), kuldskærhed
• Bulimi: overspisninger, opkastninger, craving, kropsutilfredshed, påfaldende toiletbesøg (pga. opkastninger), overdreven motion, fordøjelsesproblemer og brug af afføringsmidler
• Tvangsoverspisning/BED: overspisninger, kaotisk spisning, spisning i smug, mavesmerter, evt. overvægt  
• ARFID: selektiv spisning (meget få fødevarer), ubehag ved spisning, manglende appetit. Den selektive spisning er ikke drevet af ønske om vægttab, men vægt eller vækst er ofte påvirket af spisningen.
• Ortoreksi: rigid “sundheds-fixering”, overoptagethed af diæter, særlige fødevarer og motion

Tegn på spiseforstyrrelse hos børn og unge vs. hos voksne

Spiseforstyrrelser kan komme forskelligt til udtryk fra person til person, og der kan være forskel på, hvordan det viser sig hos børn, unge og voksne. Hos både børn, unge og voksne er en spiseforstyrrelse ofte tæt koblet til kropsidealer, forkerthedsfølelse og perfektionisme. Men det kan være forskelligt, i hvor høj grad spiseforstyrrelsen er tydelig for omgivelserne. Børn og unge har ofte sværere ved at sætte ord på end voksne. Det kan således være sværere for deres forældre at opdage behovet for hjælp, før end der er tydelig fysiske, adfærdsmæssige eller følelsesmæssige ændringer.

Børn/unge

• Øget optagethed af sociale medier og/eller ungdomskulturer med stort fokus på vægt, træning og rigtig/forkert mad.
• Øget sammenligning og forkerthedsfølelse, typisk særlig fra teenageårene koblet til pubertet, kropslige forandringer og ønsket om at passe ind.
• Knæk i vækstkurver eller pludselig ændring i vægt (såvel vægtøgning som vægttab).
• Flere konflikter i familien omkring madsituationer.
• Fund af emballage fra slip/chips skjult på værelset kan være tegn på overspisninger.
• Ændring i humør og påvirket social trivsel, som er relateret til madsituationer og udseende, sammenligning med andre.
• Øget skolefravær eller afbrydelse af uddannelsesforløb grundet manglende overskud.

Det kan være svært at tale med sine forældre om en begyndende spiseforstyrrelse – også selv om man i øvrigt er tætte i familien. Børn og unge kan derfor til en start være afvisende over for at tale om og erkende at der er en spiseproblematik. 

Voksne

Mange tegn på en spiseforstyrrelse kan ses hos både børn, unge og voksne.

• Øget fokus på vægt og krop: Hyppig snak om egen og måske andres vægt og udseende
• Sammenligning med andre: Høj grad af sammenligning med andre f.eks. via sociale medier
• Regler og restriktioner omkring mad: Udelukkelse af bestemte fødevarer, strenge kure eller eksperimenter med ekstreme kostregler
• Ændret måltidsstruktur: Piller i maden, skærer ekstremt små bidder, flytter mad rundt på tallerkenen eller hurtige toiletbesøg efter måltider
• Rigide træningsvaner: Ufleksibel træningsplan og uro eller frustration, hvis træning aflyses
• Ændringer i humør: Nedtrykthed, irritabilitet eller følelsesmæssig ustabilitet
• Søvnproblemer: Vanskeligheder med at falde i søvn eller hyppige opvågninger
• Lavt selvværd: Aflysning af sociale situationer hvor mad er involveret,

Overoptagethed af sundhed kan særlig hos voksne til tider være kamufleret som velvære eller en livsstil, hvilket kan være svært at gennemskue for andre. 

Grænsen mellem “sund interesse” og advarselstegn

• Når fokus på kost/træning dominerer hverdagen, skaber angst ved afvigelser og begrænser socialt liv.

Hvornår skal man reagere – og hvordan?

• Reagér ved kombination af tegn (adfærdsmæssige, følelsesmæssige, fysisk og sociale ændringer) over uger/måneder. Ved akutte fysiske symptomer (herunder større vægttab) skal man søge læge.
• Samtaleprincipper (kort): beskriv hvad der bekymrer dig i en omsorgsfuld tone uden kritik, hav fokus på trivsel og ændring af humør, italesæt hvis der er bekymrende vægttab, giv plads til at samtalen kan tages i mindre bidder over flere dage. Insister på at søge egen læge/professionel hjælp, hvis din bekymring varer ved, særlig hvis det omhander børn og unge.
• Professionel hjælp: Søg egen læge, undersøg mulighederne for lokale behandlingstilbud/støtte i kommunen, specialiseret behandling privat eller den regionale psykiatri. Tidlig indsats forbedrer prognosen.

Mini-tjekliste

• Er der vedvarende ændringer i spise-/træningsmønstre?
• Er der undgåelse af mad-situationer/sociale aktiviteter?
• Er der ubehag, uro, skam eller skyld efter spisning – eller er spisning præget af stramme regler eller ritualer?
• Ses fysiske signaler (svimmelhed, træthed, mave, uregelmæssig menstruation, pludselige vægtændringer)?
• Påvirkes skole, arbejde eller sociale relationer?

Myter vs. fakta

• “Man kan se en spiseforstyrrelse på vægten” → Falsk.
• “Det handler kun om viljestyrke” → Falsk.
• “Drenges/mænds symptomer er tydelige” → Falsk (ofte overset)