Mænd og spiseforstyrrelser – det du ikke vidste, og ikke turde spørge om
“Mænd får ikke spiseforstyrrelser” er en myte, som har konsekvenser – for spiseforstyrrelser rammer også mænd. Befolkningsundersøgelser har vist, at omkring 20-25 % af alle med en spiseforstyrrelse er mænd. Særligt for Binge Eating Disorder (BED) er tallet højt, hvor omkring 1 ud af 3 er mænd. Samtidig peger nyere forskning på, at flere mænd end tidligere rapporterer om symptomer på spiseforstyrrelse og søger behandling. Alligevel er mænd stærkt underrepræsenteret i statistikken over dem, der søger behandling. Det skyldes formentlig, at en spiseforstyrrelse kan komme anderledes til udtryk hos mænd, og at de venter længere tid med at søge behandling. Så måske er de faktiske tal højere, end man tror.
Læs videre her og få indblik i hvilke tegn, der kan være hos mænd, hvorfor de måske oplever en spiseforstyrrelse anderledes, og hvad man kan gøre, hvis man er bekymret for, at man selv eller andre er ramt af en spiseforstyrrelse.
Hvor mange mænd har en spiseforstyrrelse?
Anslået har omkring 20-25.000 mænd i Danmark en spiseforstyrrelse. BED (tvangsoverspisning) er den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse blandt mænd, men samtidig også en af de mindst kendte.
Der er sandsynligvis et stort mørketal, når det gælder antallet af mænd med spiseforstyrrelse, da mange aldrig bliver diagnosticeret og ikke søger behandling.
Hvorfor ser det anderledes ud hos mænd?
Spiseforstyrrelser kan se forskellige ud hos mænd og kvinder. Hvor spiseforstyrrelser hos kvinder ofte er forbundet med et ønske om at opnå en slank krop, er nogle mænd i højere grad præget af idealet om en muskuløs og veltrænet krop. Når denne form for optagethed af kroppen tager overhånd, betegnes det som megareksi eller bodydysmorfia (BDD). Spiseforstyrrelse hos mænd kan således komme til udtryk som overdrevent fokus på muskelopbygning, proteinindtag og restriktive kostprincipper som “clean eating” – ofte koblet til en opfattelse af kroppen som et projekt, der konstant skal optimeres (looksmaxxing).
Forskellene mellem mænd og kvinder kan være medvirkende årsag til, at spiseforstyrrelser hos mænd er sværere at opdage og diagnosticere. Historisk har forståelsen af anoreksi og bulimi nemlig taget udgangspunkt i kvinders symptombillede. Centrale symptomer som frygt for at tage på i vægt eller et stærkt ønske om at være tynd, indgår derfor ofte i beskrivelserne, selvom symptomerne ikke nødvendigvis afspejler mænds oplevelse. Desuden har mænd ikke nødvendigvis den samme definition af kontroltab som kvinder. Dette kan alt samme bidrage til, at mænd i nogle tilfælde bliver overset.
Derudover benytter drenge og mænd sig typisk af andre former for kompenserende adfærd end kvinder, idet de oftere har overdreven motion og styrketræning. Denne adfærd kan være sværere at identificere som et symptom på en spiseforstyrrelse end eksempelvis selvfremkaldte opkastninger, og det vækker sjældnere til bekymring hos pårørende eller sundhedsprofessionelle.
Det er dog vigtigt at understrege, at alle symptomer kan forekomme på tværs af køn. Bekymringer om vægt, krop og mad, restriktiv spisning, overspisning og kompenserende adfærd kan være til stede uanset køn. Desuden kan ønsket om at opnå en slank krop forekomme hos mænd, lige så vel som at nogle kvinder kan være optaget af at opbygge muskelmasse. Der er således ikke altid klare forskelle mellem kønnene. Det handler i bund og grund mest om hvilke kropsidealer, der fylder hos den enkelte.
Tegn på spiseforstyrrelse hos mænd – genkender du dig selv?
Spiseforstyrrelser kan komme til udtryk på forskellig vis hos drenge og mænd. Nedenfor finder du nogle af de ting, der kan være forbundet med en spiseforstyrrelse hos mænd. Du behøver ikke at kunne genkende alle tegnene for at have et problematisk forhold til mad, krop eller motion.
Dit forhold til din krop:
- Du er meget optaget af at blive større eller mere muskuløs – eller du er helt modsat meget optaget af at være slank og markeret.
- Du er overbevist om, at du er for lille eller ikke muskuløs nok, selvom andre ikke deler din opfattelse. Eller måske er du helt modsat bekymret for at være/blive tyk.
- Din selvfølelse er i høj grad afhængig af din vægt, kropsform eller muskelmasse.
- Du bruger meget tid på at vurdere eller sammenligne din krop med andres.
Dit forhold til spisning:
- Du bruger meget tid på at tænke på mad, kalorier, protein eller fedt.
- Du springer måltider over eller begrænser dit madindtag i perioder.
- Du følger mange strikse kostregler for, hvad, hvornår eller hvor meget du må spise.
- Du har fokus på at indtage mange proteiner (også kaldet “protein-maxxing”)
- Du oplever episoder med overspisning, hvor du føler tab af kontrol, efterfulgt af skyld, skam eller selvkritik.
Dit forhold til motion:
- Du træner på en måde, der føles tvangspræget eller ufleksibel.
- Du har faste regler for, hvor ofte eller hvor meget du skal træne, og bliver urolig, irritabel eller får dårlig samvittighed, hvis du ikke kan gennemføre træningen.
- Du fortsætter med at træne selvom du er skadet, syg eller udmattet.
