ARFID behandling

Om ARFID

Spiseforstyrrelsen ARFID (Avoidant Restrictive Food Intake Disorder) beskrives som ekstrem kræsenhed. Den kendetegnes ved spisevægring på grund af smag, konsistens eller manglende interesse for mad, og kan også skyldes frygt for ondt i maven, kvalme eller opkast. Selvom mange børn er kræsne, bør man søge professionel hjælp, hvis det påvirker højde, vægt og trivsel. Læs mere om ARFID og behandling her, eller kontakt os for information om behandlingsmuligheder.

Individuel terapi

Vi tilbyder individuelle forløb tilpasset den enkelte. Det kan være samtaleforløb hos en psykolog, psykiater eller kostvejledning hos en klinisk diætist, men de fleste får et kombineret forløb sammensat efter behov. Vi tilbyder også individuel kropsterapi ved fysioterapeut (BBAT).
Et forløb starter altid med en grundig udredning. Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.

Gruppeterapi

Gruppeterapi er ofte anvendt til behandling af spiseforstyrrelser, da det tilbyder forståelse og inspiration fra ligesindede. Nogle tøver dog, bekymrede for at dele problemer i gruppen eller tage andres udfordringer på sig. Trods dette, kan terapien give en unik mulighed for at udveksle erfaringer og følelser, skabe fællesskab og støtte, som kan føre til ny indsigt og positive forandringer uden for sessionerne.

Anoreksi

Hos Kompetencecenteret for spiseforstyrrelser tilbyder vi behandling af anoreksi. Behandlingen kan både være individuel eller i gruppe, eller en kombination af begge. Hvis du kæmper med anoreksi eller oplever mulige anorektiske symptomer, så tøv ikke med at kontakte os.

Kontakt os for mere information: 93908383 eller info@kompetencecenter.nu

Om anoreksi

Anoreksi er den mest kendte af spiseforstyrrelserne. Det tydeligste kendetegn er den lave vægt i forhold til tidligere og i forhold til den forventede vægt, hvis man tager alder og køn i betragtning. For at stille diagnosen, kræves det for børn og unge, at deres BMI er under percentil 10, og for voksne, at deres BMI er under 17,5. BMI fortæller ikke noget om kropssammensætningen og bør således ikke være eneste parameter, der måles og vurderes i behandlingen. Der anbefales derfor også en individuel vurdering af den enkeltes afvigelse fra egen tidligere BMI/BMI-percentil og egen tidligere udvikling.

Vægttabet vil typisk være forårsaget af, at den enkelte begrænser mængden af mad. Derudover er der også mange, som begynder at motionere mere, evt. tvangsmæssigt, forsøger at kaste op eller bruger andre metoder til at påvirke vægten.

Individuel terapi anoreksi

Vi tilbyder desuden online-forløb og samarbejde med sundhedsforsikringer og pensionsselskaber.

Gruppeterapi

Gruppeterapi er meget anvendt til behandling af spiseforstyrrelser, fordi mødet med ligesindede kan hjælpe til at føle sig forstået, og man kan blive inspireret af de andre i gruppen. De fleste mennesker har et naturligt forbehold til gruppeterapi , fordi de instinktivt føler sig mere trygge i en én-til-én-relation med en behandler. Nogle er skamfulde over at skulle fortælle om sig selv og sine problemer, når der sidder en gruppe og lytter, andre kan være bekymrede for, at de kommer til at tage de andres problemer for meget på sig. Nogle er også bange for at blive påvirket af de andre, så de skulle få nye “spiseforstyrrelsesideer” eller symptomer, som de ikke havde i forvejen.

Gruppeterapi giver imidlertid nogle unikke muligheder, fordi det her bliver muligt at dele sider af spiseforstyrrelsen, som udenforstående ikke kan sætte sig ind i. Deltagerne kan få oplevelsen af, at de ikke behøver at bruge særlig mange ord, før de andre forstår dybden af det, de beskriver – eller de kan opleve, at en anden beskriver nøjagtig den følelse, de selv har.

Når det fungerer godt i en gruppe, opstår der et sammenhold og en opbakning, som gør det muligt – måske for første gang – at dele sårbare erfaringer og følelser med andre. Derfra bliver det nemmere at bringe nye indsigter og forandringer med ud i livet uden for terapien og dele det med udenforstående.

Hvad er ARFID?

