Megareksi behandling
Om megareksi
Megareksi er en lidelse, hvor personen ser sig selv som mindre muskuløs end i virkeligheden og derfor stræber efter større muskelmasse gennem ekstrem træning og strenge diæter. Lidelsen rammer primært mænd og kan føre til brug af kosttilskud eller steroider. Megareksi kan have negative konsekvenser for både fysisk og mental sundhed.
Individuel terapi
Vi tilbyder individuelle forløb tilpasset den enkelte. Det kan være samtaleforløb hos en psykolog, psykiater eller kostvejledning hos en klinisk diætist, men de fleste får et kombineret forløb sammensat efter behov. Vi tilbyder også individuel kropsterapi ved fysioterapeut (BBAT).
Et forløb starter altid med en grundig udredning.n Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.
Gruppeterapi
Gruppeterapi er ofte anvendt til behandling af spiseforstyrrelser, da det tilbyder forståelse og inspiration fra ligesindede. Nogle tøver dog, bekymrede for at dele problemer i gruppen eller tage andres udfordringer på sig. Trods dette, kan terapien give en unik mulighed for at udveksle erfaringer og følelser, skabe fællesskab og støtte, som kan føre til ny indsigt og positive forandringer uden for sessionerne.
Behandling af
Anoreksi
Hos Kompetencecenteret for spiseforstyrrelser tilbyder vi behandling af anoreksi. Behandlingen kan både være individuel eller i gruppe, eller en kombination af begge. Hvis du kæmper med anoreksi eller oplever mulige anorektiske symptomer, så tøv ikke med at kontakte os.
Kontakt os for mere information: 93908383 eller info@kompetencecenter.nu
Om anoreksi
Anoreksi er den mest kendte af spiseforstyrrelserne. Det tydeligste kendetegn er den lave vægt i forhold til tidligere og i forhold til den forventede vægt, hvis man tager alder og køn i betragtning. For at stille diagnosen, kræves det for børn og unge, at deres BMI er under percentil 10, og for voksne, at deres BMI er under 17,5. BMI fortæller ikke noget om kropssammensætningen og bør således ikke være eneste parameter, der måles og vurderes i behandlingen. Der anbefales derfor også en individuel vurdering af den enkeltes afvigelse fra egen tidligere BMI/BMI-percentil og egen tidligere udvikling.
Vægttabet vil typisk være forårsaget af, at den enkelte begrænser mængden af mad. Derudover er der også mange, som begynder at motionere mere, evt. tvangsmæssigt, forsøger at kaste op eller bruger andre metoder til at påvirke vægten.
Individuel terapi anoreksi
Vi tilbyder individuelle forløb tilpasset den enkelte. Det kan være samtaleforløb hos en psykolog, psykiater eller kostvejledning hos en klinisk diætist, men de fleste får et kombineret forløb sammensat efter behov. Vi tilbyder også individuel kropsterapi ved fysioterapeut (BBAT).
Et forløb starter altid med en grundig udredning.
Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.
Gruppeterapi
Gruppeterapi er meget anvendt til behandling af spiseforstyrrelser, fordi mødet med ligesindede kan hjælpe til at føle sig forstået, og man kan blive inspireret af de andre i gruppen. De fleste mennesker har et naturligt forbehold til gruppeterapi , fordi de instinktivt føler sig mere trygge i en én-til-én-relation med en behandler. Nogle er skamfulde over at skulle fortælle om sig selv og sine problemer, når der sidder en gruppe og lytter, andre kan være bekymrede for, at de kommer til at tage de andres problemer for meget på sig. Nogle er også bange for at blive påvirket af de andre, så de skulle få nye “spiseforstyrrelsesideer” eller symptomer, som de ikke havde i forvejen.
Gruppeterapi giver imidlertid nogle unikke muligheder, fordi det her bliver muligt at dele sider af spiseforstyrrelsen, som udenforstående ikke kan sætte sig ind i. Deltagerne kan få oplevelsen af, at de ikke behøver at bruge særlig mange ord, før de andre forstår dybden af det, de beskriver – eller de kan opleve, at en anden beskriver nøjagtig den følelse, de selv har.
