Anoreksi: Tegn og symptomer – hvad skal du kigge efter?

Hvad er anoreksi?

Anoreksi er ikke bare en fix idé eller noget, man lige vælger. Det er en alvorlig spiseforstyrrelse, som er kendetegnet ved et markant vægttab eller en vedvarende lav kropsvægt, en intens frygt for vægtøgning samt forvrænget syn på egen krop og vægt. Personen vil typisk begrænse sit madindtag betydeligt ved at spise mindre, end kroppen har behov for, eller undgå bestemte fødevarer. Mange med anoreksi har også forskellige former for adfærd, der har til formål at modvirke vægtøgning, såsom overdreven motion, faste eller selvfremkaldt opkastning.

Anoreksi rammer hyppigst piger og unge kvinder, men forekommer også hos drenge og mænd. Hos drenge og mænd bliver spiseforstyrrelsen ofte overset eller opdaget senere, hvilket kan forsinke udredning og behandling. Tilstanden debuterer typisk i ungdomsårene, men den kan opstå i alle aldre.

Nogle personer har de centrale symptomer på anoreksi uden at være undervægtig. Dette kaldes atypisk anoreksi. Atypisk anoreksi kan være lige så alvorlig som anoreksi. En person med atypisk anoreksi kan have et betydeligt vægttab, være stærkt begrænset i sit madindtag og være præget af den samme frygt for vægtøgning og optagethed af krop og vægt som ved anoreksi. Vægten ligger dog fortsat inden for normalområdet.

Adfærdsmæssige tegn på anoreksi

Adfærdsmæssige tegn på anoreksi kan være: 

• Restriktiv spisning: Personen spiser mindre end tidligere, springer måltider over eller undgår bestemte fødevarer og situationer, hvor mad indgår. 
• Rituel adfærd omkring mad: Personen skærer maden i meget små stykker, flytter den rundt på tallerkenen eller vejer og måler portioner.  
• Overdreven motion: Personen træner på en vedvarende, tvangspræget og intens måde for at opretholde en lav vægt eller regulere følelser. 
• Vægt- og kropskontrol: Personen vejer sig ofte eller kontrollerer sin krop gentagne gange i løbet af dagen, f.eks. ved at kigge i spejlet eller måle sig. 
• Hemmeligholdelse: Personen lyver måske om, hvad vedkommende har spist (eller ikke spist), eller forsøger at skjule sine spisevaner.
• Social isolation: Personen undgår sociale situationer, hvor mad eller spisning er en central del af samværet. 

Fysiske tegn på anoreksi

Fysiske tegn på anoreksi opstår som følge af underernæring. Når kroppen ikke får den energi og næring, den har brug for, begynder den at spare på ressourcerne og prioritere de mest livsnødvendige funktioner. De typiske fysiske tegn på anoreksi kan være: 