- Du bruger motion til at kompensere for det, du har spist.
- Du prioriterer træning højere end sociale aktiviteter, arbejde eller andre vigtige ting i dit liv.
Kompenserende adfærd
- Du bruger motion, opkastning, afføringsmidler, vægttabsmedicin, vanddrivende medicin eller andre metoder til at opnå vægttab eller modvirke dit madindtag.
- Du faster eller spiser meget restriktivt efter episoder med overspisning.
- Du bruger i høj grad kosttilskud, proteinpulver, fedtforbrændere eller anabolske steroider med henblik på at ændre eller kontrollere din krop.
Dine tanker og følelser
- Du er bange for at tage på i vægt eller få mere kropsfedt.
- Du tjekker gentagne gange din krop i spejle og vinduer i løbet af en dag.
- Du undgår sociale situationer, hvor der er fokus på mad, eller hvor kroppen er synlig, eksempelvis ved strandture eller træning.
- Dit humør og din selvfølelse afhænger i høj grad af, hvad du har spist, vejer eller hvorvidt du har dyrket motion.
Hvis du kan genkende flere af disse tegn hos dig selv, kan det være værd at undersøge nærmere, om du har en spiseforstyrrelse. Det gælder især, hvis tanker om mad, krop eller motion fylder så meget, at det påvirker din trivsel, dine relationer eller din hverdag.
Hvorfor er det så svært at søge hjælp som mand?
Spiseforstyrrelser bliver i mange sammenhænge stadig opfattet som noget, der primært rammer kvinder, og mange mænd genkender ikke sig selv i beskrivelserne. Forestillingen om, at mænd bør klare problemerne selv, kombineret med en skam over at have en lidelse, der opfattes som en “kvindelidelse”, kan være forhindringer for at søge hjælp.
Sundhedsvæsenet har også mindre opmærksomhed på symptomer hos mænd. Tegn som overdreven træning eller stort forbrug af kosttilskud bliver sjældent koblet til en spiseforstyrrelse, og mange mænd har været til egen læge gentagne gange, før deres problem er blevet taget alvorligt.
Konsekvensen er, at mænd ofte først søger behandling, når symptomerne er alvorlige. En lang sygdomsvarighed inden behandlingsstart kan forværre prognosen, og derfor er det vigtigt at række ud og søge professionel hjælp så tidligt som muligt. Det er aldrig for sent.
Hvad Kompetencecenter.nu ser hos de mænd, de møder
I Kompetencecenter for spiseforstyrrelser har vi lang erfaring med behandling af spiseforstyrrelser hos mænd. Der kan være gennemgående temaer for mænd i behandlingen, men en spiseforstyrrelse kommer forskelligt til udtryk fra person til person.
Hos de mænd, vi møder, er ambivalensen stor. Diæt og træning giver selvtillid og en god struktur i hverdagen. Mange får anerkendelse for deres indsats og møder et stærkt fællesskab omkring træning eller f.eks. “protein-maxxing”. Det er inspirerende at blive bedre og sætte personlige rekorder og svært at skulle ændre sin tilknytning til et miljø med fællesskab og opmuntring.
Mange beskriver dog samtidig, at det kan være både ensomt og trættende at have så meget fokus på kroppen, og det er opslidende at overhøre kroppens signaler om træthed og behov for næring, hvile eller restitution.
Behandlingen giver typisk en lettelse over endelig at blive taget alvorligt, men det er også udfordrende at lægge vaner om, og begynde at undersøge, hvad diæt og træning måske regulerer følelsesmæssigt. Mange mænd er vant til at klare alting selv og for dem er det måske nyt at tale om følelser og dele dem med andre.
Det er hjælpsomt at gå i gruppebehandling – uanset om de andre gruppedeltagere er mænd eller kvinder. Mænd foretrækker umiddelbart at tale med mænd, men de fremhæver efterfølgende, at de har kunnet finde lige så stor inspiration i at møde kvinder med en spiseforstyrrelse.
Hvad sker der i behandling – og virker det for mænd?
Vi ved af erfaring, at jo tidligere du søger hjælp, jo bedre er mulighederne for at blive rask, men det er aldrig for sent. Uanset hvor længe, du har haft det svært med mad og krop, er der hjælp at hente.
I behandlingen tilpasser vi forløbet til din situation og dine ønsker. Vi arbejder tværfagligt og flersporet og tilbyder individuelle forløb såvel som gruppeforløb, hvor indsatsen justeres løbende efter dine behov. Vores erfaring viser, at mænd har lige så god effekt af behandlingen som kvinder.
Vil du vide mere om, hvad et forløb i Kompetencecentret indebærer, er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis uforpligtende samtale. Du kan udfylde formularen her på vores hjemmeside, hvorefter du bliver kontaktet af en behandler indenfor 1-2 hverdage.
Myten om, at “mænd ikke kan få en spiseforstyrrelse” er ikke rigtig, men mænd kan måske i højere grad føle, at spiseforstyrrelse er et svaghedstegn. Det kan være medvirkende til, at alt for mange mænd ikke søger den rette hjælp. Når mænd alligevel kommer i behandling, er der god effekt.
Hvis du genkender noget af ovenstående, så tag det alvorligt. At række ud er første skridt mod at få det bedre, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak.
Eksperter i spiseforstyrrelser
Vi kombinerer lang erfaring med den nyeste viden og tilbyder behandling, rådgivning og supervision.
Kontakt os og få hjælpMød teamet
Kompetencecentret er etableret af tidligere behandlere fra Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Gentofte og Rigshospitalets Anoreksiklinik.
Tag en snak med os