Selvskade og spiseforstyrrelser hænger for mange tæt sammen og kan være måder at håndtere svære følelser, uro eller behovet for kontrol på. Her ser vi nærmere på sammenhængen og på, hvad der kan hjælpe.
Hvordan jeg hjælper man en med en spiseforstyrrelse
Hvad er selvskade og spiseforstyrrelser?
Selvskade dækker over handlinger, hvor man bevidst påfører sin egen krop skade, typisk som et forsøg på at lindre eller regulere psykisk smerte – og handler altså ikke om et ønske om at dø. Selvskade er ikke en selvstændig diagnose, men forstås som et symptom på underliggende psykisk lidelse eller følelsesmæssig mistrivsel.
Spiseforstyrrelser er psykiske lidelser, der ofte er kendetegnet ved et forstyrret forhold til mad, krop og vægt. Spiseforstyrrelser omtales til tider som indirekte selvskade, da længerevarende forløb kan medføre alvorlige fysiske konsekvenser.
I klinisk praksis vælger vi dog i højere grad at forstå både selvskade og spiseforstyrrelser som copingstrategier – altså forsøg på at håndtere og regulere følelser og tilstande, der opleves som svære eller overvældende i livet.
Hvorfor er de ofte forbundet?
Selvskade og spiseforstyrrelser er i nogle tilfælde tæt forbundet, fordi der er en øget risiko for at udvikle spiseforstyrret adfærd hos personer med selvskadende adfærd og omvendt. Begge kan fungere som måder at håndtere intense følelser, indre ro eller genvinde en oplevelse af kontrol.
Der ses desuden flere fælles risikofaktorer, herunder længerevarende stress, mobning, lavt selvværd, perfektionisme, følelsesmæssig sårbarhed samt traumatiske eller belastende livshændelser. Mange oplever samtidig vanskeligheder med følelsesregulering og med at sætte ord på det, der er svært, hvilket kan øge risikoen for både selvskade og spiseforstyrrelser.
Fælles for begge problematikker er, at de ofte opstår som forsøg på at skabe ro, kontrol eller midlertidig lettelse i en hverdag præget af psykisk mistrivsel. En forståelse af denne sammenhæng er derfor afgørende for at kunne tilbyde helhedsorienteret støtte og behandling, der tager højde for bagvedliggende årsager og ikke kun den synlige adfærd.
Styrkelse af selvværdet som en nøgle til bedring
For at opnå bedring kan arbejdet med selvfølelse og selvaccept være vigtig, da det kan skabe grundlag for mere hjælpsomme tankemønstre og mere konstruktive adfærdsmønstre. Dette er en proces, hvor både pårørende og professionelle fagpersoner kan spille en vigtig støttende rolle.
Første skridt kan være at blive opmærksom på, hvornår en indre selvkritisk stemme kan fylde og påvirke negativt. Ved gradvist at lægge afstand til denne indre selvkritik og betragte den som noget, der hæmmer trivsel frem for at fremme den, bliver det muligt at arbejde hen imod bedre selvværd og selvaccept. Uanset om man kæmper med selvskade eller en spiseforstyrrelse, kan denne øgede bevidsthed bidrage til at bryde fastlåste mønstre og åbne for at være mere omsorgsfuld overfor sig selv.
At forstå det indre kaos – hvorfor selvskade og spiseforstyrrelser opstår
Selvskade og spiseforstyrrelser er komplekse fænomener, og der findes ikke én entydig forklaring på, hvorfor nogle mennesker skader sig selv eller udvikler en spiseforstyrrelse. For mange fungerer selvskade som en måde at håndtere et indre kaos præget af overvældende psykisk smerte, hvor følelserne opleves som svære at rumme eller regulere.
Fælles for selvskade og spiseforstyrrelser er, at de kan skabe en oplevelse af kontrol over kroppen, følelserne eller omgivelserne i perioder, hvor livet føles uforudsigeligt og overvældende. Adfærden kan give en midlertidig oplevelse af lettelse, men denne lettelse afløses ofte af skam og skyld, som øger den indre uro og bidrager til at fastholde de skadelige mønstre. Disse følelser kan igen øge behovet for selvskadende handlinger eller forværre spiseforstyrret adfærd som en måde at regulere psykisk smerte på.
Accepter personens behov for kontrol og støt uden at blive kontrollerende
Når selvskade bliver en del af hverdagen, er det et alvorligt tegn på følelsesmæssig belastning, som kræver opmærksomhed – det må ikke ignoreres. Forandring forudsætter, at der skabes et rum, hvor det er muligt at tale åbent om det, der er svært.
Selvskadende adfærd bør ses som en overlevelsesstrategi, der kan påvirkes og afhjælpes med hjælp fra andre. Støtte handler således ikke om overvågning eller kontrol, men om at møde sin kære med respekt, tålmodighed og forståelse. Samtidig er det vigtigt at opmuntre til at søge professionel hjælp uden pres og krav.
