Dysmorfofobi (BDD) – En overset lidelse

Hvad er dysmorfofobi (BDD)?

Dysmorfofobi (BDD) bliver ofte misforstået som forfængelighed, fordi lidelsen handler om udseende. Udefra kan det også godt se ud som om, personen blot bruger uforholdsmæssig meget tid på sit spejlbillede eller går usædvanligt meget op i sit udseende.

Ved dysmorfofobi er optagetheden dog drevet af stærke følelser som angst, skam og selvkritik. Et centralt træk ved lidelsen er en forvrænget opfattelse af egen krop, hvor personen oplever sit udseende som forkert eller ude af proportioner, selvom det objektivt set ligger inden for normalen. Personen kan have vedvarende og påtrængende tanker om sit udseende og udføre gentagne, tvangsprægede handlinger for at dæmpe uroen. Lidelsen kan optage flere timer dagligt og føre til social isolation, nedsat funktionsevne, depression og således være indgribende i hverdagslivet. 

Symptomer på dysmorfofobi

Symptomer på dysmorfofobi (Body Dysmorphic Disorder, BDD) kan variere fra person til person, men lidelsen er typisk kendetegnet ved en intens og vedvarende optagethed af oplevede fejl i udseendet. Nogle af de mest almindelige symptomer er:

• • Stærk fokus på udseendet
    Personen bruger meget tid på at tænke på bestemte dele af sit udseende, som vedkommende oplever som forkerte eller utiltalende, selvom disse er enten meget små eller slet ikke synlige for andre.
  • Forvrænget opfattelse af egen krop
    Den ramte kan opleve sit udseende som deformt, skævt eller ude af proportioner, selvom det objektivt set ligger inden for normalen.
  • Gentagen kontrollering af sig selv i spejle – eller netop undgåelse af spejle
    Nogle mennesker med BDD kontrollerer deres udseende overdrevent meget i spejle, vinduer eller via billeder, mens andre helt undgår at spejle sig, fordi det skaber ubehag eller angst.
  • Tvangslignende handlinger
    Personen kan kontinuerligt forsøge at skjule eller forbedre den oplevede fejl, f.eks. gennem overdreven brug af makeup, bestemte frisurer eller tøjvalg. Mange er tilbøjelige til konstant at sammenligne sig med andre.
  • Følelser af skam og lavt selvværd
    Mange oplever stærk selvkritik, skam og utilfredshed med sig selv på grund af deres udseende. 
  • Social tilbagetrækning
    Frygt for andres vurdering, udskamning eller kritik kan føre til, at personen undgår sociale aktiviteter, skole, arbejde eller andre situationer med kontakt til andre mennesker.
  • Nedsat funktionsevne i hverdagen
    Bekymringerne kan fylde flere timer dagligt og påvirke koncentration, arbejde, studier og sociale relationer.
  • Ønske om kosmetiske indgreb
    Nogle søger gentagne gange kosmetiske behandlinger eller operationer i håb om at kunne rette den oplevede fejl, men utilfredsheden forsvinder som regel ikke på trods af indgreb.
  • Manglende realitetskorrigering 
  • Personen har ofte svært ved at acceptere – eller acceptere kun midlertidigt – andres forsikringer om, at de fejl i udseendet, som personen selv er stærkt optaget af, ikke bliver bemærket af andre.

Hvordan udvikler dysmorfofobi sig?

Man ved ikke præcis, hvorfor nogle mennesker udvikler dysmorfofobi (BDD), men lidelsen hænger ofte sammen med en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Der ses for eksempel en øget forekomst hos personer med OCD eller hos personer, der har en pårørende med BDD. En svær eller traumatisk opvækst kan også øge risikoen, ligesom mobning eller negative kommentarer om udseendet kan føre til større kropsutilfredshed og udvikling af BBD. Derudover kan et stærkt fokus på udseende på de sociale medier påvirke udviklingen hos nogle.