Avoidant Restrictive Food Intake Disorder (ARFID) er en ny spiseforstyrrelsesdiagnose, som er kendetegnet ved, at personen spiser meget selektivt pga. sensitivitet og ubehag ved madens smag eller konsistens. Mange med ARFID bekymrer sig også om kropslige fornemmelser i forbindelse med at spise, hvilket afholder dem fra at spise en lang række fødevarer.

I modsætning til andre spiseforstyrrelser som f.eks. anoreksi er ARFID altså ikke motiveret af vægttab, men undervægt og fejlernæring kan blive konsekvensen af den selektive spisning.

Spiseforstyrrelsen ARFID rækker ud over almindelig kræsenhed og er mere end bare “picky eating”, som er et almindeligt fænomen blandt børn og unge. Personer, der lider af denne spiseforstyrrelse, har svært ved at spise ude eller hjemme hos andre, og det kan have store konsekvenser for trivsel og sociale relationer.

Det er almindeligt, at personer med ARFID også lider af andre psykisk lidelser, såsom autisme, angst og OCD.

Symptomer og bivirkninger

Symptomer på ARFID kan variere, men de meste gængse symptomer er manglende interesse for mad og spisning samt undgåelse af bestemte typer af mad pga. smag, farve, tekstur eller lugt. Børn med ARFID-symptomer spiser ofte “beige mad” som f.eks. pasta og toast. Yderligere symptomer kan være bekymringer om kropslige fornemmelser som f.eks. frygt for at blive kvalt eller kaste op. I værste fald kan diagnosen ARFID føre til, at personens ernærings- og energimæssige behov ikke dækkes tilstrækkeligt. I sidste ende kan bivirkninger ved ARFID derfor være undervægt, fejlernæring – og hos børn: manglende vækst (både i højde og vægt). Nogle mennesker med ARFID er derfor nødt til at få ernæringstilskud eller ernæringsdrikke. ARFID kan også have store konsekvenser for livskvalitet og lysten til at være sammen med andre. Mange har kan have svært ved at spise på restauran eller spise hjemme hos andre, og et barn med ARFID have svært ved at sove ude.

Behandling af ARFID

Behandling af ARFID fokuserer på gradvist at introducere nye fødevarer og øge mængderne – samtidig at der arbejdes med det, der vedligeholder den utilstrækkelige spisning. Det kan være ængstelse, manglende fornemmelse for sult eller sensitivitet over for smag og konsistens.
Behandling for ARFID kan være forbundet med ubehag, og det tager lang tid at ændre på fastlåste mønstre. Derfor skal det gøres i små skridt og med god støtte fra omgivelserne.
Mange har glæde af sammen med behandleren at lave et overblik over hvad de altid kan spise, hvad de nogle gange kan spise, og hvad de aldrig kan spise. På den baggrund kan der udarbejdes en plan mhp. at øve én ting ad gangen og øve den mange gange, indtil det føles mere trygt. Dette kaldes også eksponering.
For børn og unge er det en god ide at gøre dette arbejde sammen med forældrene, så de kan støtte arbejdet med spise-opgaver i dagligdagen og give opmuntring og belønninger.

Ofte stillede spørgsmål (Q&A)

Hvad er ARFID?

ARFID er en diagnose for ekstrem kræsenhed. Forkortelsen er engelsk og kommer fra: Avoidant Restrictive Food Intake Disorder. Avoidant kan oversættes til frygtsomhed, ængstelighed, eller undgåelse, og ARFID bliver derfor nogle gange kategoriseret som OCD – og behandlingen for ARFID ligner behandling for angst eller OCD.

Mange børn kan være kræsne i perioder, men det går som regel over i takt med, at de bliver ældre. Går kræsenhed ikke over, og kan den have betydning for ernæringstilstand, vægt og trivsel, og kan der være tale om spiseforstyrrelsen ARFID.
ARFID er en ny diagnose, som er kommet med i det amerikanske diagnosesystem i 2013, men den er ikke med i det diagnosesystem, vi bruger i Danmark. Den er derfor ikke så kendt i Danmark, og tidligere er henvisninger vedr. ARFID blevet afvist i det danske sundhedsvæsen.
Der er primært forsket i børn med ARFID, men voksne kan også have denne spiseforstyrrelse og være mindst lige så begrænset af den.

Hvad betyder restriktivt madindtag?