Gode alternative mestringsstrategier i stedet for selvskade og spiseforstyrrelser
Når selvskade og spiseforstyrrelser fungerer som mestringsstrategier, er det vigtigt at udvikle alternative måder at håndtere svære følelser på. Målet er at finde nye strategier, som kan hjælpe med at regulere følelser uden at påføre kroppen skade – hverken direkte eller indirekte.
Hvilke alternative strategier der opleves som hjælpsomme, varierer fra person til person. For nogle kan kreative aktiviteter eller mindfulness mindske uro, mens andre har gavn af kropslige øvelser eller socialt samvær eller støtte fra nære relationer. Opbygning af nye mestringsstrategier kræver tid og øvelse, men med den rette støtte eller behandling kan mere hensigtsmæssige strategier gradvist tage over.
Når det bliver svært: Hvad kan man gøre, når man falder tilbage i gamle mønstre?
Når gamle, uhensigtsmæssige mønstre eller tanker dukker op igen, er det vigtigt at reagere og søge støtte dér, hvor man tidligere har oplevet, at finde hjælp. Det kan være hos familie og venner, hos egen læge eller gennem professionel behandling.
Tilbagefald hos personer, som tidligere har haft selvskade, er ret almindeligt. Det skyldes, at adfærden tidligere har fungeret som en måde at håndtere psykisk smerte på. Et tilbagefald betyder ikke, at man har fejlet. Heling og bedring tager tid og kræver tålmodighed. Realistiske forventninger og anerkendelse af små fremskridt undervejs er vigtige skridt på vejen mod varig bedring.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på selvskade og spiseforstyrrelser?
Selvskade er en adfærd, hvor en person bevidst påfører sig fysisk skade for at håndtere eller regulere psykisk smerte. Det betragtes ikke som en selvstændig diagnose. Spiseforstyrrelser er derimod psykiatriske diagnoser, som typisk indebærer et forstyrret forhold til mad, krop og vægt. Begge fænomener kan forstås som mestringsstrategier, men de adskiller sig ved, at spiseforstyrrelser er egentlige diagnoser, mens selvskade er et symptom eller en adfærd, der kan optræde i forbindelse med mange forskellige psykiske vanskeligheder.
Hvordan kan jeg tale med en ven om selvskadende adfærd uden at være dømmende?
Det er vigtigt at tale om selvskadende adfærd på en ikke-dømmende måde ved at vise oprigtig interesse for, hvordan personen har det, og hvad vedkommende går igennem. Det kan være hjælpsomt at spørge forsigtigt ind til, hvad der ligger bag adfærden, og hvordan den opleves som hjælpsom. Som ven eller pårørende kan du også spørge, hvordan du bedst kan støtte, så der ikke er nogen, der skal stå alene.
Hvordan kan jeg hjælpe en person med spiseforstyrrelser uden at presse dem?
Du kan hjælpe på en god måde ved at møde personen med respekt, tålmodighed og forståelse. Det kan gøre en stor forskel at skabe et trygt rum, hvor vedkomende kan tale åbent om det svære uden frygt for at blive dømt eller presset til handling for hurtigt. Samtidig kan du nænsomt opmuntre til at søge professionel hjælp og vise, at det ikke er noget, man skal kunne klare på egen hånd.
Er det muligt at komme sig helt af selvskade og spiseforstyrrelser?
Ja, det er muligt at komme helt ud af både selvskade og spiseforstyrrelser, især når man får støtte og professionel hjælp. Bedring kan tage tid og kræver tålmodighed både fra personen selv og fra omgivelserne. Undervejs kan der opstå tilbagefald, men det er ikke et tegn på fiasko. Tværtimod kan det være en naturlig del af processen mod at få det bedre og finde nye måder at håndtere svære følelser på.
Hvordan opbygger man et sundt forhold til mad og kroppen, når man har haft en spiseforstyrrelse?
At opbygge et sundt forhold til mad og kroppen efter en spiseforstyrrelse kan tage tid og kræver både tålmodighed og støtte. Professionel hjælp kan være en vigtig del af processen, samtidig med at man gradvist øver sig i at møde sin egen krop med mere omsorg og mindre kritik. Det kan indebære at udfordre gamle mønstre, lære at lytte til kroppens signaler og arbejde med større medfølelse over for sig selv frem for selvbebrejdelse. Der kan opstå udfordringer undervejs, men små skridt og en omsorgsfuld tilgang til sig selv er vigtig for at genopbygge et mere balanceret forhold til både mad og krop.
Hvor kan jeg finde professionel hjælp, hvis jeg har selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelser?
Hvis du har selvskadende adfærd eller en spiseforstyrrelse, kan du starte med at kontakte din egen læge. Lægen kan hjælpe med en vurdering og henvise dig til relevant behandling eller støtte i det offentlige system. Du har også mulighed for at henvende dig direkte til os uden henvisning.
Eksperter i spiseforstyrrelser
Vi kombinerer lang erfaring med den nyeste viden og tilbyder behandling, rådgivning og supervision.
Kontakt os og få hjælpMød teamet
Kompetencecentret er etableret af tidligere behandlere fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte og Rigshospitalets Anoreksiklinik.
Tag en snak med os