BDD kan opstå i barndommen eller ungdomsårene, men bliver ofte først opdaget senere i livet. Mange får først en diagnose som voksne – eller får den slet ikke – fordi lidelsen kan være svær at genkende både for den ramte og for fagpersoner.

Livet med dysmorfofobi

Dysmorfofobi kan føre til stærk isolation og lavt selvværd. Mange med lidelsen føler stor skam over deres udseende og er bange for at blive dømt af andre. Derfor begynder nogle at undgå sociale situationer og samvær med venner eller familie, hvilket kan føre til ensomhed og en følelse af at stå udenfor fællesskabet. Den konstante utilfredshed med eget udseende kan også gøre, at personen føler sig mindre værd end andre og mister troen på sig selv.

Tankerne om udseendet kan være meget påtrængende og svære at kontrollere. Mange med BDD bruger flere timer om dagen på at tænke på deres oplevede fejl, tjekke deres udseende i spejle eller bekymre sig om, hvordan andre ser dem. Disse tanker kan fylde så meget, at det bliver svært at koncentrere sig om skole, arbejde eller sociale relationer.

Dysmorfofobi og andre psykiske lidelser

Dysmorfofobi (BDD) er en underkategori til OCD og forekommer ofte sammen med andre psykiske lidelser som angst, depression og spiseforstyrrelser. Tankerne om udseendet kan fylde meget i hverdagen og kan påvirke både trivsel og det daglige funktionsniveau.

BDD og OCD er præget af høj grad af perfektionisme, kontrolbehov og undgåelse af bestemte angstfremkaldende situationer. Sammenlignet med almindelig OCD har personer med BDD dog ofte dårligere sygdomsindsigt, højere komorbiditet med svær depression og stofrelaterede problemer samt forhøjet selvmordsrisiko. Det er altså en alvorlig psykiatrisk lidelse, og det er vigtigt at søge professionel hjælp.

Behandling af dysmorfofobi

Behandlingen af dysmorfofobi (BDD) indebærer oftest en kombination af psykoterapi, psykoedukation og/eller medicin. Støttegrupper kan også være en værdifuld ressource, da de tilbyder fællesskab og forståelse. 

Psykoedukation spiller en vigtig rolle i behandlingen ved at hjælpe den ramte med at forstå, hvad BDD er, og hvilke faktorer der bidrager til at opretholde lidelsen. Det kan f.eks. være at spejle sig i mange timer om dagen eller få udført kosmetiske indgreb. 

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) betragtes som den mest effektive og veldokumenterede behandlingsform til BDD. CBT fokuserer på at ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre og inkluderer ofte eksponering med responshindring som en del af behandlingen. Responshindring indebærer, at man træner at udholde det ubehag, der kommer, ved ikke at følge den adfærd, der er forbundet med dysmorfofobi.  

I nogle tilfælde kan antidepressiv medicin, såsom SSRI, anvendes som behandling eller supplement til terapeutisk behandling. 

Behandlingsforløbet kan være langvarigt, så tålmodighed er vigtigt. Desuden er tidlig indsats vigtig for at forhindre forværring af symptomerne. 

Hvordan kan man hjælpe sig selv?

Det kan være udfordrende at navigere i de negative tanker om ens eget udseende når man er ramt af BDD, men der er måder at finde støtte og hjælpe sig selv på. Du kan blandt andet: 

• • Søge professionel hjælp. Det første skridt er at tale med din læge for at få en henvisning til en psykolog. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en effektiv terapiform, hvor du arbejder med at ændre dine uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Støttegrupper kan også give værdifuld støtte. 
  • Udforsk negative tanker. Du kan øve dig i at identificere og udfordre de negative tanker om dit udseende. 
  • Undgå kosmetiske indgreb.Undgå operationer og skønhedsbehandlinger, da de sjældent løser de negative tanker.
  • Ræk ud til dit netværk. Del dine følelser og tanker med et støttende netværk af familie og venner. 
  • Undgå spejling og tjekke-adfærd. Forsøg at skære ned på tiden foran spejlet og undgå at tjekke eller skjule det eller de områder, du er utilfreds med. 
  • Undgå social isolering. Forsøg at være social i en grad, du kan håndtere. At interagere med andre mennesker fremmer mental sundhed og giver emotionel støtte og tilhørsforhold. 
  • Begræns brugen af sociale medier. At reducere tiden på sociale medier mindsker skadelige sammenligninger og negative tanker, og dette kan styrke selvværdet og fremme mere meningsfulde relationer. 
  • Vær tålmodig. Bedringsprocessen kan tage lang tid. Anerkend små fremskridt og husk, at du ikke er alene.