• Betydeligt vægttab/lav kropsvægt: Mange oplever et markant vægttab eller en lav kropsvægt. Ved atypisk anoreksi kan vægten dog være normal eller høj. Lav vægt og manglende næring betyder et stort slid på kroppen. Det kan blive svært at koncentrere sig eller holde energien oppe en hel dag. I sidste ende kan det betyde mindre overskud til at være sammen med andre mennesker og fx. være empatisk. 
• Udebleven eller uregelmæssig menstruation (amenoré): Kroppen mangler energi til at opretholde normale hormonelle funktioner, hvilket kan påvirke menstruationen. Det er et symptom på, at hormonniveauet er for lavt, og det har betydning for kalkoptaget i knoglerne. Det er ikke noget, man mærker lige nu og her, men man er i øget risiko for knogleskørhed senere i livet. 
• Lanugo-hår på krop og ansigt: Et fint, dunet lag hår kan vokse frem som kroppens forsøg på at holde på varmen. Det går væk igen, når man kommer tilbage på sund vægt. 
• Kuldefølsomhed og dårlig cirkulation: Mange fryser konstant og har kolde hænder og fødder, fordi kroppen reducerer blodgennemstrømningen til hænder og fødder for at prioritere kroppens vitale organer.
• Træthed, svimmelhed og hjertebanken: Energi- og næringsmangel kan påvirke blodtryk, puls og kroppens saltbalance, hvilket kan føre til træthed, svimmelhed og hjertebanken. Hjerteproblemer kan opstå som følge af fejlernæring, og det kan derfor være vigtigt at få taget blodprøver. 
• Forstoppelse og oppustethed: Fordøjelsen bliver langsommere, når kroppen mangler energi. Dit valg af madvarer og manglende regelmæssighed har betydning for dette. De fleste fordøjelsesproblemer forsvinder således igen, når kroppen får mere regelmæssig næring og kommer tilbage på sund vægt. Afføringsmidler kan forstyrre tarmens naturlige funktion og optagelsen af bestemte vitaminer og mineraler. Afføringsmidler bør derfor undgås og et mål i behandling vil være ophør/udtrapning. 
• Hårtab: Kroppen prioriterer næringsstoffer til vitale organer frem for hårvækst, hvilket kan føre til tyndere hår og øget hårtab. 
• Tør eller gullig hud: Underernæring og dehydrering kan gøre huden tør. Nogle oplever også et gulligt skær i huden. 
• Hævede ben og fødder: Forstyrrelser i kroppens væske- og proteinbalance kan føre til væskeophobning i vævet. 
• Tandskader: Gentagen opkastning kan nedbryde tandemaljen og medføre varige skader på tænderne. Det er derfor vigtigt at være i åben dialog med sin tandlæge om evt. opkastninger. 

Selvom mange af de ovenstående tegn og symptomer kan være alvorlige, vil mange af dem blive mindre udtalte eller forsvinde, når kroppen igen får tilstrækkelig ernæring og mulighed for at komme sig.

Psykologiske og følelsesmæssige tegn

Psykologiske og følelsesmæssige tegn på anoreksi kan blandt andet være, at tanker om mad, kalorier, vægt og krop fylder en stor del af hverdagen og gør det svært at fokusere på andre ting. Mange med anoreksi oplever sig selv som større eller tungere, end de faktisk er, og frygten for at tage på i vægt kan være både intens og svær at håndtere. 

For mange handler anoreksi om mere end mad og vægt. Der kan ligge et stærkt behov for at skabe kontrol, høje krav til sig selv eller en oplevelse af, at man skal gøre alting perfekt.

Anoreksi er ofte forbundet med følelser som tristhed, skam, håbløshed og angst. Nogle følelser bliver helt “flade”, mens man på andre områder kan blive hypersensitiv. Særligt måltider eller situationer, hvor man skal spise sammen med andre, kan skabe stor uro og bekymring. Spiseforstyrrelsen kan også påvirke relationer til familie og venner, fordi tanker om mad og vægt kommer til at fylde så meget. 

Mange oplever desuden koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og mental træthed som følge af underernæring og psykisk belastning. Nogle kan også få tanker om selvskade eller selvmord, hvilket altid bør tages alvorligt, og hvor det er vigtigt at søge hjælp.  

Undersøgelser har vist, at man sagtens kan løse svære opgaver og klare sig godt på uddannelse eller arbejde, selvom man har (svær) anoreksi. Det kan give indtryk af, at spiseforstyrrelsen er mindre alvorlig, end den rent faktisk er. Det hænger sammen med, at følgevirkningerne som regel viser sig på helt andre områder, nemlig i samspillet med andre mennesker, hvor følelser kan blive sværere at håndtere, og det kan blive svært at rumme og have omsorg for andre mennesker. 

Sociale tegn – hvad pårørende kan lægge mærke til

Hvis du er pårørende, kan ændringer i den sociale adfærd også være tegn på anoreksi. Det kan for eksempel vise sig ved, at personen trækker sig fra venner og familie, undgår sociale arrangementer, hvor der er mad involveret, eller ændrer adfærd omkring måltider og spisning. Personen kan begynde at holde spisevaner skjult, benægte at der er et problem eller reagere afvisende og irritabelt, når der bliver spurgt ind til mad, vægt eller trivsel. Nogle ændrer også adfærd omkring indkøb for eksempel ved at købe meget mad, men spise meget lidt af det eller ved at undgå bestemte fødevarer. Disse ændringer kan være tegn på, at spiseforstyrrelsen fylder mere og påvirker personens sociale liv og relationer.