Restriktivt madindtag betyder, at man begrænser eller reducerer mængden af mad. Restriktiv spisning er et fagudtryk, som ofte bruges i forbindelse med spiseforstyrrelser, fordi mange mennesker med en spiseforstyrrelse har regler for hvad, de må spise, eller hvor meget, de må spise.
Ved andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi er restriktiv spisning koblet til et ønske om vægttab. Ved ARFID handler restriktiv spisning om smag og konsistens. Restriktivt madindtag ved ARFID kan desuden udspringe af ubehag ved at være mæt eller er bange for at få kvalme og kaste op.
At have et meget restriktivt spisemønster kan være et tegn på spiseforstyrrelsen ARFID, men det kan også være et symptom på andre spiseforstyrrelser. Ring gerne til Kompetencecenter for spiseforstyrrelser for at få en faglig vurdering af restriktiv spisning og andre spiseforstyrrelsessymptomer.

Hvad er selektiv spisning?

Selektiv spisning henviser til, at man kun spiser nogle bestemte typer af fødevarer og konsekvent vælger andre fra. Ved Ortoreksi spiser man selektivt af hensyn til f.eks. sundhed, diæter eller gode råvarer, ved anoreksi spiser man selektivt af hensyn til kalorier – og ved ARFID spiser man typisk selektivt pga. kræsenhed og/eller kropsligt ubehag.

Selektiv spisning er et centralt symptom ved spiseforstyrrelsen ARFID. Her er repertoiret af fødevarer ofte begrænset til meget få typer af mad, som personen er tryg ved og kan lide at spise. Det kan resultere i bivirkninger som manglende energi, påvirket koncentration og dårlig nattesøvn. Selektiv spisning og begrænset fødeindtag kan i sidste ende have store sundhedsmæssige konsekvenser og er derfor vigtigt at få behandlet.

Forskning peger på, at nogle børn med ARFID er såkaldte “supersmagere”, hvilket betyder, at de smager nogle fødevarer (f.eks. mørkegrønne grønsager) meget tydeligere end andre mennesker, og at dette er årsagen til deres selektive spisning.

Hvordan stilles diagnosen ARFID?

Diagnosen ARFID stilles normalt af en kvalificeret fagperson efter en længere udredning. Ved diagnostistering lægges der både vægt på selektiv spisning, kræsenhed og påvirkning af sundhed og trivsel, da det er vigtigt at skelne almindelig kræsenhed fra en spiseforstyrrelse. Det er derfor vigtigt, at diagnosen stilles af en fagperson, som er specialiseret i spiseforstyrrelser.

I sundhedsvæsenet bliver ARFID klassificeret under kategorien “andre spiseforstyrrelser”, men det forventes, at ARFID bliver en selvstændig diagnose i den kommende udgave af diagnosesystemet. Når diagnosen anerkendes, kan det forhåbentlig bidrage til mere forskning og bedre behandlingsmuligheder for personer, som lider af denne spiseforstyrrelse i Danmark.

Hvor mange i Danmark har ARFID?

Det er uvist, hvor mange i Danmark der har fået stillet diagnosen ARFID, da denne spiseforstyrrelse endnu ikke er indført i det danske sundhedssystem. Mere viden og forskning om ARFID er derfor nødvendig for at kunne sige hvor mange, der er ramt af denne atypiske spiseforstyrrelse i Danmark.
International forskning viser, at ARFID forekommer både hos børn, unge og voksne, men den debuterer som regel i barndommen. Da diagnosen er ukendt i Danmark, er der kun få, som søger behandling for ARFID, og der findes ikke behandling i psykiatrien til voksne med denne spiseforstyrrelse.
Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder behandling for ARFID hos unge og voksne. Mange er nervøse for at det skal gå for stærkt, men vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og lægger en plan inden forløbet startes. Ring på tlf. 93908383 for mere information om udredning og behandling for ARFID.

Hvem får ARFID?

Det kan være svært at sige, hvem der får ARFID, men der er et sammenfald mellem selektiv spisning, høj sensitivitet og ængstelighed. Nogle børn med ARFID oplever måske smagsnuancer meget stærkere end andre mennesker.
Der er et øget sammenfald mellem ARFID og autisme. Studier har vist, at mellem 8 og 50% af børn med ARFID også har autismespektrumforstyrrelser (autisme, Aspergers syndrom og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse). Det kan derfor være relevant at udrede for autisme hos børn med selektiv spisning.
ARFID kan ramme alle uanset køn, men den præcise kønsfordeling er endnu ikke kendt. Nogle studier viser, at flere piger end drenge udvikler ARFID, mens andre studier peger på, at primært unge mænd rammes af denne spiseforstyrrelse. De varierende resultater understreger behovet for yderligere forskning i ARFID.
Der er desuden sammenfald og mange ligheder mellem ARFID og angst, og behandlingen for ARFID bygger på de samme principper som angstbehandling.