Hvordan kan pårørende hjælpe?

Pårørende til personer, som er ramt af BDD, kan hjælpe ved at: 

• Være støttende: Tilbyd en ikke-dømmende og empatisk tilstedeværelse, hvor den ramte føler sig tryg ved at dele sine tanker og følelser.
• Acceptere deres tanker og følelser: Anerkend og respekter den ramtes følelser og tanker, selvom du ikke helt kan forstå den andens bekymringer om udseende eller adfærd. 
• Tilskynd til at søge professionel hjælp: Du kan opfordre den ramte til at tale med sin læge eller en psykolog. Motiver til at deltage i terapi og følge behandlingsplanen. Tilbyd praktisk støtte, som at hjælpe med øvelser derhjemme og huslige pligter i en periode. 
• Undgå at bagatellisere problemet: Det er vigtigt at tage BDD alvorligt og ikke minimere den ramtes følelser, oplevelser og tanker. 
• Vær opmærksom på at undgå social isolation: Mange personer med BDD vælger at isolere sig fra sociale arrangementer på grund af negative følelser om eget udseende. Denne adfærd skyldes ikke nødvendigvis andre mennesker, så tag det ikke personligt, hvis vedkommende rækker sig eller ikke ønsker at ses. 
• Undgå konstant bekræftelse: Forsøg at undgå diskussioner om udseende. Det kan hjælpe med at reducere overfokus på bestemte dele af kroppen og støtte til at udvikle en mere sund selvopfattelse. 
• Være tålmodig: Bedringsprocessen kan tage tid, så udvis forståelse og tålmodighed undervejs. 
• Søg støtte til dig selv: Det kan være følelsesmæssigt udfordrende at støtte en person med BDD. Det kan være gavnligt at dele dine oplevelser med andre eller selv søge professionel hjælp for at få en dybere forståelse af BDD – og få et rum, hvor du kan tale om dine frustrationer og bekymringer.
•  

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på BDD og almindelig forfængelighed?

En af de mest udbredte misforståelser om BDD (Body Dysmorphic Disorder) er, at det blot handler om forfængelighed. Det gør det ikke. BDD og almindelig forfængelighed adskiller sig væsentligt på flere områder, herunder intensitet, tanker, adfærdsmønstre og indvirkning på livskvaliteten. 

BDD er en psykisk lidelse, hvor personen er meget optaget af en eller flere indbildte fejl ved sit udseende, som ofte er usynlige eller ikke-iøjnefaldende for andre. Personens bekymringer er svære at ignorere, og vedkommende kan bruge flere timer dagligt på at gruble over bestemte dele af kroppen og udføre tvangshandlinger for at skjule “fejl”. Det fører i sidste ende til at vedkommende isolerer sig fra andre, og det kan medføre andre alvorlige problemer som angst og depression. 

Almindelig forfængelighed er en interesse for eget udseende og pleje, som ikke nødvendigvis påvirker dagligdagen negativt. Det er helt normalt at ønske at se godt ud, og det medfører ikke den konstante lidelse eller det funktionsnedsættende mønster, som kendetegner BDD. Netop fordi BDD kan ligne og forveksles med forfængelighed, er mange tilbageholdende med at søge hjælp af frygt for at blive misforstået som selvoptagede eller overfladiske. At kende forskel på BDD og almindelig forfængelighed er derfor vigtigt for at sikre, at de får den rette hjælp. 

Hvordan påvirker BDD ens sociale liv og arbejdsrelaterede funktioner?