Når det fungerer godt i en gruppe, opstår der et sammenhold og en opbakning, som gør det muligt – måske for første gang – at dele sårbare erfaringer og følelser med andre. Derfra bliver det nemmere at bringe nye indsigter og forandringer med ud i livet uden for terapien og dele det med udenforstående.
Hvad er megareksi?
Megareksi er en psykologisk tilstand, hvor man har en forstyrret kropsopfattelse og opfatter sig selv som mindre muskuløs, end man egentlig er. Personer med megareksi stræber efter at øge deres muskelmasse ved at træne ekstremt meget og følge strenge diæter med fx proteinrige eller fedtfattige kostplaner. Ved megareksi er det almindeligt, at der anvendes kosttilskud eller steroider for at blive større og stærkere. Tilstanden kan i høj grad dominere ens liv, fordi træning og kost bliver det altoverskyggende fokus. Det er primært mænd, der har megareksi.
Megareksi er ikke en officiel spiseforstyrrelses-diagnose, men den kan alligevel være indgribende i dagliglivet og det sociale liv. Den kaldes også Muskeldysmorfi og bliver betragtet som en undertype af Body Dysmorphic Disorder (BDD). BDD er en særlig underkategori til OCD, som er kendetegnet ved overdreven optagethed af eget udseende, et forvrænget kropsbillede og et stort fokus på, at (dele af) kroppen opleves som defekt.
Symptomer på megareksi
Symptomer på megareksi er overdreven motion, hvor personen bruger rigtig meget tid på at træne for at øge muskelmassen og blive større særligt gennem styrketræning. Desuden ses en ekstrem optagethed af kost og specifikke diæter (som for eksempel fedtfattige eller proteinrige diæter) i et forsøg på at øge muskelmassen. Misbrug af kosttilskud og steroider ses ofte hos personer med megareksi.
Det er vigtigt at påpege, at selvom man fokuserer meget på muskeløgning, træning, kost og tager steroider, betyder det ikke nødvendigvis, at man lider af megareksi. Det, der gør megareksi til en form for kropsforstyrrelse eller spiseforstyrrelse, er det forvrængede kropsbillede: altså at personen ser sig selv som mindre muskuløs, end vedkommende faktisk er. Megareksi er ofte være forbundet med angst, depression og lavt selvværd.
Behandling af megareksi
Personer med megareksi har en tvangspræget adfærd, hvor al opmærksomhed er rettet mod at blive større. Behandling af megareksi drejer sig derfor om at bryde denne tvangsprægede adfærd mht. træning og overoptagethed af kroppens størrelse. Et mål er at gøre træningen mere fleksibel og lystbetonet. Måske kan det være nødvendigt at stoppe helt med at træne helt i en periode.
Behandling af megareksi varetages i et samarbejde mellem psykolog og klinisk diætist, fordi der både arbejdes med kost, træning og de psykologiske mekanismer, der ligger bag den overdrevne optagethed af krop og træning. I terapi arbejdes med selvværd, nye copingstrategier og personlighedstræk som fx perfektionisme eller tendens til sort-hvid-tænkning.
Som pårørende er det vigtigt at vide, at ændring af træningsvaner kan betyde, at personen føler sig presset og har mindre overskud. Dette går dog over på sigt, når det tvangsprægede fokus på kroppens størrelse afhjælpes.