Anoreksiens psykologiske funktion

Bag symptomerne på anoreksi kan der ligge forskellige underliggende årsager, sårbarheder og belastninger. For nogle kan anoreksi udvikle sig som et forsøg på at skabe kontrol, forudsigelighed eller struktur i en hverdag, der opleves som uoverskuelig, kaotisk eller følelsesmæssigt udfordrende. For andre kan spiseforstyrrelsen blive en måde at håndtere svære følelser, stress, usikkerhed eller lavt selvværd på. Mange oplever stor anerkendelse for deres udseende (i starten), og det kan være med til at fastholde spiseforstyrrelsen. 

Selvom anoreksi kan have alvorlige konsekvenser for både det fysiske og psykiske helbred, kan den opleves som et kæmpe plus for den, der står midt i den. Den kan give en oplevelse af kontrol, tryghed eller anerkendelse. Derfor kan tanken om behandling vække blandede følelser. At give slip på spiseforstyrrelsen kan opleves som at miste noget, der gennem længere tid har haft en vigtig betydning, selvom den samtidig også kan opleves som uhensigtsmæssig. Det er en del af forklaringen på, at personer med anoreksi ikke altid selv føler sig syge. Mange kan have svært ved at se, hvor alvorlig situationen er, eller opleve, at deres adfærd er nødvendig frem for problematisk. Samtidig kan selve undervægten påvirke tanker, følelser og selvopfattelse på en måde, der gør det svært at se problemet og søge hjælp. Dette kan være en af årsagerne til, at nogle venter længe med at opsøge behandling og støtte. 

Hvornår skal man søge hjælp – og hvad sker der?

Det vigtigste budskab er, at det aldrig er for sent at søge hjælp – tværtimod gælder det, at jo tidligere man får støtte og behandling, desto bedre er mulighederne for bedring. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at søge hjælp akut. Hvis du eller en pårørende oplever markant undervægt, hurtigt vægttab, besvimelser, hjertebanken eller andre hjertesymptomer, kan det være tegn på en alvorlig tilstand, der kræver hurtig vurdering og behandling.

Når du henvender dig til Kompetencecenter for Spiseforstyrrelser, vil du først tale med en behandler, som har specifik viden om spiseforstyrrelser, som kort spørger ind til din situation. Herefter tilbydes du en indledende samtale og grundig udredning, hvor vi afdækker din baggrund og dine ønsker og drøfter mulighederne for behandling.

På baggrund af den første udredning tilrettelægger vi et individuelt behandlingsforløb, der passer til din situation. Behandlingen kan bestå af samtaler hos psykolog eller psykiater, kostvejledning hos klinisk diætist og, hvis relevant, individuel kropsterapi hos en fysioterapeut med specialisering i BBAT (Basal Body Awareness Therapy). For de fleste tilrettelægger vi et tværfagligt forløb, der tager udgangspunkt i dine behov. Vi tilbyder desuden onlineforløb og samarbejder med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber, så flere kan få adgang til den rette behandling.

Anoreksi kan komme til udtryk på mange forskellige måder og påvirke forholdet til mad, vægt og krop – men ikke kun det. Tegnene kan vise sig gennem ændret adfærd, fysiske symptomer, svære tanker og følelser samt ændringer i samværet med andre mennesker. 

Det kan være svært både at opdage anoreksi hos sig selv eller en, man holder af, og det kan være svært at tage hul på samtalen om det. Mange skjuler deres vanskeligheder eller har svært ved selv at se, hvor alvorlig spiseforstyrrelsen er. Jo tidligere der søges hjælp, desto bedre er mulighederne for bedring, men det er aldrig for sent. 

Hvis du genkender nogle af tegnene hos dig selv eller en, du holder af, er det vigtigt at række ud efter hjælp. Du kan tage det første skridt ved at udfylde vores spiseforstyrrelsestest eller kontakte os for en uforpligtende samtale via vores kontaktformular.