BDD har en betydelig indvirkning på både det sociale liv og funktionsniveauet i dagligdagen. Mange mennesker med BDD undgår sociale situationer af frygt for at blive dømt, udskammet eller kritiseret for deres udseende, hvilket kan føre til ensomhed og en følelse af isolation. 

Den konstante bekymring over eget udseende kan også resultere i lavt selvværd, hvilket gør det svært at engagere sig i sociale interaktioner eller tage initiativ til at mødes med familie og venner. BDD kan også skabe spændinger og konflikter i relationen til andre mennesker, da den ramte kan være overfølsom over for kommentarer om sit udseende.

I en arbejdssammenhæng kan BDD føre til nedsat produktivitet og vanskeligheder med at deltage i samarbejde eller præsentationer. Frygten for at blive dømt kan være meget overvældende for personen, hvilket kan hæmme personens evne til at deltage fuldt ud. Den betragtelige tid, som personer med BDD bruger på at bekymre sig om udseende, påvirker også koncentrationsevnen. Det er altså en alvorlig sygdom, som påvirker vigtige funktionsområder og ikke blot en almindeligt velbefindende. 

Kan plastikkirurgi hjælpe mod BDD?

I et forsøg på at håndtere og tackle indbildte fejl opsøger personer med BDD ofte plastikkirurgi. Kosmetiske operationer og procedurer for personer med BDD udgør komplekse udfordringer. Selvom plastikkirurgi kan tilbyde potentielle fordele i forhold til fysiske bekymringer, kan personer med BDD opleve utilfredshed med de kirurgiske resultater, uanset hvor godt proceduren er udført, og hvad de efterfølgende resultater viser. Desuden kan personer med BDD søge unødvendige indgreb, som kan forværre deres psykologiske tilstand. BDD er rodfæstet i personens subjektive opfattelse og ikke i objektive fysiske fejl, og dermed vil plastikkirurgi ofte ikke afhjælpe de pinefulde symptomer, som ses ved BDD. 

Hvad er prognosen for personer, der lider af BDD?

Prognosen for personer med BDD, der ikke modtager behandling, er generelt dårlig, da lidelsen betragtes som kronisk og sjældent forsvinder af sig selv uden behandling. Uden behandling kan BDD føre til forværring af funktionsevne, medføre social isolation og i alvorlige tilfælde give selvmordstanker.

Forskning viser dog, at den rette behandling, såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT), psykoedukation og/eller SSRI-medicin, kan føre til betydelige forbedringer i symptomer og livskvalitet. Dette understreger, hvor vigtigt det er at identificere BDD tidligt og sikre den rette behandling. 

Hvordan finder man hjælp til behandling af BDD?

Mange personer med BDD får ikke den nødvendige hjælp. En af årsagerne er, at lidelsen stadig får relativt lidt opmærksomhed i Danmark, hvilket fører til, at den ofte bliver overset – også inden for sundhedsvæsenet. Desuden bidrager manglende sygdomserkendelse samt følelser af skam og frygt for at blive betragtet som selvoptaget til, at man ikke søger den professionelle behandling, der er brug for. 

Der er mangel på offentlige specialiserede behandlingstilbud til BDD i Danmark, hvilket betyder at behandlingen primært tilbydes i den private sektor hos psykologer og privatpraktiserende psykiatere. 

Det første skridt er at kontakte sin læge, som kan give en henvisning til en psykolog  eller psykiater – og/eller tilbyde medicinsk behandling, hvis det vurderes nødvendigt. Det anbefales at vælge en psykolog med speciale og erfaring inden for BDD og OCD. Den mest effektive og veldokumenterede behandling for BDD er kognitiv adfærdsterapi (CBT), som fokuserer på tanke- og handlemønstre, herunder eksponering med responshindring (ERP).

Derudover tilbyder OCD-foreningen støtte til både ramte og pårørende samt viden om lidelsen. Psykiatrifonden yder også rådgivning og information om psykiske lidelser, herunder BDD.