Konsekvenser af ubehandlet megareksi
Ubehandlet megareksi kan resultere i alvorlige sundhedsmæssige, psykiske og sociale problemer, som kan have negativ indvirkning på livskvaliteten. Konsekvenserne af ubehandlet megareksi kan omfatte skader fra overtræning, fysiske problemer som følge af overforbrug af steroider og ernæringsmæssige problemer. Desuden kan ubehandlet megareksi også lede til mentale udfordringer som for eksempel lavt selvværd, forvrænget kropsopfattelse, angst, depression og skam. Social isolation kan opstå, da personer med megareksi ofte prioriterer deres træning og kost frem for andre interesser og sociale aktiviteter. Svær megareksi kan gøre det vanskeligt at opretholde venskaber, andre gode relationer og karriere. Ring til Kompetencecentret og få en uforpligtende snak om dine muligheder for rådgivning og behandling. Det behøver ikke at være omfattende at gøre noget ved megareksi.
Ofte stillede spørgsmål (Q&A)
Megareksi betyder overdreven stræben efter at blive større og stærkere. Det er egentlig en en betegnelse for muskeldysformi, som er en undertype af diagnosen Body Dysmorphic Disorder (BDD). Ordet stammer oprindeligt fra det græske ord ”megas”, som betyder ”stor” og “oreksis”, som betyder ”appetit”, som er afledt af det græske ord ”oregein”, som henviser til ”stræbe efter, vække”. Ordet refererer dermed til en psykologisk tilstand, hvor en person har et overdrevet ønske om og en stræben efter at blive større og stærkere.
Megareksi er en lidelse, der især rammer unge mænd i alderen mellem 15 og 25 år, men den kan også optræde hos ældre mænd og kvinder – og den kan forekomme i alle aldersgrupper.
De mænd, der bliver ramt, har foruden lavt selvværd også følelsen af at være små. De har måske i udgangspunktet haft en relativ lav kropsvægt og måske også en lavere højde end gennemsnittet. Endelig kan mænd med megareksi være socialt udfordret og føle sig ensomme.
Der findes ikke nogen præcise tal på, hvor mange der har megareksi i Danmark, hvilket kan skyldes, at megareksi ikke er en officiel diagnose hverken i Danmark eller internationalt. I de senere år er der dog sket en markant stigning i mænd, som udviser symptomer på megareksi.
Forekomsten af megareksi kan varierer demografisk, men et studie fra Australien fra 2022 viser, at 2,2, % af drengene og 1,4 % af pigerne havde symptomer på megareksi.
Megareksi er også især udbredt blandt fitnessentusiaster og bodybuildere, hvor studier har vist, at op mod 60% scorer højt på Muscle Dysmorphia Disorder Inventory (MDDI), som er en skala til måling af symptomer på megareksi.
For at kunne sige mere om, hvor mange der har megareksi i Danmark, er der behov for mere viden og forskning.
Megareksi skal behandles professionelt og respektfuldt, da det kan være en yderst pinefuld lidelse.
Det er vigtigt aldrig at være fordømmende over for én, der lider af megareksi. Hvis man som forælder for eksempel har fundet steroider, er det vigtigt ikke at hidse sig op men prøve at være forstående og hjælpe den unge med at forstå, hvad der er drivkræften bag – for eksempel et lavt selvværd, angst for ikke at være god nok, mindreværdskomplekser over kropsstørrelse eller lignende.
Kontakt Kompetencecentret, hvis du kæmper med symptomer på megareksi – eller kender en, der gør.
Megareksi kan være farligt og have indvirkning på både fysisk og mental sundhed og medføre ernæringsmæssige problemer. Det ekstreme fokus træning og kost kan føre til social isolation, hvor man prioriterer træning og kostprogrammer højere end sociale aktiviteter. Desuden kan den konstante stræben efter en stor muskuløs krop have fysiske konsekvenser, især hvis man tager steroider eller har tendens til at overtræne.
Megareksi kan også påvirke selvbillede, trivsel og livskvalitet. Derfor er det vigtigt at søge hjælp, hvis man oplever, at træning og fokus på kost har taget overhånd og påvirker fysisk eller mentalt helbred.
“At være i gruppen og høre de andre giver genlyd langt inde i én. Det er bare en god setting. Det der med at sidde sammen med én psykolog giver slet ikke det samme.”